e-mail:
jordal@telia.com.
27. juni 2001.
Hr. Göran Persson, statsminister
nærmest i egenskab af partileder
Regementsgatan
Malmö
Kære Göran Persson.
Jeg håber du kan få tid til at læse et brev fra en nysvensker - som endda tillader sig at skrive på sit eget sprog.
Jeg ved meget vel, at du i forvejen får alt for meget papir, som du skal læse (Jeg har været amtsrådsmedlem i 8 år, valgt for SF, der, som du sikkert ved, siden midten af 1960erne uden held har forsøgt at komme i regering med socialdemokratiet i Danmark).
Jeg skriver til dig, fordi jeg er chokeret over, at du ikke rent ud har fordømt, at svensk politi - for første gang siden Oprøret i Ådalen i 1931 !! - skyder på - trods et beskedent antal undtagelser - i hovedsagen fredelige demonstranter. Jeg havde ventet en klarere støtte til den demokratiske ret til fredelige demonstrationer. Du sidder jo i Palmes stol og har ikke som Nyrup kuppet dig til den. Og du sidder med støtte fra Miljöpartiet og Vänsterpartiet og kan derfor ikke, som Nyrup og hans folk altid gør, skyde skylden på en borgerlig regeringspartner.
Det fremgik af en artikel i - det meget lidt samfundskritiske dagblad - Sydsvenskan for nogen tid siden, at svensk politi skyder - og dræber - 5 gange så mange som norsk politi (Der var intet nævnt om Danmark i artiklen).
Så vidt jeg har forstået, blev der i Göteborg hverken advaret mundtligt eller affyret varselsskud - og den pågældende skydegale betjent kan næppe heller - som det dog ellers anses for passende, hvis der endelig skal skydes - have sigtet efter benene. Der er her tale om en i politiet udbredt voldsattitude og en manglende respekt for menneskeliv, som du, som i sidste ende ansvarlig, bør gøre noget ved. Jeg så i går, at dansk politi banker børn med knipler - så langt er vi heldigvis ikke i Sverige - og udviklingen herimod kan du endnu stoppe.
Derudover forundrer det mig, at demonstrationer i demokratiske lande, endda socialdemokratisk styrede (Sverige og Danmark) mødes med meget massive politiopbud, mens de to demonstrationer, jeg selv har været med til under kommunistiske 'diktaturer' har været mødt med meget ringe politinærvær. 14 juli 1968 deltog jeg i en demonstration for Alexander Dubcek på Vaclavske Namesti i Praha. I situationen - de russiske tropper var ved at samle sig langs grænsen - en demonstration, der var større grund til at frygte skulle udarte sig - men endda kun få og smilende politifolk og efter mit skøn var der lige så mange demonstranter som i Göteborg. I august 1991 var jeg tilfældigvis i Irkutsk netop da Gorbatjov blev spærret inde på Krim. Jeg deltog her i støttedemonstrationen for Gorbatjov og mit skøn er, at der var over 10.000 deltagere. Her, under noget der nærmest må kaldes borgerkrig - med Jeltsin og tanks i Moskva - sås der ikke en eneste betjent i uniform. KGBs eventuelle nærvær ved jeg af gode grunde ikke noget om, selvom det på stedet bekymrede mig en del. Hvorfor er demokratiske regeringer så meget mere bange ?
Det tredje punkt, jeg ønsker at fremdrage for dig, er den måde hvorpå politiet anvender sit mandskab. Jeg var kun i Göteborg om lørdagen og da virkede byen, som en by under besættelse. Hver lille bro var besat af en deling politifolk - som selvom de stod og røg, tyggede tyggegummi og spiste madpakker - stod fordelt over broen de fleste med fuld udrustning, så man måtte gå ind imellem dem og derved få den ubehagelige følelse, som jeg bedst kender fra grænsekontrollen i det hedengangne DDR.
Når dertil kommer alle de bidske hunde, der knapt er under kontrol, når de er i snor, politioverordnede, der bjæffer ordrer på militær vis, hvorefter delingen marcherer frem på række, barrikader af containere (det var de ting jeg selv så) og besættelsen af overnatningsgymnasiet, så kan jeg godt forstå, at ungdommelige brushoveder mister kontrollen over sig selv.
Lægger man hertil, hvad jeg har læst i avisen, at politiet holdt sig væk under raseringen af Kungsportsavenyn , så har vi et billede af et politi, som ikke er interesseret af at styre situationen fredeligt, med et minimum af vold - men tværtimod et politi, der ønsker at provokere mest muligt, at træne gadekamp og at opnå den størst mulige materielle ødelæggelse.
Formålet hermed kan vel knapt være andet, end at lægge politisk pres på dig, Bodström og socialdemokratiet for flere penge, flere folk og flere beføjelser til politiet.
Jeg formoder, at der i Sverige, som det er tilfældet i Danmark, findes et ikke ringe antal politifolk, som er demokrater - endda måske socialdemokrater, og som vil løse deres opgaver på en ordentlig og fredelig måde. Støt dem ved at luge ud i de fascistoide elementer først og fremmest på ledelsesniveau.
Med de rigelige mandskabsressourcer, der var til disposition i Göteborg, kunne man have givet hver maskebærer mandsopdækning af to mand i gadeuniform eller kedeldragt uden andre våben end håndjern og kommunikationsudstyr.
Specielt når man tænker på, at der var over 19.000 demonstranter, der gerne havde hjulpet med at holde freden, skulle det ikke være en umulig opgave at tage dem ved første klare tegn på ulovligheder.
Men det havde jo ikke givet overskrifter og pres for mere politi, nye våben, nye beføjelser. Men det havde helt sikkert givet et godt billede af Sverige i resten af verden. Det billede jeg ønsker og håbede på, da jeg flyttede hertil.
Jeg tillader mig at lægge dette brev ind på min hjemmeside, men venter 14 dage i håb om at få svar fra dig. Jeg lægger gerne dit svar ind også.
Med venlig hilsen