af George Monbiot
The Guardian, 221105, engelsk original
Oversat af Orla Jordal
Vi ved nu, at USA også brugte thermobar-våben i angrebet på Fallujah, hvor der endnu var op imod 50.000 civile tilbage.
Medierne kunne ikke have forkludret historien om anvendelsen af hvidt fosfor mere. Så inden vi går til de nye afsløringer fra Fallujah, vil jeg gerne afklare de gamle. Der er ikke rigtige beviser for, at hvidt fosfor blev brugt mod civile. Det blev hævdet i en dokumentarudsendelse på det italienske TV, RAI under titlen: "Fallujah, den skjulte massakre". Den hævdede, at ligene i billederne, de viste, "havde mærkelige sår, nogen brændt helt ned til knoglen andre med løsrevet hud ... Ansigterne var bogstavelig talt smeltet væk, som også andre dele af kroppen. Tøjet var mærkeligt intakt." Disse påstande støttedes af en menneskerettighedsadvokat, som de sagde, havde en "universitetsgrad i biologi".
Jeg, har også en eksamen i biologi og jeg er ligeså kvalificeret til at afgøre nogens dødsårsag, som jeg er til at udføre en hjerteoperation. Så jeg bad Chris Milroy, professor i retsmedicinsk patologi ved universitetet i Sheffield om at se filmen. Han svarede, at "intet viser for mig, at personerne er blevet brændt". De var blevet sorte og havde tabt huden "ved almindelig nedbrydning". Vi ved endnu ikke, hvordan disse mennesker døde.
Men der er beviser for, at der blev anvendt hvidt fosfor mod stridende i Fallujah. Som denne spalte afslørede sidste tirsdag, indrømmede amerikanske infanteriofficerer, at de havde brugt det til at drive modstandsfolk ud med. En talsmand for Pentagon fortalte BBC, at hvidt fosfor "blev brugt som brandvåben mod fjendtlige kæmpere". Han hævdede, at "det er ikke et kemisk våben. Det er ikke forbudt." Denne benægtelse accepteredes af det meste af pressen. FN konventioner, sagde The Times "forbyder dets brug mod civile, men ikke mod militære mål". Men ordet "civile" optræder ikke i konventionen mod kemiske våben. Anvendelsen af et stofs giftvirkninger som våben er forbudt, uanset hvem der er måltavle.
Pentagon påstår, at hvidt fosfor brænder folk, snarere end at forgifte dem og derfor kommer det kun ind under protokollen om brandvåben - som USA ikke har skrevet under på. Men hvidt fosfor er både brandvåben og giftigt. Den gas, der dannes [ved stoffets afbrænding], angriber slimhinderne, øjnene og lungerne. Som Peter Kaiser fra Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben fortalte BBC i sidste uge: "Hvis .. de giftige virkninger af hvidt fosfor, den ætsende virkning, er det, man specielt anvender som våben, så er det selvfølgelig forbudt fordi ... ethvert kemisk stof, brugt mod mennesker eller dyr, som skader eller dræber gennem stoffets giftvirkning betragtes som et kemisk våben".
Den amerikanske hær ved godt, at denne brug som våben er ulovlig. I bataljebogen udgivet af Hærkommandoen og generalstabsskolen i Fort Leavenworth, Kansas, fandt min korrespondent David Traynier følgende sætning: "Det er imod landkrigsforordningen at anvende hvidt fosfor mod personmål".
I aftes fandt bloggeren Gabriele Zamparini et ikke længere hemmeligstemplet dokument fra det amerikanske forsvarsministerium fra april 1991 med titlen: "Formodet anvendelse af fosfor". "Under den brutale nedslagtning, der fulgte på det kurdiske oprør" skriver dokumentet, "kan iraqiske styrker, der er loyale mod præsident Saddam, have anvendt hvidt fosfor, kemiske våben, mod de kurdiske rebeller og befolkningen i Erbil... og Dohuk provinserne i Iraq. Hvidt fosfor kemikalier blev affyret med artilleri og fra helikopter slagskibe... Rapporterne om mulig anvendelse af hvidt fosfor kemiske våben spredtes hurtigt ... hundredtusinder af kurdere flygtede fra disse 2 områder". Pentagon er med andre ord ikke i tvivl om, at hvidt fosfor er et ulovligt kemisk våben.
Naturligvis ville modstandsfolkene have været lige så døde i dag, hvis de var dræbt med andre midler. Spiller det så nogen rolle, om der også optrådte kemiske våben i den anvendte blanding ? Det gør det. Enhver, der har set billederne af rækkerne af blinde veteraner ved mindehøjtidelighederne efter 1. verdenskrig, vil ganske sikkert forstå meningen med de internationale regler og farerne ved at underminere dem.
Men vi skal ikke glemme, at anvendelsen af kemiske våben var en krigsforbrydelse indeni en krigsforbrydelse indeni en krigsforbrydelse. Både invasionen af Iraq og angrebet på Fallujah var ulovlige angrebshandlinger. Før de angreb byen standsede marinesoldaterne mænd "i kampduelig alder", der ville flygte. Mange kvinder og børn blev tilbage: The Guardians korrespondent anslog, at mellem 30.000 og 50.000 civile blev tilbage. Marinesoldaterne behandlede Fallujah, som om alle byens indbyggere var kæmpere. De jævnede tusinder af bygninger med jorden, spærrede ulovligt adgangen for det iraqiske Røde Halvmåne og i henhold til FNs rapporteur brugte man "sult og berøvelse af drikkevand som våben i krigen mod den civile befolkning".
Jeg har læst beskrivelser af angrebet i bladet Marine Corps Gazette. Det virker som om soldaterne har troet alt, hvad den amerikanske regering fortalte dem. En artikel hævder, at "fraværet af civile betød at "marines" kunne sprænge bygninger, inden de gik ind i, hvad der kun stod tilbage som hatteæsker, ikke hjem" En anden skrev "der var mindre end 500 civile tilbage i byen". Den fortsatte "Marinekorpsets helte vil blive genstand for mange artikler og bøger... Den virkelige nøgle til denne taktiske sejr er de soldaters kraft, der modigt kæmpede slaget. De fortjener al æren for befrielsen af Fallujah."
Men gemt i al det pladder, er der en alvorlig afsløring. Et angrebsvåben, som soldaterne anvendte var blevet forsynet med granater, der indeholdt "ca 35 % thermobart nyt eksplosiv (NE) og 65 % standard højeksplosiv". De anvendte det til "at få taget til at falde ned og knuse modstandsfolkene, der havde forskanset sig i husets indre rum". Det blev brugt igen og igen. "Der blev anvendt enorme mængder af eksplosiver til at rydde huse".
Marinesoldaterne kan knapt nægte, at de ved, hvad disse våben gør. En artikel i [Marine Corps] Gazette i 2000 har en detaljeret beskrivelse af effekterne, som russerne anvendte våbnet i Grozny. Thermobar, eller brændstof/luft-våben, skriver artiklen, danner en sky af flygtige gasser eller fint pulveriseret sprængstof. "Denne sky antændes så og den opståede ildkugle udbrænder det omgivende areal, mens al ilt i området forbruges. Manglen på ilt skaber et enormt overtryk [at der forsvinder ilt ville skabe et undertryk, men opvarmningen får luften til at udvide sig, derved opstår overtrykket, OJ]... Mennesker under skyen knuses. Uden for selve sprængningsområdet går blæstbølgen med en hastighed på 3000 meter/sekund... Som resultat, kan en brændstof/luft eksplosion have samme effekt som et lille taktisk kernevåben, men uden at der opstår radioaktiv stråling... Det personel, der fanges direkte under blandingen af brændstof og luft vil dø enten af ilden eller af overtrykket. For dem i yderområdet af eksplosionsfeltet kan skaderne blive alvorlige. Brandsår, knækkede knogler, slag fra flyvende stumper, blindhed [fra lysglimtet eller varmen] kan være resultatet. Endelig kan overtrykket presse luft ind i blodkarrene, [luftboblerne kan sætte sig fast med samme effekt som en blodprop, OJ], det kaldes emboli; hjernerystelse, indre blødninger i lever og milt, lungerne kan falde sammen, trommehinden brister og øjnene presses ud af øjenhulen". Det er svært, at se, at man skulle kunne bruge et sådant våben i Fallujah uden at dræbe civile.
For mig ser det ud som en overbevisende forklaring på den ødelæggelse, der skete i Fallujah, en by, hvor i mellem 30.000 og 50.000 civile kan have søgt ly. Det kan også forklare de civile ofre, som blev vist i filmen. Så nu er spørgsmålet udvidet til: er der en forbrydelse, som koalitionens styrker ikke har begået i Iraq ?
Oversat som public service af Orla Jordal. www.jordals.dk.
Orla Jordal, 2005
Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: