Information Clearing House, 160905
USA startede sin invasion af Iraq den 20 marts 2003. Den 21 marts sendte American Physical
Society en anmodning til dr. Daniel Amit, en fremragende israelsk fysiker om at lave en
vurdering (review) af en videnskabelig artikel [det er en standardprocedure forud for
offentliggørelsen af en artikel i et videnskabeligt tidsskrift, oftest 2 - 3 reviews fra andre forskere,
der arbejder indenfor samme felt, OJ].
Det interessante er dr. Amits svar:
"På dette tidspunkt vil jeg ikke korrespondere med nogen amerikansk institution.
Nogen af os har oplevet 1939".
Den 8. april [2003] anerkendte tidsskriftsredaktøren modtagelsen af dr Amits svar, men gav udtryk for håbet om, at dr Amit i en ikke for fjern fremtid ville genoverveje sin stillingtagen fordi: "Vi betragter videnskab, som et internationalt anliggende og vi gør vort bedste for at holde politiske uoverensstemmelser ude herfra..."
Dagen efter kom dr Amits velformulerede svar:
"Tak for Deres brev af 8. april. Jeg ville gerne have været i stand til at dele de ærværdige følelser, De udtrykker i Deres brev, såvelsom Deres optimisme om videnskabens og det videnskabelige samfunds rolle i fremtiden. Hvad, vi ser i dag, er, tror jeg, kulminationen af 10 - 15 års stigende barbarisme i den amerikanske kultur over hele verden, en udvikling, der krones med videnskabens og teknologiens præstationer som et stort masseødelæggelsesvåben.
Vi ser menneskejagt og hensynsløse drab af en type og i en skala, som ikke er set siden angrebene på amerikanske indianerbefolkninger, fra en overlegen teknologisk magt med underordnet kultur og værdier. Vi ser ingen korrigerende styrke til at tilbageholde vanviddet, selvretfærdigheden og manglen på respekt for menneskeliv (civile og militære) af en anden race.
Videnskaben kan ikke forblive neutral, specielt ikke efter, at den blevet udnyttet så kynisk i inspektørernes hænder til at afvæbne et land og forberede det til decimering med laserstyrede clusterbomber. Nej, videnskaben af den amerikanske type har ingen fremtid. Jeg personligt kan ikke længere se mig som del af et fælles menneskeligt samfund med amerikansk videnskab. Desværre tilhører jeg en kultur af en lignende åndelig afvigelse (Israel) og den ser ud til at være ligeså uforbederlig.
I min desperation kan jeg kun vende min opmærksomhed mod andre tragiske perioder i hvilke store samfund, nogen af dem med grundlæggende bidrag til kultur og videnskab,afveg så yderligtgående, at de blev forvist til udstødelse og karantæne. Som det står nu, mener jeg at det amerikanske samfund hører hjemme i den kategori. Jeg har ingen illusioner om, at min holdning har nogen indflydelse. Men min handlings og udtalelses lille rolle er en enkel måde at bekræfte, at overfor en uhyrlighed som jeg finder ulidelig, vil jeg udøve min egen lille ulydighedshandling for at være i stand til at se mine børnebørn og mine studenter lige i øjnene og sige, at jeg vidste besked."