Det er en typisk amerikansk bog. Den unge uskyldige, naive, nyuddannede, der bliver lokket ind i noget, som han slet ikke troede forekom. Han bjergtages af de gode fortjenstmuligheder. Et antal tilfældigheder, møder med rigtige mennesker - og hans ligeså typiske, positive amerikanske åbenhed - rører langsomt ved hans samvittighed. (Til forskel fra de fleste andre ved/forstår han allerede fra kap. 2, at den moralsk er helt gal. Hans læremester siger (p.14) direkte, at man ikke kan hoppe af igen). Han siger op i 1980, men hans opgør med fortiden er stadig kun halvt. Han beholder forskellige konsulentjenester, der skal holde ham borte fra at skrive bogen (og det ved han, er sådan) indtil 2004.
Og hvad er det så for skurkestreger ?
Det er egentlig så enkelt - som de fleste vellykkede større forbrydelser - så jeg skammer mig over, at jeg ikke så det, allerede i, jeg tror, det var, 1985, da jeg var i Kenya for første gang. Årsagen til de ikke-vestlige-landes fattigdom er, at EHMer, som John Perkins, har lokket/luret/presset dem til dyre projekter i moderniseringer, infrastruktur (elektricitetsværker, veje, havne, lufthavne, industriparker) m.m.m. udført af dyre vestlige ingeniørfirmaer for lånte penge. Med det forudsete, ja ønskede resultat, at de forgældede lande fremover er underlagt imperiets vilje og står til tjeneste med militærbaser, stemmer i FN eller naturressourcer (p. 15). Oftest gennemtvunget ved rådgivning fra Verdensbanken og IMF. Var det ikke tilstrækkeligt med de gode råd, var nogen leder af et fattigt land obsternasig, så faldt hans fly ned (kap. 26, 27) eller landet blev angrebet militært (kap. 30, 31).
Bogen er godt skrevet, letlæst, spændende. Det er ikke svært at følge
hans udvikling. Vi har vel alle i tidens løb accepteret uacceptable
kompromisser. Selvom de ikke har haft de følger, der beskrives her.
"My job, she said, was "to encourage world leaders to become part of a
vast network that promotes U.S. commercial interests. In the end, those leaders
become ensnared in a web of debt that ensures their loyalty" (p. xi
og 17). Det bygger endvidere på det fælleskapitalistiske grundlag, at al økonomisk vækst er
positiv, en trossætning, der ikke skeler til geografisk eller social fordeling
af den pågældende vækst (p. 216). EHMer er en elitegruppe af kvinder og mænd, der
bruger de internationale organisationer til at skabe de betingelser, der får
andre nationer til at underkaste sig den corporative gruppe, der styrer vore
største virksomheder, vor regering, vore banker. (p. xii). Meningen er, at
lånene skal være så store, at de ikke kan betales tilbage - så er
afhængigheden/lydigheden sikret - for altid.(Se også Joshua Holland).
Perkins cleares af NSA, National
Security Agency til denne opgave (p.7)! som man ellers skulle tro faldt under de
rent økonomiske regler, som ansat af Chas. T. Main et lavprofil internationalt
konsulentfirma, med speciale i elektricitet.. Det kan man jo kun tolke derhen, at der er tale om en
bevidst (udenrigs)politik, fordelen ved at have den i privatregi er, at hvis den
bliver afsløret, kan det skydes ind under privatkapitalistisk grådighed, så
regeringen ikke skal stå til svars (p. 19).
Perkins første job var at sælge elektrificering til Indonesien (kap. 3), det
var en del af en samlet plan for amerikansk dominans i Sydøstasien (p.21). Her
lægges en brik til hans afhop ti år senere. En ældre ingeniør i firmaet vil
lægge en reel prognose for elektricitetsbehovet/nytten af at investere heri,
mens Perkins belønnes for at præstere en kunstigt opblæst fremskrivning. Han
oplever også de lokale fagfolks mistillid (p.37), møder kan først holdes lidt
frem i tiden, facts er sparsomme (p.40). Om det nu er efterrationalisering eller
ej, så beskriver han allerede her i Indonesien, at de lokale opfatter USAs
politik som specifikt antimuslimsk - som eksemplificeret i dalang'ens
forestilling i kap. 7, som også refererer til Arnold Toynbees: Civilization on
Trial and The World and the West, som skulle forudse en krig mellem kristne og
muslimer.
Perkins citerer sine egne notater fra perioden (p.48): Is anyone in the U.S. innocent? ... The loans of foreign aid ensure that todays children and their grandchildren will be held hostage. They will have to allow our corporations to ravage their natural resources and will have to forego education, health, and other social services merely to pay us back. The fact that our own companies already received most of this money to build the power plants, airports, and industrial parks does not factor into this formula. Does the excuse that most Americans are unaware of this constitute innocence? Uninformed and intentionally misinformed, yes - but innocent?
Og præcis det samme kan vi jo sige om danskere !! Når Kampsax byggede asfaltvej fra Nakuru ud til præsident Mois farm, hvem var det så for ? For det, det stykke vej kostede DANIDA, kunne man have købt to svenske vejhøvle til grusveje, de kunne have holdt vejen til Masai Mara i pæn skik - udenfor regntiden - siden da (1970erne). I lyset af Perkins' bog må man spørge: i hvor høj grad er/var ledende DANIDAfolk vidende om det spil, de indgik i - og i hvor høj grad var det bare inkompetance ? - Efter de udtalelser jeg tilfældigvis overhørte fra deres/ambassadens Kenyapersonale på Lodgen i Buffalo Springs troede jeg, til jeg læste Perkins, at det bare var svimlende inkompetance og småracisme.
Kapitel 11 beskriver malende endnu en af de oplevelser, der ændrer Perkins - en tur i Panama Citys slum og i den amerikanske zone. Det er den beskrivelse og den tilsvarende fra Indonesien, der er bogens største kvalitet - udover selve beskrivelsen af arbejdet. Kapitel 12 slutter med en meget malende beskrivelse af et barbesøg, der illustrerer, hvordan det er at leve i et besat land. Kapitel 13 er en fascinerende beskrivelse af en samtale med Panamas præsident general Omar Torrijos.
OPECs rolle i USAs imperialisme beskrives i kap. 14 som også behandler Robert McNamaras centrale rolle i det spil. McNamara cementerede Verdensbankens rolle som imperiets pegepind/spanskrør.
Perkins har en vigtig pointe (p.89): Da USA havde fanget Saudiarabien ind i et system med, at oliepengene brugtes på store projekter, udført af amerikanske firmaer, så måtte næste mål være at få Iraq og Iran ind i samme system !! Det er en meget bedre forklaring på Iraqkrigen og truslerne mod Iran, end nogen af de andre på markedet. Og hvis USA overtager Iraq, er der ringe grund til at holde fast i 1970ernes aftale med det saudiske kongehus (p. 211). I den vurdering tager Perkins ikke hensyn til de nære forretningsmæssige bånd mellem det saudiske kongehus (inkl. bin Laden) og Bush-familien - om det er uden betydning, tør jeg ikke vurdere.
"During the 1980s, young men and women rose up through the ranks of middle management believing that any means justified the end: an enhanced bottom line." (p. 167) Det er den kultur, der bl.a. har givet den sjove første uge for Reinfelds regering i Sverige efter valget i 2006.
Perkins beskriver "outsourching" som imperiets nye form for slaveri. (p. 180).
Perkins personlige forhold til Ecuador giver de kapitler, der handler herom, en ganske særlig saft og kraft. (Se også Ecuador). Beskrivelsen af de farlige - måske al Qaeda relaterede - terroristers tilfangetagelse af oliearbejdere p. 206 - 207 er rørende og giver samtidig et godt perspektiv på, hvad terrorister også er. Er det det samme med dem i Nigeria ? Sudan ?
En meget positiv side af Perkins bog er dens totale mangel på den mere eller mindre skjulte racisme, den paternalisme, som normalt præger vesterlandske skriverier om u-lande. Et godt eksempel er hans samtaler med shuar-mennesker. Hans konstatering af, at de langt inde i junglen fik aviser; at aviserne blev læst højt for dem, der aldrig havde gået i skole. Så de diskuterede Bush familiens olieforretninger med et højere niveau af viden end de fleste af hans landsmænd (p. 208 - 209).
Med mine mere end 50 års erfaring med europæisk politik - herunder selvfølgelig ikke mindst øst-vest, den kolde krig - er det direkte morsomt at læse Perkins opfordring (p. 221) til amerikanerne om at lære sig at læse mellem linierne i aviserne. Noget mine venner i østeuropa lærte mig.
Et andet vigtigt aspekt er, at han afviser, at der er tale om en konspiration/om ildesindede organisationer. Problemet er en fejlagtig opfattelse af, hvad der udgør økonomisk udvikling. Om den opfattelse holder vand er svært at sige, den strider i hvert fald mod NSAs rolle i sagen. Under alle omstændigheder er selve opfattelsen af at vækst er positiv et stort problem. Deri er jeg ganske enig med Perkins.
Alt i alt er det en meget væsentlig bog. Jeg anbefaler den varmt til alle med den ringeste interesse for samfundsforhold, udviklingslande, økonomi. Læs den straks.
Indholdsfortegnelse:
PART 1: 1963 -1971
1 An Economic Hit Man Is Born 3
2 "In for Life" 12
3 Indonesia: Lessons for an EHM 20
4 Saving a Country from Communism 23
5 Selling My Soul 28
PART 2: 1971 - 1975
6 My Role as Inquisitor 37
7 Civilization on Trial 42
8 Jesus, Seen Differently 47
9 Opportunity of a Lifetime 52
10 Panama's President and Hero 58
11 Pirates in the Canal Zone 63
12 Soldiers and Prostitutes 67
13 Conversations with the General 71
14 Entering a New and Sinister Period in Economic History 76
15 The Saudi Arabian Money-laundering Affair 81
16 Pimping, and Financing Osama bin Laden 93
PART 3: 1975 - 1981
17 Panama Canal Negotiations and Graham Greene 101
18 Iran's King of Kings 108
19 Confessions of a Tortured Man 113
20 The Fall of a King 117
21 Colombia: Keystone of Latin America 120
22 American Republic versus Global Empire 124
23 The Deceptive Resumé 131
24 Ecuador's President Battles Big Oil 141
25 I Quit 145
PART 4: 1981 - PRESENT
26 Ecuador's Presidential Death 153
27 Panama: Another Presidential Death 158
28 My Energy Company, Enron, and George W. Bush l62
29 I Take a Bribe 167
30 The United States Invades Panama 173
31 An EHM Failure in Iraq 182
32 September 11 and its Aftermath for Me, Personally 189
33 Venezuela: Saved by Saddam 196
34 Ecuador Revisited 203
35 Piercing the Veneer 211
Epilogue 221
John Perkins's Personal History 226
Notes
Orla Jordal, 2005
Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: