Af Firoz Osman
Information Clearing House
280905
Oversat af Orla Jordal. Originalen findes på: http://www.informationclearinghouse.info/articlel0437.htm
"Vesten søger ikke udryddelse af kernevåben - men snarere etableringen af et kernevåbenmonopol..."
Tværtimod det indtryk, som skabes af Javier Solana (EUs "udenrigsminister"), Joschka Fischer, Philippe Douste-Blazy og Jack Straw (udenrigsministre for Tyskland, Frankrig og England, da artiklen blev skrevet) (denne gruppe kaldes i resten af artiklen EU/E3) så skyldes krisen mellem IAEA (det Internationale AtomEnergiAgentur) og Iran ikke alene Teherans trods og manglende samarbejdsvilje.
IAEAs hårde linje, hævder EU/E3 skyldes "at i næsten 20 år skjulte Iran sine aktiviteter med [uran]berigelse og regenerering, som hvis de lykkedes, ville sætte landet i stand til at producere spalteligt materiale til et kernevåben". Kendsgerningen er, at Teheran ikke har kernevåben, men det har et kernenergiprogram, som det insisterer på er til civile formål.
Iran argumenterer herimod, at dets ukrænkelige ret til at skaffe sig kerneteknologi er blevet udsat for en ekstensiv og intensiv kampagne med nægtelse, hindringer, indblanding og misinformation, mest fra USAs og Israels side eller på deres vegne.
Dr Gordon Prather, kernevåbenfysiker i Californien bekræfter, at gyldige og bindende kontrakter om at bygge kernekraftanlæg blev ophævet ensidigt; og at kernemateriale, som Iran lovligt havde købt og betalt, ulovligt blev holdt tilbage.
Yderligere anvendtes ikke-retfærdiggjorte tvangsforanstaltninger for at underminere, hindre og forsinke opfyldelsen af Irans kerneaftaler med 3. lande. Derfor var det rimeligt, at Iran begyndte at hemmeligholde detaljer i sine atomprogrammer.
Det er denne udvælgelse af Iran som specielt mål - med fanatisk glød - som giver anledning til anklagen om Vestens hykleri og dobbeltmoral. Lande, som ikke har atomviden, skal nægtes denne fordi den påstås at kunne føre til, at de kan lave atomvåben. De, der har mestret teknikken skal forhindres i at nå videre, hvis de er muslimer, fordi de kunne udfordre Vestens overherredømme.
Mens Washington. EU/E3 og IAEA har insisteret på, at Iran skal droppe alle fremtidsplaner, de måtte have for at skaffe sig atomvåben, så har man ikke sagt et ord imod Israels atomarsenal. Tværtimod siden 1952 har netop disse nationer, hemmeligt, hjulpet og støttet Tel Aviv med udviklingen af kernevåbenmuskler.
Det var den 5. oktober 1986, at Sunday Times, London, sensationelt kunne rapportere, at Israel var en atommagt. En utilfreds israelsk kernetekniker, Mordechai Vanunu, som i 10 år arbejdede i Dimona, gav overbevisende og uimodsigeligt vidnesbyrd om, at Israel havde "mindst 100 og måske op til 200 kernevåben".
Dette var selvfølgelig ingen nyhed for CIA eller Vestlige ledere, eftersom de var medskyldige i udviklingen af Israels atomindustri. Israel trak Washington ind i sit strategiske net og advarede USA om Irans potentielle trussel og bad USA om at holde denne tilbage ved at føre en skarpere politik.
Israels premierminister, Ariel Sharon, identificerede Iran som et "verdenscenter for terror" og talte for "et militært slag mod landet, så snart USA og UK var færdige med det foreslåede angreb på Iraq" (The Guardian, 5. nov. 2002). AIPAC, en zionistisk lobby gruppe [i USA] blev mobiliseret til at blæse denne sag op.
Det er ikke svært at forstå, hvorfor Sharon er så opsat på en aktion mod Iran. Han tror - uanset hvordan forholdene ser ud i felten - at det er Irans påståede sponsering af Hezbollah og palæstinenske islamistiske bevægelser, som sætter dem i stand til at yde en så energisk modstand mod Israels planer om overherredømme i Mellemøsten.
Pres på Iran er stadig en del af de neokonservative zionisters plan om undertrykkelse af de muslimske nationer og planerne om at tvangsfodre dem med deres politiske propaganda; vigtigst for at få dem til at acceptere den zionistiske besættelse af Palæstina. Hvis muslimske nationer følger ikke-spredningspolitikken for kerneteknologi, så øger det kun USAs, Israels og deres allieredes relative magt, mens det svækker deres egen position yderligere.
EU/E3s påstand om, at den iranske præsident Ahmedinejad "ikke gav nogen antydning af fleksibilitet, talte om atom-apartheid og holdt fast ved, at Iran ville udøve sin ret til at udvikle en brændselscyklus uanset det internationale samfunds bekymringer", er uvederhæftig.
Man kan ikke stole på IAEA. Dets inspektionshold fik i 1992/93 instrukser fra og rapporterede tilbage til USAs regering før FN. Derfor er det rimeligt, når Teheran tror, at IAEA påvirkes så gennemgribende af og er så afhængig af USA, at [IAEA inspektioner] ville rejse alvorlig tvivl om landets integritet.
Sydafrikas, Venezuelas, Braziliens og andre ikke-allierede landes støtte til Iran er rosværdig. Der er en opfattelse af, at FN, som det nu er sammensat, er helt ude af stand til at opnå en ægte, omfattende og global kernevåbenafrustning af den simple årsag, at USA, Israel og EU/E3 ikke ønsker en kernevåbenfri verden.
Vesten har ikke som mål at fjerne kernevåben, men derimod at etablere et kernevåbenmonopol, eller som præsident Mahmoud Ahmedinejad udtrykker det "atom-apartheid". Kun Vesten og deres udvalgte allierede skal have, kontrollere og udvikle verdens atomarsenaler. Dette er at gøre grin med retfærdigheden og kan aldrig føre til en fredelig verden.
Orla Jordal, 2005
Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article avaiable in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: