(alfabetisk efter økonomens navn)
Brown, Ellen, (130411), Bank for International Settlements (BIS). ... An article on the BIS website states that central banks in the Central Bank Governance Network are supposed to have as their single or primary objective "to preserve price stability". They are to be kept independent from government to make sure that political considerations don't interfere with this mandate. "Price stability" means maintaining a stable money supply, even if that means burdening the people vwth heavy foreign debts. Central banks are discouraged from increasing the money supply by printing money and using it for the benefit of the state, either directly or as loans. In a 2002 article in Asia Times Online titled "The BIS vs national banks" Henry Liu maintained: BIS regulations serve only the single purpose of strengthening the international private banking system, even at the peril of national economies. The BIS does to national banking systems what the IMF has done to national monetary regimes. National economies under financial globalization no longer serve national interests. FDI [foreign direct investment] denominated in foreign currencies, mostly dollars, has condemned many national economies into unbalanced development toward export, merely to make dollar-denominated interest payments to FDI, with little net benefit to the domestic economies. He added, "Applying the State Theory of Money, any government can fund with its own currency all its domestic developmental needs to maintain full employment without inflation." The "state theory of money" refers to money created by governments rather than private banks.
Chadenet, Bernard, Développement du Tiers-Monde et nouvel ordre économique international, Politique étrangère, 4, 2006, 917 - 926. Banken blev lavet for at hjælpe genopbygningen af Europa efter 2. Verdenskrig. I løbet af 1970erne rettedes aktiviteten gradvist mod udviklingsprojekter i de fattigste lande. Herved udvidedes bankens rolle i den økonomiske verdensordens tjeneste. Udviklingslandene klager over, at de rige lande dominerer Verdensbanken og IMF (den 3. Verden har 1/3 af stemmerne). De rige lande klager over valgsystemets tyranni i FN. Visse økonomiske miljøer modsætter sig stabiliseringsfonde o.l. udfra en næsten mystisk tro på markedsøkonomien (919). Gennem de sidste 10 år er den 3. Verdens gældsætning steget med 7 % om året. Banque internationale pour la reconstruction et le développement (BIRD) låner ud til en rente på 8,2 % (april 1977). [!!]. International Development Association (IDA) yder rentefrie lån med en løbetid på 50 år til de fattigste lande, finansieret af 26 rige lande.
Galtung, Johan. 200707, ICH, What Comes After The U.S. Empire? "The two antidotes to the market mechanism that have been effective have been, on the one hand, a welfare state, and on the other hand, protectionism... The combination of selective protectionism and welfare state, that is the real stuff....That is important, and the neo-liberal free market syndrome is of course against that. They are doing everything they can to eliminate the two factors. That means that the global market place becomes a vertical assembly line for the transportation of capital from the bottom to the top."
Giraud, Pierre-Noël, Comment la globalisation faconne le monde, Politique étrangère, 4, 2006. 927 - 940. Den øger først og fremmest den interne ulighed i landene og presset for migration. Migrationen begrænses af mure mod udveksling af mennesker ! Giraud bekymrer sig meget for de intellektuelle ejendomsrettigheder. Han nævner her - som sædvanligt - musik etc. og ikke medicin ! De fremvoksende lande (Indien, Brasilien og Kina) vil også outsource, derfor bliver det dem, der industrialiserer Afrika. [For hans synspunkt taler Kinas indsats med jernbanebyggeri o.l., det kunne tyde på, at kineserne er bevidste herom, OJ]. Giraud har på side 931 en figur, der illustrerer udviklingen i uligheden mellem 1820 og 1992. Den globale ulighed steg i denne periode med 50 %. Men der skete næsten ingen stigning mellem 1910 og 1960. I denne periode faldt den interne sociale ulighed i landene Uligheden mellem landene steg frem til 1950 og kun beskedent derefter. Figuren stammer fra Francois Bourgignon & Christian Morrisson: "Inequality Among World Citizens, 1820 - 1992, American Economic Review, Sept. 2002. Da der optrådte en alternativ økonomisk model opfandt kapitalismerne socialdemokratiet (931). Fra 1980 stiger uligheden igen. Forudsætningen for økonomisk vækst er, at man kan se lidt bort fra de regler, som de økonomisk dominerende magter vil påtvinge landet (933). Det kan intet afrikansk land tillade sig i dag. Giraud mener, at Afrikas tid kommer, men det handler om en smal dør. Det sker når Indien og Kina er så rige at kun Afrika kan tilbyde produktion til sulteløn. USA har færre og færre midler til at udøve sin hegemoni. Den fremkomst af landeblokke, der ikke længere accepterer at bøje sig for de rige landes diktat, som blokerede Doha-runden viser at udviklingen allerede er nået langt. Det vil være spild af ressourcer at gå ind i et militært kapløb med USA. Det rækker med at besidde et afskrækkelsesvåben = kernevåben. Det er årsagen til at USA (med al grund) er så besat af problemet med spredning af kernevåben [!]. USAs meget dyre militær accellererer USAs økonomiske nedtur. Forudsætningen for at realisere Fords devise om, at give mine arbejdere så megt i løn, at de kan købe mine biler, er et lukket marked. I et åbent marked køber arbejderne bare udenlandske biler fremstillet med sulteløn. Det var yderligere nødvendigt med en alvorlig og troværdig politisk trussel (kommunismen) for at gå ind på det. Giraud slutter med nogen betragtninger om lederne, der konkurrerer på lønnen og de stationære arbejdere, der er beskyttede. [Det skal man vist være beskyttet, dyr økonom for at se. Den danske arbejder konkurrerer på sin løn med den kinesiske, siden markedsliberaliseringen fra 1980. På figur 1 røber det sig i, at efter et fald i den interne sociale ulighed fra 1910 til 1950, så er denne igen. omend svagt, stigende siden 1980 ! Når varerne frit kan flyde over grænserne beskytter grænserne ikke længere den vareproducerende arbejder mod løntrykkeri. OJ]. Giraud beskriver (938), at det kan betale sig for en dataingeniør at flytte til Bangalore, på indisk løn, fordi leveomkostningerne er så meget lavere. Det skal nok være rigtigt - for ganske få ! Endelig antyder han, at den krise, som vort politiske system er inde i, kunne skyldes, at demokratiets basis er en solid middelklasse (938).
Kalecki, Michal (Polen, 1943): Militær Keynesianisme - militær udgifter som kilde til vækst. Kapitalister og ders politiske støtter er oftest imod klassisk keynesianisme. Fuld beskæftigelse gennem offentlige udgifter gør dem nervøse fordi det risikerer at medføre for stor magt til arbejderklassen og fagforeningerne. Militære udgifter har ikke disse bivirkninger.
Dokumentet er sidst redigeret: