FNs/USAs OFF program startede i 1996. Meningen med det var at forlænge sanktionerne samtidig med at man skaffede sig et humanitært alibi. Fra krigen i 1991 og til 1996, havde man blokeret al handel med Iraq. Og under krigen havde man bevidst ødelagt vandforsyning og vandrensning. Resultatet var en meget kraftig stigning i barnedødeligheden.
Olien, der solgtes under programmet, skulle finansiere mad, infrastruktur, medicin og humanitært udstyr. Med programmet opnåede man, hvad nogen senere fandt praktisk, at alle våbenprogrammer og alle militære strukturer faldt fra hinanden, samtidig med at ernæringen forbedredes, børnedødeligheden og den almindelige dødelighed faldt.
Som Scott Ritter skriver: programmet var aldrig en alvorligt ment humanitær indsats, The Independent, 121204.
En leder af OFF (jeg ved ikke, om der har været andre) Benon Sevan, beskyldes for at have accepteret ugyldige vouchers.
Ledelsen af programmet lå hos et underudvalg under sikkerhedsrådet. Udvalget har pådraget sig et betragteligt humanitært ansvar - og burde faktisk straffes - ved at blokere leveringen af specielt udstyr til vandrensning - og klor til vandrensning. Derudover har man hele tiden været en væsentlig forsinkende faktor. Der kunne intet købes under programmet uden forudgående godkendelse i udvalget. Hver eneste kontrakt kunne gennemgås af hvert eneste Sikkerhedsrådsmedlem, som også kunne blokere den.
Administrationen har hele tiden været ganske urimelig - så urimelig at 2 af FNs ledere ar arbejdet i Iraq - Dennis Halliday og Hans von Sponeck - i protest nedlagde deres arbejde.
Kontrollen med vandvejen lå hos Multinational Interception Force, også styret af Sikkerhedsrådet. MIF bestod stort set af USAs flåde, en englænder var næstkommanderende.
Programmet håndterede 65 milliarder USD i perioden 1996 - 2003. Der er gennemført 58 interne revisionsundersøgelser. Independent Inquiry Committee (IIC) har fundet et tab på 2 millioner USD. (IPS, primo januar 2005). Det må da siges at være en god administration.
Paul Volcker, tidligere chef for Federal Reserve, der leder IIC, siger at beskyldningerne om returkommissioner til Saddam Husein er overdrevne, han vurderer, at 1.7 milliard USD er gået den vej. (De indgår selvfølgelig ikke i FNs regnskaber og er derfor ikke med i det foregående tal ! )
USAs statsrevisorer (GAO) lavede i april 2004 en rapport om programmet, som viste, at der havde været en del snyd og korruption. Saddam havde skaffet sig ekstra 10 milliarder USD.
CIAs rapport om de illegale transaktioner, siger, at de fleste af dem var handel mellem 2 regeringer - altså udenfor FNbureaukraternes kontrol. Den største kunde var Jordan (4.5 milliarder USD) - og det gjaldt også perioden inde OFF. Den sag blev diskuteret i Sikkerhedsrådet, hvor USA ikke havde lyst til at gøre noget mod sin mest trofaste arabiske allierede. De andre større illegale købere var Tyrkiet og Syrien. USA forsøgte forgæves at overtale Syrien til at opgive handel udenom Oil for Food programmet.
Daværende udenrigsminister Albright lavede en handel med den russiske udenrigsminister Primakov: russerne forhandlede en løsning på problemerne mellem Iraq og våbeninspektørerne i 1997 og USA vendte det blinde øje til at Primakovs søster oprettede et oliesleskab på Cypern, som købte iraqisk olie - meget billigt - som så blev solgt til markedspris til amerikanske olieselskaber, mens iraqerne og Primakovs søster delte differencen.
Overpriser på 5 - 10 % er undsluppet embedsmændenes kontrol. Men ca. 70 gange har større pris uregelmæssigheder været forelagt Sikkerhedsrådets udvalg for programmet. Sikkerhedsrådet har ikke i nogen af sagerne fundet anledning til at skride ind.
Hvis nogen kan lastes for uregelmæssigheder, er det næppe FNadministrationen - men derimod medlemmerne af Sikkerhedsrådsudvalget. Da USA næsten totalt har fået lov at bestemme, burde de også tage ansvaret for fejlene. Der er som Kina, Rusland, UK, Frankrig og Tyskland siger ingen anledning til at anklage Annan, Reuters, 021204.
Sikkerhedsrådet har nedsat en revisionsgruppe under ledelse af tidligere chef for Federal Reserve Paul Volcker til at revidere administrationen. Volcker siger om USAs samarbejde ned revisionsgruppen: "Jeg kan ikke sige, at den amerikanske regering har været ivrig...". Det kan hænge sammen med, at amerikanske firmaer har været indblandet i det meste af den ulovlige handel.
Efter invasionen gik olieindtægterne til Development Fund for Iraq styret af Bremer - og der mangler regnskab for 8.8 milliarder USD. Se også Iraqkrigen og Oil.
130105, Financial Times: "US ignored warning on Iraqi oil smuggling". Den største og frækkeste affære var med Jordan og var helt kendt af USA.
040205, The Independent. Den britiske regering greb i 1996 ind for at sikre en ordre til Lloyds.
080205 gennemgår George Monbiot sagen i The Guardian, inklusive den detalje, at CPA embedsmænd forlangte returkommissioner.
170205, Washington Post, Det var salget udenom Oil for Food, der gav Saddam de fleste penge. Og den del interesserer man sig mindre for. Og i tiden lige før det amerikanske angreb fik det jordanske firma Millennium for the Trade of Raw Materials and Mineral Oil, sammen med/gennem Odin Marine Inc., Stamford, Conn. USA grønt lys fra Treasury Department til et større indkøb, leveret gennem havnen Khor al-Amaya, som ikke var godkendt under Oil for Food. Leverancen skete med Marine Interdictions Force accept.
140405, Reuters. David Chalmers, Texas og hnas 2 selskaber Bayoil of Texas og Bayoil Supply and Trading er anklaget for at have betalt millioner af USD i bestikkelse. Anklaget er også Ludmil Dionissiev og John Irving.
170405, Wanniski brev til Paul Valcker. FN resolutionen om Oil-for-food forbød ikke Baghdad's salg af olie, men man forbød FNs medlemmer at købe den.
210505, Online Journal, Wayne Madsen: "Galloway tongue-lashes Coleman ...". Christian Science Monitor har publiceret dokumenter, der skulle vise, at Galloway fik iraqiske oliepenge i 1992 og 1993 - Oil for Food programmet startede i 1996 ! Bayoil og Samir Vincent importerede iraqisk olie til USA, som de bl.a. solgte til Chevron, Codoleezza Rice's tidligere arbejdsgiver, ExxonMobil og Texaco. Enron og Koch Industries importerede også iraqisk olie. (En Koch fætter er gift med Bush's søster.)
290505, The Observer. Gengiver uddrag af breve fra Tariq Aziz, smuglet ud fra Camp Cropper. Han beretter om, at USA senatorer har spurgt, om han har anbefalet at give olie eller penge til Chirac, Boutros-Ghali, Ekeus, Megawati - i alle tilfældene var svaret NEJ.
070605, Outlook India. Prem Shankar Jha gør opmærksom på, at i civiliserede lande kan man ikke i retten anvende materiale, som er skaffet til veje ved ulovlige metoder. Coleman og hans udvalg anvender materiale fra Iraqs olieministerium, skaffet ved en ulovlig krig. Så ganske uanset om materialet er ægte eller falsk, så kan det ikke anvendes i en retssal. Sanktionerne mod Iraq var ulovlige - derfor havde Saddam fuld ret til at omgå dem - og alle andre til at hjælpe ham med det. Det var nøjagtig ligeså meget en forbrydelse, som det var at hjælpe jøder ud af Tyskland i 1930erne.
210605, AP. Frigivne dokumenter viser, at Sikkerhedsrådet havde nøje kendskab til hvordan Saddam Hussein omgik sanktionerne.
080905, Reuters. "US 'approved' oil smuggling". 7.7 millioner barrels i ca 7 skibe gled ud fra Khor al Amaya olieterminalen i februar, marts 2003 til Jordan, mens US Navy patruljerede.
190905, The Independent.1 milliard USD, som det iraqiske forsvarsministerium skulle købe våben for er forsvundet. Det er sket mellem 280604 og 280205 altså men Iyad Allawi var primierminister. Daværende forsvarsminister Hazem Shaalan er også forsvundet. Det samme er ministeriets anskaffelseschef, Ziyad Cattan. I den pågældende periode var alle ministeriets handlinger under kontrol af amerikanske repræsentanter i ministeriet. [Så USA, USAs militær, Bremer og Negroponte har ikke noget at lade FN høre om administrativ kontrol, OJ].
271005, Reuters. Så foreligger Paul Volckers analyse af programmet. 2000 firmaer fra 66 lande præsterede ulovlige ekstrabetalinger til Saddam.
281005, The Independent. Gennemgår Volckers rapport om programmet, specielt beskyldningerne mod George Galloway. Rapporten påstår, at der er udbetalt 120000 USD til hans, snart fraskilte, kone. Rapporten, der er på 500 sider indeholder 9 sider om Galloway. Udover konen, skulle en indsamling "Maryam Appeal" som Galloway støtter og en jordansk forretningsmand, Fawaz Zureikat, på Galloways vegne have modtaget penge. Der foreligger ingen bevis på at der er udbetalt penge direkte til Galloway eller konti han direkte bestyrer. Snart fhv fru Galloway nægter også at have modtaget penge.
041105, AlterNet. Joshua Holland gennemgår sagen med særlig vægt på de dele som pressen fortier. Sagen handler om mindre end 2 % af det omsatte beløb. De ligegyldige detaljer, som specielt den amerikanske presse gerne vil overse, er listen på de 2000 virksomheder, som betalte bestikkelserne. Det er altså mere rimeligt at beskrive sagen som en beskeden skandale af multinationale selskaber end som en stor FNskandale. Salgssummerne gik til en FNadministreret fond. Men for at få andel i den udbudte olie, betalte selskaberne ved siden af et kontant beløb til Saddams regering uden om FN. Mange af pengene landede i den amerikanske valgkamp med bidrag både til Bush og Kerry. Da Saddam foretrak franske og russiske selskaber fik mange amerikanske selskaber en skuffeafdeling i Frankrig. I det hele taget er meget af handelen foretaget af skuffe- og skyggeselskaber, som ikke har klart registrerede ejere.
Af olien havnede 36 % i USA ! Hverken den amerikanske regering eller Bremer var hjælpsomme med at få styr på sagen. Raidet mod Chalabi kan have udslettet bevismateriale. Carlyle Group var også med i handelen.
Orla Jordal, 2004
Må gerne gengives med kildeangivelse. Jeg har hentet meget i The Nation, 061204 og på CommonDreams, 081204.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: