ALLEN LANE/Penguin Group, First published 2005 ISBN 0-713-99792-3
Bogen er et centralt og engageret bidrag til debatten om tortur og menneskerettigheder. Bogens betydning og nytteværdi øges af hans tilbundsgående kendskab til regelkomplekset.
Sands understreger et problem for tilblivelsen af internationale regler, illustreret ved britiske forhold - men i Danmark er det ikke anderledes:
p. xvii: "In Britain, as in most countries, the great majority of treaties are not scrutinized or debated by the national parliament; there is no parliamentary committee which oversees Britain's treaty negotiations, or a decision on whether not to ratify a particular treaty. This is a startling gap, especially as the European Community increasingly signs up to treaties on behalf of its members. This democratic deficit is made all the more significant by the fact that new rules are often accompanied by new international courts and tribunals to ensure that obligations are complied with."
Det kan jo være helt ok, når det drejer sig om traktater, der skaber nye menneskelige rettigheder, men det er yderst problematisk på handelsområdet. Og der er der tale om et ukontrolleret regelmageri. F.eks. de regler, der er vedtaget om, at elforsyningen ikke kan være kooperativ, at privatejede sygehuse skal tillades o.s.v. Sands gør altså opmærksom på det demokratiske problem.
På p. 86 beskriver han en helt horribel fremgangsmåde, der blev anvendt mod OPEC landene i forhandlingerne om Klimaforandringskonventionen. Dirigenten på et møde, der behandlede et kompromisforslag, valgte at overse, at de pågældende landes repræsentanter bad om ordet !! Det er yderligere et demokratisk problem i behandlingen af internationale traktater.
I kapitel 5 er der et godt afsnit om EUs bananregler og forhandlingerne herom. "On the surface, international trade rules appear as though they are value-neutral. In fact they imply that values and consequences of economic rationality will tend to trump other values, for example the importance of promoting individual, non-corporate enterprise.", p. 96. Kapitlet behandler også handelskrigene mellem EU og USA. Det hele både informativt, afslørende og spændende. Sands forudser alvorlige følger, hvis man ikke får demokratiseret processen med fastsættelse af internationale handelsregler. Sands fastslår, at fri handel hverken er socialt eller kulturelt neutral.
Sands nævner også (p.106) at GATSreglerne om fri handel med service netop ikke omfatter den type af service, hvor u-lande har en konkurrencefordel (han nævner byggeri og skibsbygning - og de eksempler virker ikke så velvalgte). Han er også kritisk overfor TRIPs, reglerne om intellektuel ejendom, fordi de især er brugt til at hæmme u-landenes forsyning med medicin - uden at de har givet anledning til mere forskning i tropiske sygdomme (det var oprindelig en del af begrundelsen for dem).
I forbindelse med delfin/tun-fiskeriproblemerne skriver han, p. 108, The tuna/dolphin case raised a fundamental question: can one country restrict imports to protect the environment outside its own territory ? If the answer to that question is yes, then what is to stop that country from banning imports because products are made in violation of health and safety laws, or labour rules, or human rights standards ? Jeg skulle mene, at netop det var ønskeligt. Selvfølgelig skal vi kunne sige nej til varer produceret af kinesiske straffefanger o.s.v. Men ligeså selvfølgeligt har USA et troværdighedsproblem her. Men de plejer jo at kunne klare sig med dobbeltmoral. Her kommer Sands ind som forsvarer for reglerne ikke for delfinerne.
Kapitel 6 åbner med en beretning om, hvordan man binder - i eksemplet Albanien - op på regler, som landet ikke har nogen forudsætning for at gennemskue. Den slags er også et demokratisk problem. Det er jo wild west bondefangeri. (Sands optrådte i sagen som forsvarer for Albanien). I dette tilfælde blev den urimelige sag afvist, men det skyldes nok dels forsvareren, dels at klageren var et mindre græsk foretagende, ikke et stort amerikansk. Sands understreger, at der er en interessekonflikt mellem landet, der investeres i og det investerende udenlandske foretagende. Landet, og især dets borgere, har brug for selv at bestemme over sine ressourcer og at konflikter afgøres efter lokal ret og i åbenhed. Den internationale investor vil have et internationalt forligsorgan, der opererer i hemmelighed og kan påvirkes af stærke kapitalinteresser. Det sidste leveres af Verdensbankens International Centre for Settlement of Investment Disputes (ICSID). Som et yderligere eksempel henviser Sands til besættelsesmagtens "åbning" af den iraqiske økonomi, der var "controversial and stretched the limits of what an occupying power was entitled to do under long-established rules of international law." (p.120).
Sands viser, at afkoloniseringen var et overfladefænomen. De koloniserede lande fik en formel selvstændighed, men der iværksattes straks en indsats for at forhindre, at selvstændigheden kom til at omfatte landenes ressourcer, den indsats, som John Perkins beskriver i "Confessions of an economic hit man". Så længe Sovjetunionen bestod, havde de forhenværende kolonier et vist råderum ved at spille på Den kolde Krig, men der arbejdedes på at holde det råderum snævert, se Perkins. Sands udtrykker det samme venligere: "But full sovereignty was tempered by the reality that under colonial rule long-term resource concessions and contracts had been granted to foreign companies, which would continue to bind the newly independent state." (p.125).
Sands påpeger, at den udenlandske investor betragter nye lokale love om arbejdsmiljø, sociale forhold og forureningsbegrænsning som indskrænkninger i sin råderet, ja direkte som ekspropriation, der kræver erstatning. Kapitlet gennemgår et antal eksempler herpå og viser, at de internationale tribunaler forskyder grænserne i interessekonflikten mellem investor og værtsland til investorens fordel, at der altså tildeles meget store erstatninger for ganske rimelige og nødvendige miljøforholdsregler. Denne skævvridning er formentlig en del af forklaringen på den reduktion i artsdiversiteten, der er påvist. (Nature 20 July 2006, 442, 245 - 246)
Et af midlerne for den internationale kapital (USA) til at vinde det tilbage, som afkoloniseringen overlod til de nye stater, er frihandelsaftaler. Sands viser eksempler herpå i NAFTA, den nordamerikanske frihandelsaftale mellem Mexico, Canada og USA. Den jurist, der rådgav Mexicos udenrigsministerium, sagde sin stilling op, fordi NAFTAs regler ville tillade Amerikanske selskaber at dominere Mexico (p.129). Sands gennemgår sagen Metalclad Corporation v. Mexico. Heri tilkendes firmaet erstatning for at blive forhindret i at udnytte sin investering (i et svinende anlæg for farligt affald) af et af de lokale myndigheder udstedt forbud - som firmaet kendte, da det overtog anlægget fra en tidligere (mexicansk) ejer).
Kapitel 7 om Guantanamo er forbilledligt. Der er også en kommentar til den skjulte dagsorden i UNSC1368. Det er lidt mærkeligt, at Sands ikke understreger behovet for fastere lovregler når det angår så alvorlige sager som krig, så Sikkerhedsrådet ikke bare kan åbne den mulighed i en tvetydig formulering.
Sands rejser p.162 problemet med hvilken status de mange privatansatte, der deltager i krigene, har. Er en uniformeret sikkerhedsvagt en soldat ? Er han soldat, hvis han bevogter et militært anlæg. Hvad med cateringselskabet, der leverer til den amerikanske base, er dets personale soldater - eller ulovlige combattanter ?
Det er Sands synspunkt (p. 212), at hvis en person fra et ikke ICC land begår en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden på en ICCstats territorium, så kan vedkommende retsforfølges ved ICC. Hvis vi vil sætte navne på for så vidt angår Iraqkrigen, så nævnes de - uden direkte forslag om anklage for ICC - på siderne 217 og 219.
Sands gennemgår John Yoos memorandum (p. 211 - 212) og den amerikanske tolkning af, hvad der er tortur. I overensstemmelse med sin generelle holdning tillægger Sands de internationale regler den afgørende vægt. I humanitære sager er det uomtvisteligt rimeligt.
Public scrutiny of global rule-making is entirely a good thing. The rules are there to serve the interests of people, not governments or states, p.110.
Philippe Sands, der er juraprofessor i London, var bl.a. involveret i sagen mod Pinochet. Hans engagement er utvetydigt og gælder både det menneskeretlige og det overordnede syn, at internationale forhold bør være regulerede ved international lovgivning. Han deltog i forhandlingerne om klimaforandringskonventionen og Kyoto protokollen.
Indholdsfortegnelse:
1 International Law: a Short and Recent History 1
2 Pinochet in London 23
3 A New International Court 46 (ICC)
4 Global Warming: Throwing Precaution to the Wind 69
5 Good Trade, Bad Trade, Cheap Shrimp 95
6 A Safer World, for Investors 117
7 Guantanamo: the Legal Black Hole 143
8 Kicking Ass in Iraq 174
9 Terrorists and Torturers 204
10 Tough Guys and Lawyers 223
APPENDICES:
I Atlantic Charter (1941) in toto
II Charter of the United Nations (1945)
III Universal Declaration of Human Rights (1948)
IV Geneva Convention III relative to the Treatment of Prisoners of War (1949) and Geneva Protocol I (1977)
V Convention against Torture and Other Cruel Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (1984)
VI Rome Statute of the International Criminal Court (1998)
VII The North American Free Trade Agreement (1994)
VIII The Agreement establishing the World Trade Organization (1994)
IX UN Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol (1997)
Bortset fra I, gengives kun centrale brudstykker.
Orla Jordal, 2006.
Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk