Variationer over et tema -
eller
historien gentager sig
Ved valget i juli 1932 bliver NSDAP største parti i Tyskland men har ikke flertal. I januar 1933 lykkes det Hitler at fikse en regeringsdannelse. Ved præsidentvalget i efteråret 2000 i USA fikses valget med 4 stemmer mod 3 i Højesteret.
Den 27. februar 1933 brænder Rigsdagsbygningen i Berlin. Den 11. september 2001 falder 2 tårne i New York og Pentagon rammes.
Den 4. februar 1933 ophæves de forfatningsmæssige borgerrettigheder og den 28. februar indføres der undtagelsestilstand i Tyskland.
I 2001 går indskrænkningen af de borgerlige rettigheder ikke kun ud over USA, men gennemføres i hele den "demokratiske" verden.
Tyskland var i økonomisk krise - vi ved i dag, at Thyssen, Mannesmann, Krupp, IG Farben med flere bidrog til Hitlers fremgang.
Også i dag ligger der en økonomisk krise bag og det militær - industrielle kompleks har brug for en krig.
Hovedforskellen (variationen) er, at Bush direkte gennem Carlyle Group er en del af det militær - industrielle kompleks og ikke kun er hjernesyg lakej for det.
Det farlige er ikke krigen i Afghanistan - eller dens forlængelse i et eller andet land - det kan være slemt nok - specielt fordi den vil give hele verden et stort problem med terrorisme i årene, der kommer. Det virkeligt farlige er indskrænkningen af de demokratiske og borgerlige rettigheder.
Der er allerede indespærret ca 1000 personer i USA, hovedsageligt af arabisk herkomst (Det er dagens jøder !!! - mon de får lov at drive statsterrorisme i næste århundrede, som Israel nu ?). Man regner med at tage yderligere 5000 ind. De skal ikke regne med, at kunne kontakte deres pårørende eller deres advokat. Og de skal ikke regne med en egentlig retssag. Præsidentens dekret om militærdomstole giver forsvarsministeren ret til at føre retssagen på f.eks. en fjern Stillehavsø, langt fra pressen (Diego Garcia har været nævnt). Det er også forsvarsministeren, der bestemmer, hvad der bevis for at høre til en terroristgruppe !
Der har været så meget tale om at indføre tortur, at Human Rights Watch og Amnesty International har fundet det nødvendigt at advare herimod.
Den 2. november blev Nancy Oden, hun er valgt coordinator for Green Party USA, tilbageholdt på Bangor International Airport i Maine. Hun fik at vide, at hun ikke kunne flyve med noget som helst fly, fordi hun er terroristmærket i computeren. Hun er almindelig amerikansk borger uden kontakt til den arabiske verden.
Som i 30'erne er målet ikke jøder/arabere, de er bare syndebukke. Målet er kapitalismens modstandere.
Og hvad det angår, er man ikke smålig. En 77-årig fredsaktivist, der afsonede en fængselsdom for at have hamret på et militærfly, kom i isolationscelle den 12. september og måtte ikke en gang ringe til sin kone.
Det er nu grundloven skal forsvares !!
Orla Jordal