Harris starter meget rimeligt med at prøve at finde ud af, hvad der adskiller mennesket fra sine nærmeste slægtninge. (For mig som darwinistisk biolog er det en kvalitet), og de indledende kapitler giver en (nødtørftig) baggrund for forståelsen af menneskets evolution. - Den bog ville nok ikke udkomme idag - når man tager det religiøst - politiske klima i dagens USA i betragtning.
Værktøjsbrug regnes normalt som en menneskelig egenskab. Det sætter sagen
lidt i perspektiv,
at hvepsen, Ammophilia urnaria, bruger en sten til at hamre muren til i sit bo (p. 55) - og
at der ikke er fundet rester af Australopitheciner og stenværktøj sammen.
Hos såvel fugle som pattedyr ses eksempler på, at anvendelse af værktøj spredes/overføres som en kultur.
På tilsvarende måde er aggressiv adfærd hos mennesket under social - ikke instinktiv kontrol (p. 64 - 66). Dyr har instinktive hæmninger, der skal forhindre drab af artsfæller. [Resterne af denne blokade nedbrydes hos soldater ved hjælp af computerspil og i den udstrækning det er gørligt, forhindrer man soldatens øjenkontakt med fjenden (f.eks. ved anvendelse af fly).]
Mellem 300.000 og 100.000 år før nu er der hominider med en hjerne på størrelse med menneskets - de findes nu som forsteninger, fossiler. Og de optræder flere steder i verden. Harris mener, at "between 75,000 and 40,000 b.p. intensive selection for human language competence can be inferred from fossils and artifacts". Det fremgår ikke af beskrivelsen, hvad han bygger denne opfattelse på. Jeg har svært ved at gætte, hvordan et forstenet sprog ser ud !!
Tabellen, Figure 5-1. CHRONOLOGICAL RELATIONSHIP OF PRINCIPAL PLEISTOCENE HOMINID FOSSILS sammenstiller alder, istider og fossilforekomster i verdensdelene. Den er nyttig ved ethvert studium af fossile mennesker. (Hele kapitlet beskriver - med tegninger og fotos - centrale fund og den formodede udvikling).
Hjernestørrelser for gorilla, Homo erectus og Homo sapiens er meget fint illustreret i tegningen, fig. 5-3. Homo erectus anvendte redskaber (fig. 5-7), og ild (p. 84).
Harris mener, at Homo sapiens, vor art, er færdigudviklet omkring 30.000 før nu.
Kap. 8 starter med en definition af begrebet kultur. Med den definition forlader vi det biologiske. For en biolog er kultur simpelthen et sæt af vaner - som kendetegner en arts adfærdsmønster i ét geografisk område, men ikke i et andet geografisk område.
Det er vel en følge af den snævrere definition af kultur, som Harris anvender, at han (p. 153) havner i en upræcis diskussion af "unyttige" kulturelle træk. Nytten bør vurderes udfra, hvem noget gavner - men så nærmer vi os jo marxistiske analyser.
Sammenligningen af kulturel udvikling og evolution (p. 164 - 167) er unødig tåget, fordi Harris ikke anvender det biologiske grundlag, som han startede bogen med. Kultur nedarves ikke. Der er ingen kulturelle arveanlæg. Men kultur læres, den overføres altså ved kontakt mellem mennesker (eller finker) - i absolut kontrast til arveanlæg, som kun kan overføres fra forældre til afkom. For arveanlæggene gælder også, at man ikke selv kan bestemme hvilke af dem, man vil forsøge at viderebringe til afkommet. Faktisk har Harris p. 54 - 62 et fremragende afsnit om infrahuman kultur med gode eksempler.
Harris har en kulturel definition af neolitisk tid. Det er den tid, hvor landbruget dukker op. (Han angiver lidt forskellig periode herfor, 10.000 til 2000 før nu, p. 189, og 11.000 til 9000 før nu, p. 190.
På p. 195 har han en god tabel over hvornår de forskellige tamdyr blev tæmmet (domesticerede).
Jericho havde omkring 2000 indbyggere 10.000 f.v.t. og Çatal Hüyük fandtes som by 8750 f.v.t.
Kvæg kendes fra 7500 f.v.t, ploven fra 5500 f.v.t.
Harris har en interessant overvejelse (p. 201). Hvorfor gik man over til landbrug ? Jægere og samlere er generelt sundere end landbrugere i sammenlignelige områder. De har tilmed mere fritid. Landbrug er kendetegnet ved slid. Forklaringen ligger i, at det først er i 1960, at mennesket kan styre sin forplantning nogenlunde sikkert. Jægere og samlere trives kun godt, hvis deres antal svarer til områdets bæreevne. De regulerer befolkningens størrelse ved aborter, udsætning af uønskede børn og børnebegrænsende samkvemsregler. Bliver de flere, må de gå over til det mere arbejdskrævende landbrug. Den løsning holder imidlertid kun kort. Harris angiver at levestandarden for landbrugere allerede begynder at reduceres omkring 5000 f.v.t. og han understreger - uden henvisning til Malthus - at modsætningen mellem menneskets formeringstakt og tilgængeligheden af fødevarer, stadig er et af menneskets største problemer. En af forklaringerne er, at landbruget er så arbejdskrævende, at man har brug for mange børn til at hjælpe. (Harris' egne beregninger over energiforbrug og produktion i et jæger og samlersamfund, og et hakke-landbrug, p. 234 - 236, viser, at arbejdet pr arbejder er meget nær det samme, så det med sliddet holder måske ikke). Man kan sige, at hele kap. 12 behandler problemet med balancen mellem populationens størrelse og den føde, der er til rådighed - uden at vi bliver så meget klogere. Vor uvidenhed bliver mere konkret, så det er ikke spildt ulejlighed. Energiproblemet i moderne animalsk produktion behandles p. 250 - 255.
Landbruget spredtes langsomt gennem Europa og var først en almindelig livsform i England omkring 5500 f.v.t. Kina havde fastboende i landsbyer før 6000 f.v.t. (Jeg ser ikke rigtig forskellen !!). Udviklingen i Kina (og i Sydøstasien) var uafhængig af udviklingen i Europa, altså (mindst) 3 centre for domesticering af planter (p. 207).
Det første menneske i Amerika, i det sydlige California, er fra 48000 f.v.t.
Harris citerer, p. 211, Paul S Martins beregning af udryddelsen af de store
pattedyr i Amerika. Den beregning virker besynderlig. Et menneske skal bruge
under 1½ kg føde om dagen. Er det kød det hele, bliver det for 4 mand i en
uge 42 kg, hvorfor de så skulle dræbe et dyr på 450 kg pr uge er ikke ganske
forståeligt.
Amerika har sin egen parallelle udvikling af landbrug. Bl. a. med
domesticering af majs fra før 7000 f.v.t. (p. 213 - 215). Den amerikanske
udvikling førte ikke så hurtigt til byer, fordi den primitive majs giver langt
mindre udbytte end de primitive hvede og bygtyper. Der manglede også velegnede
dyr til domesticering. Derfor fik man heller ikke den gensidige forstærkning af
plante- og dyreavl.
Anasazi omtales p. 223.
En kvalitet ved bogen er forsøget på at kvantificere energistrømmen gennem forskellige samfund i kap. 12. Herunder konstateringen af, at ikke-føde-energi er stort set uden betydning i præindustrielle samfund (p. 233).
På p. 252 - 255 behandler han myten om den øgede fritid. Det leder til spørgsmålet "why the great labor-saving potential of technology has been devoted to the ever-greater expansion of energy systems rather than to the achievement of an ever-greater amount of leisure based on a constant population and a constant level of production and consumption", som er udgangspunkt for kap. 13. Problemet er naturligvis, hvordan man undgår at populationen vokser. På p. 265 påstår Harris at krige ikke har nogen virkning på befolkningers vækst. Men som så ofte i samfundsspørgsmål er denne konklusion nået uden sammenligning med en kontrolgruppe. Vi har jo ikke tal for væksten for en befolkning med en stor krig og en tilsvarende befolkning uden denne krig. Vi ved dog, hvad Harris forbigår, at krigen kan ses i befolkningspyramiden i mange år efter.
Det er stadig uafklaret, hvor den øgede fritid bliver af. På den tid bogen er skrevet og siden, kunne man styre antallet af fødsler i den vestlige Verden. Det har betydet en meget lille befolkningstilvækst i Europa, men det er der ikke blevet mere fritid af. Min fornemmelse - og det kan ikke være andet - er, at den forsvinder til ophobning af værdier hos nogle få. Det er den kapitalistiske samfundsform, der har skylden.
En sjov - og måske rimelig - konklusion når Harris i kap. 13, hvor han konstaterer at krig selekterer for en kultur, der undervurderer kvinder og deres arbejde. Mon det ændrer sig med kvindelige soldater ?
Afsnittet om Maring, der skulle vise, at krigen spiller en rolle for at fordele befolkningen mere ligeligt over territoriet, mangler tal og kontrolgrupper. De store grisefester kunne vel også være udgangspunktet og i sig selv være fremkaldt af et griseoverskud, ikke mindst når Harris, p. 243 omtaler hvad grisene koster.
"[F]ull-fledged price markets involving shell and bead money may have existed before the advent of European control. Generally speaking, however, marketing as a regular mode of exchange is associated with the evolution of the State and with the enforcement of order by means of police and soldiers (p.287).
Potlatch (fester/gavegivning, der skal imponere) behandles p. 289 - 295. " Rewarding an individual's extra productive effort with prestige is a common institutional "trick" for establishing higher levels of input and output." Derfor bliver den samlede effekt trods spildet øget produktion. Der gives eksempler på, at denne institution er gået over gevind i mødet med de europæiske handelsmænd, p. 292. Alternative funktioner af potlatch foreslås p. 294.
Harris opfatter (p. 299) ejendomsretten til jord som en produktionsstimulerende faktor. Den tvinger nogen til at producere mere for at betale en jordrente, enten direkte i penge/høstudbytte eller som hoveriarbejde. På mig virker den vurdering både søgt og kunstig. En mere naturlig forklaring på en nytteeffekt af ejendomsret til produktionsmidlet jord er, at det fremmer lysten til at investere arbejde i jorden, som først belønnes om nogle år (stenrydning, jordforbedring med kompost eller ved dybdegravning, vandingsanlæg). Det er positivt, at Harris understreger at et sådant system er et politisk valg. Dyrkeren kan sagtens selv anvende hele sin avl. Giver han noget fra sig er det forde han mangler magten til at beholde det, p. 299.
Retten til at eje jord og til at lade den gå i arv skaber behov for militær, politi, retsvæsen o.s.v. altså for en stat. Det gør Henry Georges idé om, at jord skal være samfundsejet og brugeren betale en jordrente til finansiering af staten, endnu mere rimelig (min kommentar, ikke Harris'), se også p. 356 - 357.
Der findes (p. 342) en tabel over betegnelserne for de forskellige steder, det gifte par kan bo (patrilocality, uxorilocality etc). Tilsvarende terminologier for familieformer behandles p. 349 - 354.
Kapitlerne 17 - 18 er meget amerikanske. De bygger på den amerikanske selvopfattelse og tager end ikke hensyn til andre USAmerikanske samfundsforhold, Harris skriver f.eks. at specialisering og stratifiering betyder at "Large groups of men and women can be assembled and put to work on public projects" (p. 373) - det klarer aldeles egalitære Amish samfund (har jeg set i Minnesota).
Jeg synes, at beskrivelsen af det amerikansk-indianske imperium(p. 383 - 384 "For the most part, taxes and tribute in the form of goods and labor power allotment are not reinvested in basic production but are expended instead in nonproductive activities such as wars or the construction of gigantic and complex cathedrals, palaces, and castles.") er en forbandet aktuel beskrivelse også af det svenske samfund, jeg tænker på bygningen af Citytunnelen og Turning Torso i Malmö o. lign., og mere beskrivende for det strafierede samfund end den med, at man kan samle mange folk til store offentlige opgaver.
På p. 386 til 395 behandles kontrol, specielt tankekontrol: "Every state,
ancient and modern, has its cadres who perform ideological services in support
of the atatus quo." Tankekontrollen er først et religiøst system, siden
skolen og så medierne og kulturen i snævrere forstand. Kontrollen giver
anledning til mange problemer: "Modern universal educational systems from
kindergarten to graduate school operate with a politically induced double
standard. In the sphere of mathematics and the biophysical sciences, every
encouragement is given to students to be creative, persistent, methodical,
logical, and independently inquisitive. On the other hand, curricula dealing
with cultural phenomena systematically avoid "controversial subjects"
(e.g., concentration of wealth, hegemony of corporate business, the tax
structure, involvement of banks and real estate interests in urban blight,
ethnic and racial minority viewpoints, ownership of mass media, military defense
budget, overseas corporate investment, economic imperialism, viewpoints of
underdeveloped nations, alternatives to capitalism, alternatives to nationalism,
and so on.) But these curricula go beyond mere avoidance of
controversial subjects. Certain political viewpoints are deemed so
essential to the maintenance of law and order that they cannot be entrusted to
objective methods of instruction; instead they are implanted in the minds of the
young through appeal to fear and hatred," (p. 389 - 391). Og der er gode
illustrationer til den beskrivelse. Det er vel netop denne dichotomy, der har
ført til forringelsen i skolevæsenet, både i USA og her. Det har været for
vanskeligt at begrænse kreativ, metodisk tænkning til matematikkens og
naturvidenskabens område.
"More recently, as a result of the Watergate scandals, increasing numbers of United States citizens have been obliged to ponder the question of whether the state rests on the consent of the governed or on a decisive quantum of force held by those who do the governing" p. 395, den betragtning er vel ikke blevet mindre aktuel under Bush "den mindre".
Som det fremgår af citaterne kan man ikke beskylde Harris for at være ukritisk overfor sit eget samfund. Men han er naturligvis begrænset af sin kultur og især af det skolevæsen, hvis mål og funktion han så præcist beskrev. Det kommer også til udtryk i meget upræcise begreber, når det gælder klasse, udbytning o.l.
Men han konkluderer da "there is a ruling class in the United States and that it is the most powerful ruling class that has ever existed," p. 405. Det er næppe heller forkert, når han konkluderer, at der er en sammenhæng mellem forekomsten af racestrid og den manglende forekomst af klassekamp i USA !! p. 420.
Kapitel 20 diskuterer begreberne udviklet - underudviklet i lyset af kolonialismen. Det er et godt og væsentligt kapitel. Jeg forsøger her at gengive essensen:
Fra 9000 f.v.t. til 500 f.v.t. var Europa teknologisk underudviklet. Centrene var Ægypten, Anatolien, Mesopotamien, Indusdalen og Kina. Så væsentlige fremskridt som hvede og byg; heste, okser og æsler; mursten, skårne sten og buen; keramik, glas, jern, stål og bronze; hjul, gear, skrue, løftestang, trisse, remskive, pumpe, bor, stempel, presse, bælge, ovne og væve; vogne, kærrer og skibe; såvelsom skrivekunst, alfabet, bog og kalender; aritmetik, algebra, geometri og astronomi; ja, det er såmænd altsammen opfundet/udviklet udenfor Europa.
Helt op til år 1500 var Europa ikke mere udviklet end Persien, Indien og Kina. I 1793, da den engelske opdagelsesrejsende, George Macartney, kom til Peking og tilbød kejser Ch'ien-lung handelsforbindelser, svarede kejseren: "Til hvad nytte ? Vi har jo alt, Europa har intet at tilbyde". Den mere venligt formulerede engelske udgave gengives p. 434. Kina var på dette tidspunkt stadig teknologisk på højde med Europa. Det ændrede sig fra 1775 til 1825, hvorfor ? opstiller Harris, som et centralt spørgsmål. Harris understreger selv, at der ikke kan gives et endeligt svar på spørgsmålet. Hans bud er forskellene i politisk økonomi. Og holder hans opfattelse bør vi hurtigst muligt sadle om til små enheder, decentrale afgørelser [og et landbrug, der er mere i overensstemmelse med naturen]. Forskellen var, at Kinas landbrug byggerede på kunstvanding, Europas på regn. Kunstvandingen kræver store projekter med en centralistisk planlægning og udførelse. Derfor havde Kina udviklet ét centralt system, et kejserrige, med ét centralt bureaukrati. Europa var feudalt med konkurrerende småadelsmænd. (Og et landbrug med vekselbrug, balance mellem plante- og dyreavl - begge dele sat til igen). Harris skriver direkte: "It seems likely that the absence of a centralized bureaucracy ruling over a vast population set the stage for the rise of capitalism and the political adjunct of capitalism - parliamentary democracy," p. 436. Også her er disse fordele siden sat til igen. [Harris er ikke opmærksom på den lille selvstændige bondes betydning for udvikling og bevarelse af demokratiet - er det et specifikt dansk forhold ? som det deraf afledte fænomen Højskolen ?].
Harris mener at skubbet til den industrielle revolution kom fra overordentlig mange, forskellige og energiske fremstillings-og handelsselskaber (p.436 - 437) i stadig konkurrence. Konkurrencen gav, da man søgte teknologiske løsninger på sine profitproblemer, en videnskabelig og teknologisk udvikling, der igen førte til en militær og politisk magt.
Den tilsvarende udvikling i Kina udeblev, Harris mener på grund af det centrale bureaukrati, hvor forbindelser var vigtigere for profitten end udvikling og videnskab. Min hypotese ville snarere være, at der i Kina kun var et center - derfor var der ingen konkurrence, heller ikke om at være dygtigst. Uanset denne nuance er vi enige om betydningen af flere enheder. [Det giver anledning til at påpege, at dagens USA, med dets bestræbelser på at styre alt i hele Verden, direkte eller gennem WTO, Verdensbank, Bilderberg, Davos, NATO, FN..., mere ligner Kejserkina end Europa i 1800-tallet. Det giver et vist beskedent håb for fremtiden.].
Underudviklingen i U-landene skyldes kolonialismen. Citat, p. 439: "The phenomenon of underdevelopment has not arisen because the peoples of the underdeveloped world have been lazy. If anything they have worked too hard. But their labor has been wasted on producing tropical and semitropical plantation crops - sugar, cotton, tea, tobacco, sisal, hemp, copra - which steadily brought lower prices per man-hour relative to the value of industrial products in international trade." Overgangen til disse produkter - og fastholden i denne produktion - skete ikke frivilligt, men ved militær tvang.
Den rigdom, der produceredes i kolonierne, blev brugt til udviklingen af Europa. Overførslen tog forskellige former: skat, renter på lån, påtvungne, ulige handelsforbindelser, lovbestemmelser der forbød kolonibaserede virksomheder at konkurrere med kolonimagtens, slaveri og hoveriarbejde. Og Harris påpeger, rimeligt, p. 440, at det var netop kolonirestriktionerne, der fik de 13 nordamerikanske kolonier til at tage til våben mod den engelske konge i 1776. At de nordamerikanske kolonier havde held til at tilkæmpe sig uafhængighed tilskriver Harris den kendsgerning, at de ikke var særligt attraktive som kolonier. Tropiske kolonier var bedre - deres produkter [de virkelige kolonialvarer] konkurrerer ikke med kolonimagtens. [Jeg kan ikke bare mig for at notere, at "lokalbefolkningen", efter at man havde fordrevet indianerne, var småbønder - med den særlige hang til selvstændighed, demokrati og uafhængighed, der karakteriserer den slags].
Kolonialismens betydning for den økonomiske udvikling belyser Harris i en sammenligning, p. 441 - 447, mellem Japan og den indonesiske ø, Java, som var sammenlignelige før kolonialismen. Java beskrives således, citat p. 443: "Profits were made in a variety of ways: by forced planting of export crops (indigo, coffee, sugar) over which the Company exercised monopoly privileges; by simple tribute taxation in kind (rice, timber, cotton, thread, beans); by money taxes; and by exports from sugar and coffee plantations worked by forced laborers. This phase of Dutch colonial rule lasted from 1602 to 1798. Its main economic consequence was the destruction of the Javanese trader class, which had almost succeeded in getting the upper hand over the Portuguese". Resultatet var, at ved selvstændigheden i 1949 havde den javanesiske befolkning ringere vilkår end 450 år tidligere. Japan havde før kolonitiden et centraliseret feudalistisk system som bedre kunne forsvare landet, så man fra 1637 kunne lukke for forbindeserne med Europa - bortset fra Nagasaki havn.
Den fremstilling strider mod den negative betydning, der er tillagt centralismen i forbindelse med Kina. Den er ydermere ikke konsistent i og med, at Nagasaki havn beskrives som et vindue mod Vesten. Er det ikke mere nærliggende at sammenligne med Nordamerika - Japan er ikke tropisk og derfor ikke anstrengelserne værd ? Det annullerer ikke den af kolonitiden fremkaldte økonomiske forskel mellem Java og Japan, som Harris ville bruge til at illustrere koloniseringens ødelæggende følger. Men fremstillingen understreger en side af centraliseringen, som i visse sammenhænge kan virke positivt, og som derfor kan ligge bag, hvor det ikke er kunstvanding, der driver værket. En centralmagt over et stort område, en stor befolkning, giver et stærkere militær. Den konklusion når Harris på p. 455.
Harris påpeger at den umiddelbare løsning for de fhv. kolonilande, at udvikle deres industri m.m. uden forbindelse med omverdenen ikke rigtig virker, fordi der så er behov for en effektiv kontrol. Den modarbejdes af den lille, men stærke overklasse, som netop er blevet rig og magtfuld i sit samarbejde med kolonimagten og af politi og militær, der om ikke på anden måde, er afhængig af udlandet (kolonimagten) for militært udstyr.
U-landene er nettobetalere, trods u-landshjælp.
Et lille, men interessant sidespor er "den grønne revolution", det teknologiske fif, der skulle udrydde hungersnøden. p. 449 - 454. Den gik heller ikke. Så stordriften: "It was hoped that by stimulating the development of agribusiness in the tropics the productivity of agriculture will be raised fast enough to catch up with the rate of population growth. This transformation obviously requires the virtual destruction of small peasant holdings - just as it has meant the destruction of the small family farm in the United States (p. 453). [Efter Harris skrev bogen kom så genteknologien, med samme løfter, og med formentlig samme resultater og i hvertfald med de samme kræfter bag]. "Much of the push for the Green Revolution originates in the board rooms ot the multinational corporations that sell the chemical inputs and the industrial hardware essential for agribusiness systems. In the Philippines, for example, Esso Standard Fertilizer and Agricultural Company played a key role in the introduction and marketing of high-yield rice. This Company installed 400 stores throughout the Philippines and hired a sales staff of hundreds of agent-representative-entrepreneurs who served as extension agents to promote the rice program and train farmers (p. 453)(sml. Perkins).
De store landbrug blev overtaget/skabt af kolonimagtens borgere og den lokale overklasse og de småbønder, der tidligere ejede jorden, blev fordrevet - til en skæbne som underbetalte arbejdere i byen eller sæsonarbejdere i storlandbruget. Det belyses med eksemplet Yaqui River Valley i Mexico. Hvor de jordbrugende indianere blev fordrevet af militæret med et sidste stort slag i 1926 (p. 453). [En yderligere effekt af storlandbrug til eksportafgrøder er, at der bliver mindre jord til at dyrke mad til den indenlandske befolkning. Derfor må man dyrke fødeenergirige afgrøder, korn, kartofler o.l., der ikke har samme indhold af aminosyrer og mikronæringsstoffer som varierede grøntsager. Det er også en del af forklaringen på fejl- og underernæring. Ofte dyrkes disse som en samlet monokultur, hvad der giver en øget sårbarhed overfor skadedyr, svampe og anden misvækst.
"Further subsidies were given to the miracle wheat producers in the form of government support prices pegged 33 percent above world market prices. Much has been made of the fact that the wonder wheat made Mexico into a wheat-exporting nation. Yet the price of Mexican wheat is so high that it must be exported - the average Mexican peasant cannot afford to eat it" (p. 453). Mexicanerne fortsatte med at spise majs og bønner. Hveden produceredes til 73 USD/ton og solgtes for 49 USD/ton. [De priser stemmer ikke helt med, at støtteprisen skulle være 33 % over verdensmarkedsprisen, det giver en verdensmarkedspris på 57 USD/ton - og hvorfor så sælge til 49 ? Uanset detaljerne heri, så leverer Mexico gennem den statsstøttede hvedeavl og -eksport en "ulandshjælp" til køberen - og det er vel USA ?
Før koloniseringen var befolkningen i de fleste områder væsentligt under områdets bæreevne (igennem millioner af år). Så folk var sunde og raske, fordi de var velnærede. Her er nogen modstrid mellem dette udsagn og beskrivelsen af udviklingen af landbrug. Det skal dog understreges, at Harris selv angiver, at den sag ikke er endeligt beskrevet. (Det er her sociologernes strid med Malthus har sin rod. Malthus beskrev situationen på sin tid, uden at skele til "de vilde". Harris gør (p. 456) op med den opfattelse, at overbefolkningen skyldes bedre medicin. Han har den [sunde, marxistiske] opfattelse, at man får så mange børn, som man oplever, det kan betale sig at få. Der er forskellige faktorer, der skal regnes med (hverken Harris eller jeg mener, at den enkelte sidder og regner omhyggeligt på den sag - men der danner sig i befolkningen en fælles opfattelse): der skal være en forsørger, når man bliver gammel. Der er brug for megen arbejdskraft i et selvforsørgerlandbrug, der kan måske tjenes penge på børns håndarbejde (fletning, vævning, læderarbejde etc. p. 458). Dertil kommer missionærernes indsats mod aborter og drab/udsætning af børn; Achebe nævner, at Ibo'er udsatte tvillinger, de betragtedes som forheksede).
It is increasingly evident that the high standard of living enjoyed by Japan and the Euro-American industrialized nations is causally related to the continuing poverty of the underdeveloped nations. In other words, one of the reasons why the advanced industrialized powers are so rich is that they have been systematically looting the natural resources and exploiting the labor of the underdeveloped peoples. This looting and exploitation has been made possible in no small measure by political-military conquest and control", p. 459
Harris slutter kap. 20 med: "The threat of war will not be removed until (1) international inequalities in standards of living are abolished; (2) Population size is brought under control everywhere through medical abortions or contraception; and (3) a system of mutual security based upon internationally supervised disarmament is created. Given the catastrophic potential of nuclear weaponry, additional delays in achieving these fundamental changes in world culture may very well result in the extinction of our species. Ignorance is the sole ground for being optimistic about our chances. As George Gaylord Simpson has warned, the ability of any species to survive is exceptional." Disse pessimistiske ord er lige så rigtige og aktuelle i dag som i 1971. Og den største hindring for at fjerne truslen er USA.
Højt oppe i Ecuadors bjerge bryder bønderne sig ikke om fremmede (det er ikke så specielt for Ecuador, bønder møder helst fremmede udenfor deres egen jord). "The historical conditions responsible for the growth of this fearridden complex center on the loss of the best valleys and irrigated hillside terraces during a four-hundred-year-old process of conquest, expropriation, theft, and legal trickery." Så fremmedfjendtligheden er formentlig noget mere udpræget her - og åbenbart med god grund. Bønderne deroppe er også fjendtlige overfor fornyelser. Men ser vi på, hvad fornyelserne, som beskrevet ovenfor, har bragt med sig andre steder virker det jo klogt.
Om guldminerne i Sydafrika citerer Harris William Hance: "If the gold reefs (of the Rand) were situated in the United States, they probably would be of interest only to students of geology; they would not be worked. [1964:523] - på grund af den dybde de ligger i og den der herskende temperatur (p.467). Sådan ser racisme også ud !! " The casualties produced by the mines were indeed very much like those of the battlefields. From 1890 to 1926 80,000 Africans died on the Rand from accidents, lung failure, and exhaustion - exclusive of the tens of thousands who died when they returned home. This is a higher rate of injuries than on the battlefields of Europe during World War I," p. 468.
I afsnittet "Getting Drunk in Denver" ser Harris på "A middle-class personality", sådan en, der kan planlægge, gemme sin løn til huslejen og den slags på baggrund af Theodore Graves undersøgelser (1974). Graves konkluderer: "We conclude that our data provide no empirical support for the thesis that an absence of middle class personality traits is contributing to Navajo marginality in the economic sphere. ...A middle-class personality is adaptive only within a struclural setting which permits the attainment of middle-class goals. Otherwise such psychological traits tend to be maladaptive and to create additional adjustment problems for those who have acquired them," p. 484 & 485. Altså når negrene, indianerne, de fattige, polakkerne, eller hvem det nu er, er dovne og drikker deres ugeløn op på lønningsdagen - så er det fordi den alligevel ikke rækker til huslejen og alt det andet, der hører til et "middle-class" liv. Der er intet håb om at kæmpe sig ud af elendigheden. I de samme kredse er der mange enlige mødre, det forklarer Harris således (p. 486): "Mothers whose husbands or children's fathers do not earn enough money to support the household can claim Aid to Families with Dependent Children (AFDC) allotments, provided the fathers are not co-resident with their children." I betragtning af, at jeg har hørt om etniske danskere, der ikke gifter sig, fordi moderen så mister retten til et forhøjet børnetilskud, forekommer det rimeligt, når Harris forklarer de mange enlige mødre med tilskuddet. Det svarer helt til, hvad vi kalder "skolens skjulte læreplan": eleverne lærer det, lærerne gør, ikke det de siger. Elever og fattigfolk er klogere end regelskrivende bureaukrater og politikere - ellers så det også ilde ud.
Om slavehandlen skriver Harris, p. 497: "Trade relations were established with the indigenous rulers, but the principal items of trade were slaves destined for the New World plantations. In order to obtain these slaves, the Africans enlarged the scope of warfare, raiding, and internecine struggle. The Songhay empire was split into a hundred warring tribes and microkingdoms. Thus the arrival of the Europeans cut short the trajectory of African political development and turned vast portions of the interior into warring communities nose chief export became the human crop used for slavery."
I afsnittet om høje guder og stratifiering finder vi følgende guldkorn: "On the other hand, inculcation of the belief that superordination and subordination regulate relationships among animistic beings is of considerable value in obtaining the cooperation of the commoner classes in stratified societies", p. 550 og "However, where there are strong inequalities, private property, interest, rent, or primogeniture, the gods are believed to take a lively interest in the degree to which each individual's thoughts and behavior are immoral or ethically subversive", p. 551. Ligesom troen på messias og genopstandelse o.l. er den del af det ulige samfunds fundament. [Det passer jo meget godt med den aktuelle vækkelse i USA, der jo aldrig har været mere ulige end nu]. Harris er opmærksom på den indre modstrid mellem denne ulighedsbevarende tro og kristendommens løfte om et fremtidigt samfund befriet for ulighed og nød. Og på den revolutionære appel, der ligger i det løfte. Han mener endda, at det er det kristne ideal, der ligger til grund for Marx' og Lenins lighedsdoktriner (p.565).
"In stratified cultures, religion is a means of social control, and the skills of the artist are harnessed by the ruling class to implant religious notions of obedience and to sanctify the status quo", p. 584.
CONTENTS
1. INTRODUCTION
What Is Anthropology ? 1
The Importance of General Anthropology
2. EVOLUTION
Biological Evolution 7
The Genetic Code 7
Heredity 10
Population Genetics 13
Evolutionary Forces 15
"The Struggle for Survival" 16
Adaptation and General Evolution 17
3. THE HUMAN PEDIGREE AND HUMAN NATURE
From Animal to Primate 19
The Primate Order 23
Suborder Anthropoidea versus Suborder Prosimii 27
The Anthropoidean Superfamilies 28
Characteristics of the Hominoidea 29
Family Hominidae versus Family Pongidae and Family Hylobatidae 32
Hominid Sexuality 37
Why We Have Hairless and Sweaty Bodies 39
Hominids and Culture 40
4. THE PROTOHUMANS
An Evolutionary Clock 43
From Hominoid to Hominid 44
The Australopithecines 46
The "Third Hominid"-The Habilines 50
Tool Use among Contemporary Monkeys and Apes 54
Infrahuman Culture 58
Sexual Dominance and Canine Reduction 62
Loss of Instinctual Controls Over Aggression 64
Hunting and Human Nature 66
5. THE FIRST HUMAN BEINGS
Cradles of Humanity and Gardens of Eden 75
Homo Erectus 78
Homo Erectus Cultures 81
Who's Human ? 84
The Cultural Consequences of Big-Game Hunting 85
The Neandertaloids 87
Neandertaloids in Europe and the Middle East 89
Asian and African Archaic Homo Sapiens 93
One Species, One World 95
6. THE ORIGIN OF RACIAL DIFFERENCES
Raciation 97
Frequencies versus Archetypes 98
Intraracial Variations 99
Clinal Variations 102
Nonconforming Gene Frequencies 104
The Ephemerality of the Races 110
The Causes of Racial Differences 111
7. LANGUAGE AND HUMAN NATURE
The Uniqueness of Human Language 116
Arbitrariness 118
Duality of Patterning 120
Phonemic Systems 120
Morphemes 122
Grammaticality 123
The Genetic Basis of Language 126
The Equivalence of All Grammars 128
Vocabulary Differences 130
Language and Social Class 131
Language, Thought, and Causality 133
Overliteral Translation 136
Obligatory Elitism and Sexism 137
Phonological Evolution 138
The Significance of Linguistic Change 141
Consciousness 142
8. THE NATURE OF CULTURAL SYSTEMS
Enculturation and Cultural Relativism 145
Limitations of the Enculturation Concept 150
Cultural Systems; The Postulate of Functional Unity 152
The Universal Pattern 156
Emics and Etics 159
Etics and Communication 161
Divergent, Convergent, and Parallel Evolution 163
Cultural versus Biological Evolution 164
Diffusion 167
Diffusion and Explanation 168
9. ARCHAEOLOGY AND THE EVOLUTION OF CULTURE: THE PALEOLITHIC
Prehistoric Periods 171
Lower Paleolithic Developments 172
Middle Paleolithic Developments 178
The Upper Paleolithic 180
The Significance of the Paleolithic 185
The End of the Paleolithic 185
10. ARCHAEOLOGY AND THE EVOLUTION OF CULTURE; THE NEOLITHIC AND CITIES AND STATES
The Neolithic 189
The Neolithic in the Middle East 190
The Invention of Agriculture 191
The Domestication of Animals 194
The Neolithic and Urban "Revolutions" 197
The Causes of the Neolithic 200
The Spread of the Neolithic 204
The East Asian Neolithic 205
The Neolithic in Southeast Asia and Africa 206
11. ARCHAEOLOGY AND THE EVOLUTION OF CULTURE: THE SECOND EARTH
The Discovery of America 208
The New World Paleolithic 210
The New World "Neolithic" 212
The Development of New World States, Cities, and Empires 216
Olmec and Maya 216
Teotihuacán and Tenochtitlán 220
Developments North of Mexico 222
The Development of States in South America 223
The Meaning of the "Second Earth" 220
12. ENERGY AND ECOSYSTEMS
Other Sources of Diversity 230
The Influence of Environment 231
Energy 233
Energy and Factors of Production 233
A Hunting and Gathering Food-Energy System 234
A Comparison with Hoe Agriculture 236
Environmental Limits and Restraints 237
A Slash-and-Burn Food-Energy System 239
The High Cost of Pigs 243
Irrigation Agriculture 244
Pastoral Nomadism 246
Population Density and Agricultural Intensity 248
Efficiency in Agro-Industrial Food-Energy Systems 250
The Myth of Increased Leisure 252
13. POPULATION, WAR, AND SEXISM
War and Power 259
Warfare among Hunters and Gatherers 260
Warfare among Village Agriculturalists 263
Technology of Preindustrial Population Control 266
Warfare and Male Dominance 267
Distribution of Population with Respect to Resources: The Maring 272
Psychological Explanation of War 275
The Case of the Yanomamö 276
Adaptive and Maladaptive Aspects of Warfare 279
14. ECONOMY
Egalitarian Economies 281
Reciprocity 282
The Problem of the Freeloader 284
Pure Gifts 284
Problems of Trade 285
The Kula 287
Redistributive Exchange 288
Reciprocity versus Redistribution 290
The Cultural Ecology of Rivalrous Redistribution 292
Money 295
Political Economy 297
Landownership 298
The Political Economy of Peasant Life 300
Capitalism without the State: The Kapauku Case 305
Wage Labor, Money, and the Affluent Society 308
15. THE ORGANIZATION OF DOMESTIC LIFE
The Nuclear Family 310
Polygamy and the Nuclear Family 312
Segregation of Nuclear Family Functions 314
Togetherness 315
The Extended Family 316
Is Marriage Universal ? 318
Legitimacy 320
Functions of Marriage
Marriage in Extended Families 324
Marital Reciprocity between Domestic Groups 326
Domestic Groups and the Fear of Incest 326
Preferential Marriages 329
16. KINSHIP
Descent 331
Descent Rules 333
Cognatic Descent Groups: Bilateral Variety 336
Cognatic Descent Groups: Ambilineal Variety 337
Unilineal Descent Groups 338
Factors Promoting Bilateral Descent 338
Determinants of Cognatic Lineages and Clans 340
Cognatic versus Unilineal Groups 341
Unilineal Descent and Locality Practices 342
The Prevalence of Patrilocality and Patrilineality 343
Matrilocality and Matrilineality 343
Contradictions within Matrilineal Systems 345
Causes of Matrilocality and Matrilineality 347
Kinship Terminologies 349
Eskimo Terminology 350
Hawaiian Terminology 351
Iroquois Terminology 352
Crow Terminology 353
17. LAW AND ORDER
Equality and Order 356
"Primitive Communism" 359
Sexual Communism 360
Conflict Resolution 361
The Song Contest 361
Witchcraft, Shamans, and Social Control 363
Headmanship 365
The Population Limits of Egalitarian Organizations 368
Blood Feud and Complementary Opposition 370
18. LAW AND ORDER IN STRATIFIED SOCIETIES
The Origin of Social Stratification 373
The Egalitarian Redistributor 374
Redistribution, Productivity, and Stratification 376
On the Threshold of Stratification: The Trobriand Islands 378
On the Threshold of Stratification: Tikopia 378
Conditions Promoting Stratification 379
An African Kingdom: Bunyoro 380
Feudalism 382
An American Indian Empire 383
Control in Stratified Societies 386
Thought Control 386
Thought Control in Modern Contexts 388
Physical Coercion: Oriental and Communist Despotisms 392
Physical Coercion: Parliamentary Democracies 394
19. STRATIFIED GROUPS
Class 396
Power 397
Sex, Age, and Class 398
Class Consciousness 400
Economic Exploitation 402
The Ruling Class in the Soviet Union and the United States 403
The Concentration of Wealth 405
Class and Life-Style 408
The Problem of the Self-Effacing Elites 412
Closed and Open Classes 412
The Limits of Class Mobility 414
Minorities 415
Assimilation versus Pluralism 417
Pluralism and "Black Power" 419
Minority Consciousness versus Class Consciousness 420
Castes in India 421
The New Look in Caste Studies 423
20. UNDERDEVELOPMENT AND COLONIALISM
Development and Underdevelopment Defined 427
The Causes of the Industrial Revolution 432
Technology in China 433
Oriental Despotism and Industrialization 435
Capitalism and Technology 436
Capitalism and the Protestant Ethic 438
Colonialism and Underdevelopment 439
Labor and Capital in Colonial Contexts 440
Indonesia and Japan 441
Japan 445
Underdevelopment in the Postcolonial Phase 447
The Green Revolution 449
Population and Development 454
The Population Explosion 455
For Whom the Bell Tolls 459
21. CULTURE AND POVERTY
Peasant Conservatism: Ecuador 461
Peasant Realism 463
Wages, Work, and Values 464
"Volunteers" for the Mines of South Africa 466
The Image of Limited Good 468
Sisal in Brazil 471
The Culture of Poverty and Ethnocentrism 474
The Culture of Poverty and the Causes of Poverty 475
Poverty and Deferred Gratification 477
Deferred Gratification and Work 479
The Futility of Work 480
Now Whose Fault Is That? 482
Getting Drunk in Denver 483
Values and the Matrifocal Family 485
The Functions of Poverty 488
22. HEREDITY AND INEQUALITY
Scientific Racism 491
Race and Cultural Evolution 492
Africa and Empire 495
Ethnography and Race 497
The New Scientific Racism 499
Race and Intelligence 500
Early Intelligence Testing 501
Recent Intelligence Testing 503.
Can Psychologists Control for Bigotry and Exploitation? 504
Intelligence and Heritability 505
Changing I.Q.'s 507
I.Q. and Class 509
I.Q. and Culture 511
Kpelle Logic 512
23. VARIETIES OF RELIGIOUS EXPERIENCE
Animism 514
The Three Souls of the Jivaro 516
Animatism 517
Natural and Supernatural 518
Sacred and Profane 518
Magic and Religion 520
The Organization of Religious Beliefs and Practices 522
Individualistic Beliefs and Rituals: The Eskimo 524
Individualistic Beliefs and Rituals: Vision Quests 525
Shamanistic Cults 527
Tapirape Shamanism 528
Shamans and Witchcraft 530
Communal Beliefs and Rituals 533
Rites of Solidarity: Totemism 535
Rites of Passage 537
Circumcision 539
Ecclesiastical Cults 541
The Religion of the Aztecs 543
The Relativity of Religious Beliefs 545
Religion and Science 546
24. THE ADAPTIVENESS OF RELIGIOUS BELIEF AND RITUAL
Religion and Political Economy 548
High Gods and Stratification 550
Religion and Sexual Politics 551
Revitalization 554
American Indian Revitalization 556
Cargo Cults 560
Christianity and Revitalization 562
Revitalizations in Europe 564
Ecology and Religion 566
The Sacred Cows of India 568
25. ART
Art and Practicality 573
Art and Technology 574
Art and the Machine 576
Art and Cultural Patterning 577
Art and Religion 580
Art and Politics 584
Art for Art's Sake? 585
26. PERSONALITY, SEX AND THE INDIVIDUAL
Culture and Personality 587
Patterns and Themes 588
Basic Personality and National Character 589
Childhood Training and Personality 592
Alorese Basic Personality 594
Alternative Models of Male Initiation Rituals 597
Other Influences on Personality 598
The Ephemerality of Modal Personality and Dominant Values 601
Oedipus and Masculinity 603
Oedipus and Femininity 606
Culture and Sexuality 608
Anatomy Is Not Destiny 610
Sex Roles in Industrial Society 612
Determinism, Science, and Culture 615
Probabilistic Causality 616
Orla Jordal, 2007
Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: