Den nødvendige politik

Dokumentet er under udarbejdelse.

Dokumentet skal opfattes som et oplæg til diskussion - indsigelser, kommentarer, forslag til forbedringer modtages meget gerne.

Jeg tager gerne ud og diskuterer.

  1. Der er brug for et opgør med den ultraliberalisme, der ligger bag den danske økonomiske politik, EUs økonomiske politik, IMFs rådgivning, WTO, den foreslåede, men indtil videre standsede MAI.
    Der er internationalt initiativer igang i den retning
    a .http://www.attac.org (der er indgang på fransk, spansk, engelsk og norsk)
    b. ALTER DAVOS, Pour un AMI des citoyens, resume
    og The Manifesto of 28 April 1998, Coordination contre l'AMI, resume
    b. De kristne kirkers kampagne: Jubilee 2000.
    c. Chefen for UNDPs kontor for østeuropa, kritiserer Danmark m.fl. lande for at anbefale CIS-landene at føre en politik, som vi ikke selv går ind for.
    d. Citizens' Public Trust Treaty, resume kopi
    e. Greenpeace, WWF, Friends of the Earth skal også være ude.
  2. Der er brug for et opgør med den amerikanske model
    Vi skulle nødigt ende med den samme mangel på interesse for politik, specielt udenrigspolitik, som karakteriserer amerikanske borgere, se f.eks. Alterman, Le Monde Diplomatique, Janvier 1999, p. 15.
  3. Der er brug for en politik for
    international lov og orden
    en bæredygtig udvikling
    en reguleret økonomi, hvor vægten lægges på at tilfredsstille almindelige menneskers behov
    opfyldelse af det enkelte menneskes rettigheder
    en solidarisk offentlig service vedrørende
    a. uddannelse,
    b. sundhed,
    c. de naturlige monopoler

 

 

 

 

Ultraliberalismen.

Under navn af deregulering har man indført et system, hvor de multinationale virksomheder styrer i samarbejde med IMF, Verdensbanken og WTO; bl.a. fordi mange multinationale har deres oprindelse i USA er denne udvikling også ensidigt til gunst for USA, Chesnais.

De institutionelle investorer (pensionsfonde, forsikringsselskaber m.m.) kontrollerer 21000 mia USD - ca. 20000 DKR for hver af jordens indbyggere, mere end G7 landenes samlede BNP (Banque des réglements internationaux, 68e rapport annuel, Basel 8.6.1998, her citeret efter Susan George).

Valutamarkederne omsætter i 1997 ca. 1500 mia USD/dag ( mod 18 Mia USD/dag i 1970 og 200 mia USD/dag i 1986), det er mere end G7 landenes officielle reserver.

Ultraliberalismen har medført, at produktionsvirksomheder er blevet handelsvarer og spekulationsobjekter i stedet for netop - produktionsvirksomheder.

Samtidig tjener/taber mange produktionsvirksomheder flere penge på termins-/valuta-spekulation end på deres produktion, hvad der også kan true virksomhedens eksistens. Henri Bourguinat citerer en fransk bankchef for, at i 1993 tjente 200 arbitrage-handlere mere til banken end de øvrige 15000 ansatte.

Banque des réglements internationaux beregnede i 1992 den samlede omsætning af varer til 3 % af den financielle omsætning (Chesnais).

Terminsforretninger, det at en virksomhed vil sikre sig mod kurs/prisændringer, er i sig selv en rimelig ting, men ovenpå det reelle behov er der bygget et stort spekulativt marked, som i 1995 omsatte for 50 gange USAs BNP. Disse markeder er meget labile og udgangspunkt for mange finansskandaler (f. eks. Barings).

Renten er ikke bestemt af reelle forhold, men af "markedets forventninger" til f.eks valutakursudviklingen. Det samme gælder f.eks. aktiekurser, som ikke har noget forhold til virksomhedernes reelle indtjening (Renaults aktier steg 13 % da de lukkede Vilvorde, Moulinex 21 % da de fyrede 1800 fra 2 fabrikker i Normandiet (Passet). Aktionærer er ikke virksomhedsejere, men "rentier"'er som placerer, og flytter, deres formue (Passet). Virksomhederne skal levere overskud her og nu, fremtiden er næste time, der er ikke tale om langsigtede investeringer.

Spekulationsbevægelserne løber i bølger, som er selvforstærkende, balloner blæses op og revner. Alle investerer i det samme, i 80'erne i byggeri, så i de "emerging" markeder i sydøstasien, hvorfra de så ligeså pludseligt blev fjernede igen.

Der sker ikke, som ultraliberalisterne lovede os en optimal fordeling af ressourcerne, tværtimod følger ressourcerne til en hver tid nogle få spekulanters øjeblikkelige opfattelse(Passet.)

De mindst begunstigede lande bruger mere end 20 % af deres eksportindtægter på forrentning af udenlandsk gæld. En reduktion af renten til 2 % - således som Tyskland fik efter 2. verdenskrig - ville muliggøre investeringer i uddannelse, sundhed o.s.v.

De første, der tjener på IMFs "redningsplaner" for et lands økonomi er de store spekulanter, de transnationale firmaer og landets overklasse, som får en chance for at købe gode virksomheder til spotpris. De "emerging" markeder får omfordelt rigdommene til overklassen og til udlandet.

Antiinflations-politikken tjener først og fremmest kreditorernes interesser. Kapitalen er interesseret i, at realrenten ikke reduceres af inflation. Derfor er inflationsbekæmpelse et væsentligt dogme for OECD, IMF, Maastricht-kriterierne o.s.v.

Merværdien kan gå til

  1. arbejderne, som løn, flere beskæftigede, mere ferie, kortere arbejdstid
  2. forbrugerne som øget købekraft
  3. kapitalen som renter og kursgevinster
  4. staten

Derfor bekæmper nyliberalisterne "for meget stat" ligeså meget som de stritter imod arbejdernes kamp for større lønninger. Derfor omsættes maskinernes befrielse af mennesket fra det hårde arbejde til arbejdsløshed - så er det lettere at holde lønnen nede.

I Frankrig faldt lønnens andel af BNP fra 68 % i 1985 til 60 % i 1994 (Passet.)

Selvom der nu produceres mad nok til at dække alles behov er der udbredt under- og fejlernæring og mennesker, der dør af sult - endda i Europa.

Passet ser 3 muligheder

  1. Systemet vil langsomt nedbryde sig selv.
  2. En eksplosion af den financielle ballon, menneskets revolte
  3. En konstruktion af et nyt system, som kunne udvikle sig af spirende alternativer rundt om i verden.

Internationaliseringen har gjort det lettere for sort kapital at skjule sig og at omsætte sig til renvasket kapital ofte fjernt fra sin geografiske og sociale oprindelse(Chesnais). En fjern placering kan vælges enten fordi den er fjern eller fordi den er så stor, at den sorte kapital forsvinder i mængden (USA, som ganske vist har en regel om at transaktioner over 10000 USD, skal indberettes, men som får 7 mio indberetninger om året), eller fordi modtagerlandet har en svag lovgivning/kontrol. Dereguleringen gør det lettere for den sorte kapital at finde tilbage til det pæne marked, gennem f. eks. vekselkontorvirksomhed o.l.

MAI skelner mellem udenlandske og indenlandske investeringer (og garanterer kun de udenlandske) og der opereres med et system, hvor investorer kan indklage stater for en international domstol !! Endelig indeholder den en bestemmelse om, at engang givne liberaliseringer ikke kan trækkes tilbage.

Euroens konvergenskriterier er udtryk for samme politik og selvom vi står udenfor Euroland betyder den valgte politik med at lade kronen følge Euroen op, at vi mister eksport og arbejdspladser. Vi bør bevare alle reguleringsmuligheder inkl. muligheden for en devaluering, der er brug for alle redskaberne i det økonomiske "redskabsskur". (Anders Dam, Jyske Bank, 15.1.99, det ny Notat)..

Den globaliserede markedsøkonomi har vist sig ikke at have den evne til sekvregulering, som de liberalistiske ideologer lovede. Den nuværende krise er en klassisk overproduktionskrise, Plihon & Chesnais. Der er ikke tale om en reel overproduktion, men den aktuelle fordeling af merværdien gør, at de, der har råd, ikke har brug for varerne, mens de, der har behov, ikke har råd, det gælder såvel indenfor den enkelte stat som globalt. Arbejdsløse og fattige U-lande er skabt af markedet. Men begrænser altså netop nu afsætningen.

Den farmaceutiske forsknings stigende afhængighed af erhversvlivet medfører

  1. at der ikke satses meget på udvikling af vacciner - de giver nemlig ikke samme udbytte som farmaka. Den samlede vaccine-omsætning beløber sig kun til det samme som ét patenteret anti-mavesårs-produkt. En anden faktor, der gør det mindre profitabelt at udvikle vacciner, er, at de især skal bruges i fattige lande.
  2. at man får sværere og sværere ved at sikre en uafhængig vurdering af nye farmaka, jvf. den sidste tids snak om godkendelsen af Lundbecks lykkepille (n.b. personligt tror jeg den er lige så god som de andre - det som er sikkert, er at vi savner kvalificeret uafhængig kontrol).

  3. medicinen dyrere

(Det gælder ikke alene medicin-vurdering, når FHE professor Astrup taler om sukkers uskadelighed, kunne det så ikke skyldes penge fra Danisco til FHE ? - så længe vi ikke sikrer at der eksisterer forskningsinstitutioner, der alene financieres af offentlige midler, kan vi ikke være sikre på, hvilke øvrige hensyn der bliver tilgodeset).

 

 

Hvordan kan vi bringe økonomien under (bedre) kontrol ?

Man bør ikke glemme, at det var valutakontrol, der tillod Japan, Korea og USA at udvikle sig !!

Et nyttigt middel vil være en skat på valutatransaktioner, som foreslået af Tobin, en skat på udenlandske direkte investeringer (specielt vigtigt på kortidstransaktioner, især de rent spekulative) og en ensartet skat pro rata for hvert land svarende til den multinationale virksomheds omsætning i det enkelte land (Howard M. Wachtel).

De to første vil dels nedsætte hastigheden, dels reducere omfanget af de operationer, som ikke skaber nogen reel værdi. Det er beregnet af GAO, at 3/4 af de udenlandske virksomheder i USA ikke betaler skat overhovedet. IRS regner med at tabe mellem 12 og 50 mia USD bare fordi virksomheder har mulighed for at manipulere med interne priser, således at overskuddet lægges i de lande, hvor det beskattes mindst.

Miljøafgifter bør lægges på virksomhederne - uden mængderabat, f.eks. en transportafgift pr tonkm, ikke som nu, hvor private betaler 4 øre/kwh i elafgift, mens momsregistrerede selskaber betaler 1 øre/kwh.

Gennemførelse af åbenhed omkring investeringer, virksomhedsregnskaber, finansselskaber og nationale valutabalancer. Garantideponering ved terminsforretninger

Afskaffelse af skattely, eller bare en ordning, så de rige landes banker ikke længere må acceptere transaktioner med skattely-landene. (Man kunne kræve overholdelse af Basle Core Principles for Effective Banking Supervision). Det ville i høj grad ramme den sorte kapital fra narkotikahandel og anden mafiavirksomhed, som er ved at blive vasket (Chesnais).

Et lille bidrag til stabilitet kan vi lære i Chile, hvor man nok lader kapitalen komme ind frit, men beskatter den hårdt, hvis den forlader landet igen indenfor en vis frist.

Kontrolforanstaltnminger, ratio Cooke ??

modele Morgan d'évaluation des risques??

Man kunne lave en MAI, som gjorde overholdelsen af menneskerettigheder, inkl. sociale rettigheder til en betingelse for en garanti for lige behandling af investorer. Der bør her skelnes mellem direkte investeringer - som garanteres og spekulative kapitalbevægelser, som ikke gives nogen garanti (kan man kende forskel ?).

 

Den amerikanske model

I 1995 kunne 1/3 af de adspurgte voksne ikke huske et eneste af de lande, som USA kæmpede mod i 2. verdenskrig, 67 % kendte ikke navnet på deres repræsentant i Repræsentanternes hus, halvdelen vidste ikke om han var demokrat eller republikaner, 54 % kendte ikke navnet på bare en af statens to senatorer, 40 % vidste ikke hvem der var vicepræsident, 75 % vidste ikke, at en senator er valgt for 6 år og 40 % vidste ikke, at republikanerne har flertal i Kongressen ( Alterman).

 

ATTAC

ALTER DAVOS

For en borgernes MAI (Multilateral Agreement on Investments) på grundlag af borgerrettigheder og demokratisk kontrol, er foreslået af Polaris Institute, Canada. Forslaget er udarbejdet af Tony Clarke, Polaris, inspireret af John Dillon, Coalition Oeucumenique pour la Justice Economique du Canada, Alberto Arroyo fra Red Mexicana de Accion Frente al Libre Commercio, Mexico, Maude Barlow, Councils of Canadians, Colin Hines, International Forum on Globalisation, UK, Martin Khor, Third World Network, Malaysia, Ward Morehouse, Program for Corporations, Law and Democracy, USA og Vandema Shiva, Research Foundation for Science, Technology and Natural Resource Policy, India.

Tony Clarke stiller spørgsmålet: Tør vi lade vore regeringer lave et forslag på basis af vor kritik af MAI ?

Han mener, at folk føler, at de ikke længere regeres ved demokratisk lovgivning, men af ukontrollerede kræfter omkring de multinationale selskaber og at MAI var det tydeligste udtryk for den styreform.

Han foreslår, at tage udgangspunkt i menneskerettighedserklæringens ret til: føde, asyl, uddannelse, beskæftigelse, sundhedsvæsen, et sundt miljø, kulturel integritet og offentlig service, samt retten til en fair løn, til at organisere sig og til at deltage i afgørelser som berører disse rettigheder og henviser her til International Covenants on Economic, Social and Cultural Rights, & on Civil and Political Rights.

Staten skal have ret til og ansvar for at gribe ind i den fri handel for at sikre en økonomi, som tjener folks og jordens behov. Den bestående ret til at regulere udenlandske investeringer skal bevares. Der skal være en ret til at stille krav til udenlandske investorer om bestemte resultater m.h.t. beskæftigelse, arbejdsmiljø, miljøbeskyttelse, social sikring, styrkelse af lokalsamfundet og eksport. Der skal bevares en ret til at nationalisere mod passende erstatning.

Man skal tage i betragtning, at samfundet, gennem staten, gør det muligt at akkumulere kapital og muliggør nyttiggørelsen af kapitalen ved at bygge veje, broer etc. og ved at sørge for uddannelse, på den måde skylder virksomheder samfundet noget, som kommer til udtryk i visse sociale forpligtelser.

Det er ikke rimeligt, at man kan købe en virksomhed i et andet land, som dette lands borgere har bidraget til gennem generationer og så realisere denne kapital og tage den ud af landet.

Der er brug for en mere central planlægning, som sikrer såvel lokalsamfund (inklusive mindretalsorganisationer) som regeringer, at udenlandske investeringer dirigeres derhen, hvor der er et behov for udvikling.

Elektricitet, kommunikation og transport bør være offentlig ejede.

Der skal være en ret for mennesker og foreninger til at sagsøge regeringer og selskaber for ikke at opfylde deres forpligtelser i h.t. aftalen

The Manifesto of 28 April 1998, Manifestet afviser en verden baseret på det "fri" markeds tyranni. Det afviser en økonomisk model, hvor en minoritet konfiskerer hovedparten af rigdommen og henviser millioner til fattigdom, arbejdsløshed og social udelukkelse. Det afviser et samfund, hvor varer, tjenester og kapital kan cirkulere frit udenfor den sociale og politiske kontrols rækkevidde, mens mennesker ikke kan bevæge sig som de vil, især ikke mellem rige og fattige lande. Det står fast på United Nations Charter of the Economic Rights and Duties of States (1974) som giver enhver stat ret til at regulere fremmede investeringer og at udøve kontrol over investeringer.

Manifestet kræver: lovgivning mod kapitalflugt, afskaffelse af skattely, en international skat på spekulative kapitalbevægelser og skat på forurenende industris overskud, opretholdelse af offentlig service indenfor sundhed, vand, telekommunikation, uddannelse, transport og energi; fastholdelse af "forsigtighedsprincippet" m.h.t. til miljøet og sundheden, stop for patentering af genetisk manipulerede organismer.

Økonomien skal garantere en fair fordeling af overskud og ressourcer hellere end belønne kapitalen.

Hovedopgaven er at etablere et internationalt demokrati og at genskabe de svækkede nationale demokratier.

Se også ALTER DAVOS - et internasjonalt folkelig forum.

Jubilee2000

 

Citizens' Public Trust Treaty

henviser til en stribe FN konventioner m.m. og udtrykker en bekymring for, at WTO, APEC, NAFTA og MAI vil underminere de rettigheder, forpligtelser og forhåbninger som baseres herpå.

Derfor opfordrer man de forenede nationers medlemslande til

at opfylde deres forpligtelser og indfri de forhåbninger som de internationale Public Trust aftaler indeholder, herunder: underskrive og ratificere de af aftalerne, som det enkelte land endnu ikke har underskrevet/ratificeret, gennemføre hjemlig lovgivning til gennemførelse heraf, opfylde løfter givet til FNs generalforsamling og andre steder, f.eks. Agenda 21 og Rio deklarationen.

at etablere bindende internationale standarder og reguleringer for menneskerettigheder, inkl. arbejderrettigheder, retten til tilstrækkelig mad, husly, sundhed og social retfærdighed, for social og miljømæssig rimelig beskæftigelse, for en tilstand af fred, retfærdighed og sikkerhed, for en global struktur som respekterer rule of law og for en sikring og beskyttelse af miljøet, reduktion af menneskets indflydelse på økologien og en bevægelse væk fra den herskende overforbrugsudvikling.

Alle brugere skal betale en rimelig betaling for at bruge af de fælles ressourcer. Der skal kræves kompensation fra selskaber som har bidraget til at nedbryde miljøet, overtrådt menneskerettigheder eller forårsaget skade på menneskers helbred.

Militærbudgetter skal reduceres mindst 50 % og de sparede penge bruge til at sikre de rettigheder, som konventionerne giver.

Der skal gives flere penge til FN, sikkerhedsrådet skal afskaffes og erstattes af et forretningsudvalg valgt af og blandt generalforsamlingen.

Der skal stilles krav om ordentlig adfærd til firmaer, der leverer til FN.

Al gæld til Verdensbanken og IMF eftergives. De strukturtilpasningsprogrammer som de to organer har påtvunget forskellige lande afsluttes.

Det skal sikres at intet land slækker på miljø-, sundheds-, menneskerettigheds- eller arbejderstandarder for at tiltrække industri og at ingen virksomhed tillader underafdelinger at gøre noget et andet sted i verden, som ikke er tilladt i virksomhedens hjemland.

Offentlighed om pensions- og investeringsfondes investeringer, specielt m.h.t. menneskerretighedskrænkelser o.l.

Oprettelse af en international domstol hvor borgere kan indbringe klage over staters og selskabers manglende overholdelse af konventioner m.m.

Sikring af at alle reelle sociale og økologiske omkostninger ved en vares produktion indregnes i prisen. Afskaffelse af det spild, den lidelse og den ustabilitet som skyldes den internationale våbenhandel.

Alle opfordres til at underskrive henvendelsen til FNs generalforsamling - en opfordring jeg gerne giver videre.

 

 

 

Hvis du har nogen bemærkninger til denne side, kan de afleveres til Orla. E-mail: orla@jordals.dk 

 

Postadresse: Orla Jordal, Greve Alfredsväg 1, S 275 96 Sövde, Sverige

telefon: + 46 416 16179 & +46 736 678 554

e-mail: orla@jordals.dk 

© 2000

Sidst revideret