af P Sabin Willett.
141105, Washington Post. Engelsk original.
Mens Senatet forberedte sig til at stemme, torsdag, om afskaffelsen af Habeas Corpus [en meget gammel engelsk-amerikansk retsbestemmelse, som betyder, at man ikke kan fængsles uden en retssag, OJ] rasede senatorerne Lindsey Graham og Jon Kyl mod sagførere som mig. Tænke sig, at rejse sag på vegne af terroristerne i Guantánamo. Terroristerne ! Kyl må have sagt det ord 30 gange.
Mens jeg lyttede, ønskede jeg, at senatorerne kunne møde min klient Adel.
Adel er uskyldig. Jeg mener ikke, at han påstår det. Jeg mener, at militæret siger det. Det afholdt et hemmeligt tribunal og afgjorde, at han ikke er al Qaeda, ikke Taliban, ikke terrorist. Det hele var en fejl. Pentagon betalte 5000 til en præmiejæger.
Militæret nåede til den konklusion, og de skrev den ned i et notat og så hemmeligtstemplede de notatet og Adel kunne gå tilbage til sin celle fra tribunalens sal. Han er stadig fange nu 8 måneder senere. Og disse oplysninger ville stadig være hemmelige, hvis det ikke netop var for denne ene ting: habeas corpus.
Kun habeas corpus gav Adel en chance for at fortælle en forbundsdommer, hvad der var sket. Kun habeas corpus afslørede, at det ikke bare var Adel, der var uskyldig - det samme var Abu Bakker og Ahmet og Ayoub og Zakerjain og Sadiq - alle Guantánamo "terrorister", som militæret har fundet uskyldige.
Habeas corpus er endnu ældre end Grundloven (Constitution). Det er retten til at tvinge den udøvende magt til at retfærdiggøre sig, når den fængsler folk. Men Senatet stemte om, at afskaffe denne ret for Adel, og erstatte den med den samme "kæmper-status revisions tribunal" ( "combatant status review tribunal"), som allerede har bevist hans uskyld. Det hemmelige tribunal havde ikke megen indflydelse på hans liv, men Graham siger, at det er godt nok.
Adel lever i et lille indhegnet område 8000 miles fra sit hjem og familien. Forsvarsministeriet siger, at det arbejder med at finde et land, der vil tage imod ham - et andet land end hans fødeland, kommunistkina, hvor muslimer som Adel rutinemæssigt tortureres. Det har man nu snart sagt i 2 år. Men resten af verden står ikke på spring for at hjælpe Bushregeringen, og imens er Adel på vej mod sit 4 års jubilæum i et amerikansk fængsel.
Han får ikke andre besøgende end sine sagførere. Han får ingen nyheder på sit eget sprog, Uighur. Han kan ikke tale med sin kone, sine børn, sine forældre. Da jeg mødte ham 1. gang, den 15. juli, var det på et barskt sted, de kalder Camp Echo, hans ben var lænket til gulvet. Til et andet besøg havde jeg billeder af hans børn med, men jeg måtte tage dem med derfra igen. De var "kontrabande" og han måtte ikke modtage dem fra mig.
I en klogere fortid, holdt vi retssag i solskin mod Nazi krigsforbrydere. I et resume for anklagemyndigheden ved retssagen i Nürnberg, sagde Robert Jackson, at "fremtiden vil aldrig være nødt til at spørge misbilligende, "Hvad kunne nazisterne have sagt til deres forsvar ?" Historien vil vide, at uanset, hvad der kunne siges, så fik de lov til at sige det... Den ekstraordinært retfærdige behandling i disse høringer er en væsentlig egenskab ved vor styrke".
Verden har aldrig rejst tvivl om Nürnbergdommene. Men ingen vil have tillid til disse hemmelige tribunalers arbejde.
Der begås fejl. Der vil altid være nogen som Adel. Det er der, retsvæsenet kommer til sin ret. Retten kan være langsom, men den står ikke i et afhængighedsforhold til forsvarsministeren, og til sidst bliver det rigtigt. Retten kan kende forskel på de gode og de slemme. Fjern retten og alle er "en slem fyr".
Forsvarsministeren lagde Adel i lænker, tog ham til Cuba, fængslede ham og sendte flere hold sagførere for at bekæmpe enhver anstrengelse for, at hans sag skulle høres. Nu har Senatet stemt for at fjerne hans sidste håb, retsvæsenet. Før de gør det, har jeg en sidste bøn på hans vegne. Den sender jeg til de 49 senatorer, der stemte for denne tilføjelse.
Jeg er tilbage på Cuba i dag, måske for sidste gang. Kom og vær med mig. Senatorer Graham og Kyl - kom og mød denne unge mand med de søvnige øjne, det sky smil og den høflige optræden. Bagefter når I ser op på Cubas klare stjerner, så husk, hvad i så i Camp Echo, se så om ordet "terrorist" kommer så let over jeres læber. Se om jeres bestræbelser for at fjerne et juridisk eftersyn ligger let på samvittigheden eller om jeres hjerter begynde at smerte, som mit gør, for det land, jeg troede, jeg kendte.
Forfatteren er en af de advokater, der repræsenterer Guantánamofanger gratis (pro bono).
Oversat af Orla Jordal, www.jordals.dk, som en Public Service.
Artiklen må anvendes og citeres, sålænge indholdet er rimeligt gengivet og forfatter og oversætter begge nævnes.
Orla Jordal, 2005
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: