Mark Rothko og tilfældighedens gave

London, december 2001

Beskyttet fra Londons og hele verdens støj, mode, tant og flygtighed; fra ligegyldighed og forbrugerisme kommer jeg bag om Tate Moderns tykke maskinrumsmure ind i et mørkgråt kapellignende rum med dæmpet belysning. Her vises Mark Rothkos kæmpestore, afrundede rektangler i rødbrune nuancer, mystisk vibrerende i brunt og sort og, aner man, i alle jordens andre farver.

Oliemaleri af Rothko, 1953

I komposition er de som tibetanske mandalas, former man stiller øjnene ind på, en svævende følelse i et mørklilla univers, som indgyder mig ro. Konturløse kuber, som er skabt af en udramatisk, ikke voldsom anvendelse af farver.

Dystre bevæger de sig ind og ud af hinanden, som vinduer i - eller ud mod - et grænseløst rum. Skønhed ? Ubeskrivelig. Hvile ? Intensiv. Fred ? I krop og sjæl. Døden ? Sikkert nærværende. Det er meditative værker, de nærmer sig til en ansigts- og kropløs Buddha, til ingenting og alt. Zen ?

Oliemaleri af Rothko, 1962

Efter min meditation der i mørket, læser jeg om, hvordan de opstod. Rothko havde i 1958 fået den opgave at lave vægmalerier til restaurant Four Seasons i Seagram-bygningen i New York ! I det miljø skulle hans værker være baggrund for mad, mode og (flygtig???) magelighed, altså det modsatte af eftertanke. Men gudskelov, af årsager, som - uvist hvorfor - ikke forklares på Tate Modern blev malerierne aldrig sat op der.

Rothko skal have givet udtryk for, at han var inspireret af Pompei og af Michelangelos Laurentius bibliotek i Firenze med dets undertrykkende, blændede vinduer og at det var netop den følelse han selv var ude efter: at 'beskueren fanges i et rum med tilmurede vinduer og døre'.

Oliemaleri af Rothko

Russeren Markus Rothkovich gav Tate denne mural-serie i 1968 og begik selvmord i 1970.

I naborummet hænger, sublimt sammensat, i samme meditative ånd, men i lys sindsstemning, Claude Monets (1840 - 1926) 'Nympheas, Water-Lilies' malet efter 1916. Død og liv, fra rum til rum.

Terrorbekæmpelse og verdensherredømme.

Tilfældigt falder mine øjne på en lille notits i 'InternetWorld' 1-2002.

'Somalias eneste internet provider, Somali Internet Company, blev tvunget til at lukke i december, fordi USA har mistanke om, at virksomheden har forbindelse til terrornetværket al-Qaida. Resultatet er, at alle internet kafeer blev tvunget til at lukke. Lukningen rammer ikke bare somaliere, som vil holde kontakt med slægtninge i udlandet, men også erhvervslivet og alle de internationale hjælpeorganisationer i landet'.

Det kommer også til at ramme nyhedsformidlingen når/hvis USA bomber Somalia

Jeg arbejdede i Somalia i 1977 - 81. Dengang sendte jeg breve og telegrammer hjem. Somalia har en samtalens kultur; et skriftsprog var netop skabt under Siad Barré's første år med visionær statsledelse (siden udviklet i sørgeligt diktatorisk retning). Somalierne mødtes på markedet med deres kvæg og kameler, fortalte historier og nyheder og reciterede poesi, mens de drak sød kanel-te og tyggede khat. Således og takket være slægts- og klanstruktur vidste alle 3.5 millioner somaliere alt om hinanden. Og døgnet rundt lyttedes til BBCs Somaliasektion - alle havde en lille transistorradio.

Internet er en del af globaliseringen. Er man et svagt samfund i denne verden - eller ødelagt af kolonialisme, krig, diktatur, imperialisme, klanfejder, fattigdom, græshopper og afvekslende oversvømmelser og tørke - ja så er man ret sårbar i globaliseringens tid. Tænk bare kun én internet provider for et helt land ! Hvilken afhængighed, hvilken sårbarhed !

Somalierne har måttet leve med fransk, britisk og italiensk kolonialisme, siden med sovjetisk og amerikansk imperialisme. Sådan cirka 100 år med ødelæggelse, fornedring og ydmygelse, med historisk globalisering. Og dagens globalisering har bestemt sine fascinerende sider. Men den betyder også at hele stater kan sættes under konkurs på ingen tid, at lande kan lukkes, at menneskelige samfund kan jævnes med jorden og derefter disciplineres og genopbygges i bedste kapitalistiske entreprenørstil. Alt til gavn for de der allerede er stærke.

Kætterske tanker: Forestil dig, at USA bare havde en internet provider og at somalierne i Mogadishu kunne lukke den bare fordi de mistænker at USA beskæftiger sig med terrorisme eller har planer om at invadere dem endnu en gang. Hvor mange amerikansk - kontrollerede internet providers findes der i (Sverige ???) Danmark ? Hvor sårbare er vi egentlig efter alle de amerikanske opkøb af virksomheder ?

Og hvor megen krig og amerikansk statsterror skal vi se, inden vi indser, at Bush-regimets stræben efter verdensherredømmet er til skade for os alle ?

Jan Øberg, 23. januar 2002.