Méconnus du grand public, le groupe Bilderberg et la Commission
Trilatérale réunissent périodiquement dans la plus grande discrétion, «à
titre privé», des personnalités du monde entier qui toutes occupent les plus
hautes fonctions dans leur secteur respectif. Michael Gama a réussi à
rencontrer plusieurs participants à ces réunions et nous livre ici le
matériau et les résultats de cette enquête singulière. On découvre ainsi la
raison d'être et le fonctionnement de ces groupes mystérieux de même que les
personnalités de leurs membres.
(Bagside-præsentationen.)
Trilateraliteten er USA, Vesteuropa, Japan/Taiwan. Gama opstiller det nærmest sådan, at det Verdens Økonomiske Forum i Davos er den offentlige del af de 2 grupper. VØF samler repræsentanter for Verdens 2000 største firmaer og et stort antal politiske beslutningstagere. De pæne taler holdes for åben skærm. Forhandlingerne foregår diskret i korridorer og barer.
Og helst holder man møderne i de 2 diskrete grupper, Bilderberg og den Trilaterale Kommission. Begge er skabt af David Rockefeller (han præsenteres p. 95 - 97), men ideen kommer fra Zbigniew Brzezinsky ! (Brzezinsky præsenteres p. 91 - 94).
Bilderberg, der er den mest hemmelighedsfulde, skabtes efter 2.Verdenskrig for at koordinere USA og de vesteuropæiske vasaller - udtrykket er mit, ikke Gamas, jeg anvender det efter læsningen af Ganser. Man holder en årlig week-end, med eksperter, hvor man diskuterer økonomiske og geopolitiske emner. Der er en lille fast gruppe med David Rockefeller i spidsen, som inviterer dem, de har brug for (udtrykket er mit).
Gama bygger sin bog på interview med 13 personer, heraf 2 grundige med personer, der har deltaget som "eksperter". Le général Pierre-Marie Gallois, optræder i deltagerlisten første gang i 1959, senere 1963 - 1966. (Der kan være tvivl om deltagerlisternes nøjagtighed, p. 29). Den første deltagelse skyldes amerikansk bekymring over den franske atombombe. Gallois var de Gaulles rådgiver i den sag. Den anden person er Nicolas Rumbert (pseudonym), fransk ekspert på den arabiske verden, på deltagerlisten 1988.
Gallois var i London med de Gaulle. Han referer, at han her traf Raymond Aron, som havde fået flere tusinde pund fra Intelligence Service i 1940 for at spionere mod de Gaulle og for at skabe en antigaullistisk bevægelse. Senere får Aron penge fra CIA, p. 44. Aron og Jean Monnet beskrives i samme sammenhæng som ufrivillige agenter for de amerikanske synspunkter - og derfor naturlige deltagere i Bilderberg og Trilateral Kommission. Aron også i den form, at han bruger mange artikler i Figaro til at kæmpe mod de Gaulles atombombe.
Bedømt udfra Gallois-interviewet og de danske deltagere er møderne et uformelt elitesystem. Samme model som Rotary, frimurere, Klubben for højere Tjenestemænd i Nakskov, Soransk Samfund og andre loger. Man forventes at føle sig hædret ved at blive opfordret til at deltage. (Og som general Gallois udtrykker det, så vil man gerne vise sig - og fortæller derfor mere end man måske burde), p. 43. Kissinger og Brzezinski deltager. Generalen siger direkte, at grupperne [B & TK] er skabt til amerikansk fordel, de skal hjælpe den amerikanske regering med at styre Verden ("d'aider le gouvernement américain à diriger les affaires du monde». (p. 30) og at amerikanerne deltager for at pumpe informationer ud af de øvrige deltagere. På side 40 - 41 siger han, at Bilderberg er, som Trilateral, et amerikansk arbejdsinstrument, der kun tjener USAs interesser. USAs store mål siden 1918 og især siden 1945 er at skabe en verdensorden, et udstrakt marked, indskrænkning af de nationale suveræniteter, der bare er forhindringer, der skal beskytte de nationale befolkninger mod den frie kapitalismes behov.
Herved kommer Bilderberg til at virke som det virkelige udenrigspolitiske efterretningsvæsen ! og politiske påvirkningssystem. Det illustreres med Gallois' personlige erfaringer, p. 36 - 37. Her illustreres også, at videnniveauet i de lokale CFR ikke altid er så højt.
Bilderberg, Trilateral Commission, Council for Foreign Relations er 3 sider af samme system. CFR har lokalafdelinger i alle større amerikanske byer. Det amerikanske politiske system bygger på at alle højere embedsmænd skiftes ud efter et præsidentvalg. Kontinuiteten i udenrigspolitikken opretholdes gennem CFR, Council on Foreign Relations). Her deltager det lokale erhvervslivs top. De 2 politiske partier er kun præsidentvalgmaskiner. Politik- og ideologiudviklingen sker i tænketankene og diskussionen i CFR. [Det forklarer, at der faktisk føres samme udenrigspolitik uanset præsident. OJ]
Der indgår flere elementer i grundlaget for den amerikanske udenrigspolitik. Det illustreres af Gallois' beretning om tilbuddet om en chefstilling i, hvad der viste sig at blive det Internationale Institut for Strategiske Studier (IISS) i London, finansieret af Ford Foundation. I jobtilbuddet beskrives opgaven: at forklare europæerne deres interesse i forbindelsen med USA. p. 31 og p. 54. På side 54 udtrykker han det amerikanske tilbud således: "Alors vous faites l'arme nucléaire. C'est ridicule, nous l'avons. Vous dépensez beaucoup d'argent en entretenant l'industrie aéronautique. Nous faisons les meilleurs avions du monde, ce .'est pas la peine. (I vil lave et atomvåben. Det er latterligt. Vi har det jo. I bruger en masse penge på at opretholde en flyvemaskineindustri. Vi laver verdens bedste flyvemaskinener. Det er ikke ulejligheden værd.) Det samme om bilindustrien. Europæerne skal holde sig til parfume, mode og turisme. Det er det, der skal forklares europæerne, det skal sælges som komplementaritet.
Gallois beskriver, at efter 1. Verdenskrig, hvor imperierne (ottomanske, østrig-ungarske, tyske, russiske) forsvandt, oplevede amerikanerne et problem med at styre i virvaret. Wilsons rådgivere foreslog at løse det ved at "indskyde et mellemled mellem magten og folket i form af en elite". Jeg synes ikke udtrykket er særlig godt. Man kan vel nok kalde USAs regering for magten. Og eliten er heller ikke noget problem, men "folket". Eliten (Bilderberg og Trilateral) er da indskudt mellem USA og de europæiske regeringer henholdsvis det amerikanske erhvervsliv og ingen af disse kan med blot nogen rimelighed kaldes "folket". (p. 33).
Gallois gengiver en samtale med en erhvervsleder, han mødte i CFR. Erhvervslederen føler en kalvinistisk pligt til at gøre noget for sit land, fordi han har haft succes. [Jeg har vel mødt sådanne, men også sekulære amerikanere har jeg oplevet med den holdning. OJ] (p. 34, 42). Jeg oplever den pæne formulering med at have pligt til at hjælpe hele nationen, hjælpe de svage, som en pæn kristen borgerlig formulering af at ville bestemme. Og den samme person citeres da også for at siden, så, hvis det tjener vores interesse, tjener nationens interesse, så sender vi det til Pentagon, til udenrigsministeriet p. 35.
Gallois beskriver en holdningsmæssig kløft mellem USA og Europa (p. 42), sig selv beskriver han som religiøs, hvorfor han ikke kan acceptere uligheden; religiøs må her betyde katolsk i modsætning til de amerikanske kalvinister. Han beskriver også amerikanerne som darwinister - det er jo lidt morsomt set i forhold til "intelligent creation" trenden. Men det Gallois henviser til er den vulgære, social-darwinisme. Det er naturligt, at den stærke tager fra den svage, at den kloge narrer den mindre kloge. Han konstaterer også, at de opdagede den amerikanske konstitution (grundlov) i 1789, de er begejstrede for den, og den er ikke ændret siden [det er en overdrivelse, der er et antal "Amendments", OJ], p. 42. Men af sammenhængen ses det, at han henviser til den ideologiske udvikling, diskussion folk som Saintsimon, Lacordaire, Proudhon, Cabet, Marx, Engels, Owen etc. Det kan nok passe, at de diskussioner, der er kommet ud det, er gået udenom USA eller snarere er afvist, fordi "vi har vores konstitution - verdens frieste". Og når diskussionen foregår i de lokale CFR mellem succesrige forretningsmænd, så kan man jo ikke forvente, at lighedstanker får en plads i det hele taget. Det er nok et centralt punkt, dyrkelsen af "the constitution" medfører en holdning i retning af, at alt er allerede bedst muligt indrettet. Et sikkert konservativt grundlag.
Gallois omtaler, at tænketankene har ansat mange europæiske forskere som "bare skal forske".
De (til USA) indvandrede eksperter, Kissinger, Brzezinski (polsk, jøde, f. 1928, dobbelt nationalitet (p. 92), Mme Albright, Mme Rice, viser, at de er blevet gode amerikanere ved at presse på for udvidelse af USAs magt, p. 50.
Der kommer europæere til Bilderberg-møderne, men ingen fra Latinamerika, Afrika eller Asien (p. 52). Det korrigeres så til, at der har været fhv. argentinske, brasilianske, panamanske politikere - der nu ikke længere repræsenterer nogen - og japanere. (sst).
Finansieringen berøres p. 52 - 53, det hele betales af Ford Foundation og af Rockefeller.
Nicolas Rumbert præsenteres p. 56. Han nærmest undskylder sin deltagelse.
Gama oplever, at han føler sig som en middelklasse borger inviteret til et
møde med "the jet set". (p.58). Han oplever, at såvel Bilderberg som
Trilateral består af en stabil fast kerne, som ikke er fælles for de to
grupper. Der er en fast steering comittee. Der inviteres udover de faste
deltagere nyttige eksperter, man lander altid på 110 deltagere. Man kan ikke
gå ud og ind, man deltager i hele mødet p. 70). Der er nationale komiteer, den
franske finansieres af 4 - 5 store selskaber (Han nævner: ciments Lafarge og
Paribas). Det hele foregår i plenum og med en meget stram tidsplan (p. 71). De
store firmaer betaler. Han oplever, at han har nytte af at træffe de store
amerikanske journalister, som så siden anmelder hans bøger. Formelt er alle
deltagere lige - men det er fup (p. 72). Man sidder alfabetisk. Rumbert mellem
Rockefeller og Rumsfeld. Det hele er vældig hierakisk - med en amerikansk
demokratifernis (p. 75). Han beskriver Bilderberg som grundlagt af den
hollandske dronning og hun deltager stadig - og hende er man ikke dus med. Det
er et transatlantisk foretagende, hvor politikere mødes med de meget store
firmaer. Dagsordenen er den kolde krigs. Amerikanerne forsøger at inddrage den
europæiske elite. Det handler ikke om at skaffe informationer, men om at skabe
forbindelser og så ser han de 2 grupper i sammenhæng med World Affairs Council
og CFR. Bilderberg har et kontor i Holland og et i New York (p. 76).
Marshall-planen, hvor Kongressen i 1948 bevilgede 17 milliarder
USD, arbejdede kraftigt for en europæisk enhed, politisk, økonomisk og
militært og for afvikling af enhver økonomisk kontrol(p. 87)
Jeg opfatter sagen derhen, at der i Bilderbergs indre kreds var modstand mod at udvide med Japan. Derfor oprettedes Trilateralkommissionen med japansk deltagelse (1972), p. 97.
Gama citerer Philippe Villin (bank og bladmand) for, at amerikanske milliardærer og meget rige, lønnede chefer, der ikke er milliardærer, har mere forbindelse med hinanden, med polirikere og med intellektuelle [her tænker han nok på tænketankenes folk, OJ], end tilfældet er i Europa. (p. 146). Gama understreger fondenes betydning, de finansierer megen forskning især i tænketankene, aktiviteter som Bilderberg [og de 2 poliriske partier og enkelte politikere, OJ] herved forenes den økonomiske og den politiske magt, p. 147.
Gama noterer om fagbevægelsen og de 2 elite-organisationer, at på det sidste er den amerikanske fagbevægelses top med - og at det nu, også for den europæiske fagbevægelse, mindre handler om at varetage lønmodtagernes interesser bend om at forhandle sig til social ro til fælles bedste ! (p. 155).
Både Bilderberg og Trilateral Kommissionen har reel indflydelse. Gama vil ikke tale om en hemmelig verdensregering eller komplotter. Men det er indflydelsesrige folk, der mødes. De tager (evt. senere, i andet regi) beslutninger. Beslutningerne tages under dække af at være til gavn for menneskeheden, men de er først og fremmest til gavn for beslutningstagerne. (p. 167).
Deltagerne opfatter staterne som inkompetente. De opfatter folket som ude af stand til selv at regere, til at træffe fornuftige beslutninger. Derfor gør de det i folkets sted - og for sig selv. (p. 167). Der er altså tale om en elite, der virkelig føler sig som sådan. Det forklarer måske sprogbrugen i G.W. Bush' Executive Orders.
Det er vigtigt at gøre sig helt klart, at i det selskab er der ingen repræsentanter for de fattige lande, flertallet af verdens befolkning - men heller ikke for de fattige i de rige lande !
Bogen er velskrevet på et letlæst fransk. Indimellem optræder direkte
elegante formuleringer, som "Famille baptiste, le clan Rockefeller cultive
une certaine générosité non dénuée d'arrière-pensées. Il ne s'agit pas
simplement de faire preuve de générosité, mais bien d'acquérir la sympathie
de la population afin de continuer plus aisément les affaires.(p. 95) - Min
primitive oversættelse: Rockefeller-klanen, en baptistisk familie, dyrker en
vis type gavmildhed, ikke helt fri for bagtanker. Det drejer sig ikke simpelthen
om at vise gavmildhed, men snarere om at skaffe sig befolkningens sympati for
lettere at kunne fortsætte sine forretninger.
"L'intérêt commun, pourquoi pas, si nous sommes certain de pouvoir en tirer des bénéfices. » Et ceux-ci sont strictement personnels." p. 169 Bogens slutsætning, kan stå som motto for såvel Bilderberg som Trilateral Kommission.
Bogen anbefales varmt. Den giver et balanceret billede af hvordan magtens mænd mødes.
Orla Jordal, 2007
Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret:
, 42