Medlemslande: Saudiarabien, Iraq, Iran, Quwait, Qatar, Forenede Arabiske Emirater, Algeriet, Libyen, Nigeria, Venezuela, Indonesien.
140960, De fem førende olielande, Saudiarabien, Iraq, Iran, Quwait og Venezuela. danner OPEC i Baghdad, som olieproducenternes aktion mod olieselskabernes kartel, de 7 søstre: (Standard Oil [som bliver Chevron], Royal Dutch Shell, Mobil, Texaco, Gulf, BP og Exxon).
150161 - 200161, OPEC konference i Caracas, vedtager et charter med 3 mål: 1. forhøje medlemslandenes indkomst for at bidrage til deres udvikling, 2. at sikre, at de overtager en stigende andel af produktionsprocessen fra de internationale selskaber og 3. at enes om produktionspolitikken. OPEC forhøjer den pris selskaberne skal betale ved at ændre på måden den opgøres på og lægger den sammen med skatten.
Januar 1968 efter den israelsk - arabiske krig i juni 1967 og i sammenhæng med et mindsket udbud tiltvinger OPEC sig en aftale med olieselskaberne om afskaffelse af rabatter på salgsprisen. Ved årtiets slutning koster en tønde olie 1.80 USD.
1971 - 1972 OPEC, som leverer 2/3 af Verdens råolie starter nationaliseringsprocessen.
OPECs rolle i USAs imperialisme beskrives af Perkins i kap. 14, 15
131073, Første oliekrise. Midt i krigen mellem Israel og araberne forhøjer OPEC priserne med 70 - 100 %. Der erklæres af de arabiske producenter en blokade mod de lande, der vurderes til at være Israelvenlige (USA og Holland). Det medfører en 4-dobling af priserne på 5 måneder (171073 - 190374). Prisen fordobledes igen på konferencen i Tehran, 231274.
Marts 1975. Første statschefstopmøde i Algiers
1979 - 1980. Anden oliekrise. Khomeinis revolution i Iran og krigen mellem Iran og Iraq fremkaldte et fald i produktionen og en stigning i prisen. OPEC behøvede ikke længere frygte overproduktion og politikken blev mere aggressiv. Det blev til 8 prisstigninger. I 1980 blev nogle råolieleverancer betalt med mere end 40 USD/tønde.
Marts 1982 OPEC beslutter i Wien at fastsætte produktionskvoter og et produktionsloft på 18 millioner tønder/dag for at holde prisen. OPECs charter tillader kun vejledende kvoter, så kun 3 lande overholder dem.
Marts 1983 I forbindelse med en nedgang i salget, måske p.g.a. af de vestlige landes forsøg med alternative energikilder, men også p.g.a. udnyttelsen af forekomster udenfor OPECs kontrol, nedsættes referenceprisen med 15 %.
1986 OPEC afholder en ekstraordinær konference i Geneve i marts april presset af en gruppe medlemmer, der vil have en nedsættelse af produktionsloftet. Det bliver bedsat til 16 millioner tønder/dag; men den beslutning overholdes ikke.
August 1990 - februar 1991. Under Golfkrigen beslutter FN en handelsblokade af Iraq. Produktionsnedsættelsen styrker OPEC.
November 1997. OPEC mødes i Jakarta og hæver produktionen med 10 % uden hensyntagen til den asiatiske krise. Det giver et fald i priserne på 40 %, helt ned til 10 USD/tønde.
100900. Som følge af en ny prisstigning beslutter OPEC på et ministermøde i Wien at øge den daglige produktion med 3 % for at presse prisen ned, den var tredoblet på et år, men effekten var næsten nul.
010102. OPEC reducerer sin produktion i en periode på 6 måneder for at opnå en prisstigning. Prisen var på grund af den økonomiske verdenskrise faldet under målet på 20 USD/tønde.
240903. OPECs ministre beslutter igen at optage Iraq i organisationen.
2004 - 2006. Det stigende olieforbrug i USA og Kina fremkalder en historisk top i prisen. Den når helt op på 75 USD/tønde i april 2006.
Kilde: Monde Diplomatique, Mai 2006, p. 12 - 13. Nicolas Sarkis: L'apres-pétrole a dela commencé.
Orla Jordal, 2004
Må gerne gengives med kildeangivelse.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: