Et problem for efterretningstjenesterne er, at deres samarbejde kun er halvåbent. De udveksler oplysninger i stort omfang, opbygger analyser på baggrund af deres egne og andres efterretninger. Analyserne deles siden med de andre og indgår i deres analyse, på den måde kan den samme grundinformation komme til at gå i ring og undervejs styrket ved at den bekræftes af de andres vurdering, The Forward, 160704.
Problemet med cirkulerende, selvbekræftende oplysninger ser man et eksempel på i sagen om Niger-yellowcake, Wilson, Plame - den sag er derudover flydt med bevist bedrageri og løgne.
Et andet problem er, at de lader sig styre af de politiske ønsker og glemmer at notere deres faglige forbehold - eller er de ansatte deri virkelig så uvidende, at de ikke kender forskel på yellowcake og den uran, der renses herfra og den berigede uran, som kan anvendes til bomber (3 trin - i virkeligheden er der flere). Og har de heller ikke styr på, at Nigers uran er under fransk kontrol ? The Independent, 250704.
Der er også et problem med plantede agenter, som er velbeskrevet i alle spionromaner, og som der vel derfor skulle være en overvågenhed overfor, men den svigtede i Iraq-sagen fordi den, der plantede agenten var R James Woolsey, tidligere CIA chef. Knight Ridder, 150704.
På grund af det manglende offentlige indsyn er efterretningstjenesterne plaget af megen ineffektivitet, sløseri og overdrevent ressourceforbrug.
Eksempler på sløseri: Et medlem af et af de britiske organer tabte et dossier med alle oplysninger til beskyttelsen af Pakistans præsident Musharraf i forbindelse med hans besøg i begyndelsen af december 2004. I juli var det et dossier med antiterrorismeplaner for Heathrow. I 2000 glemte en MI6 agent sin computer i taxaen efter et barbesøg. AP/The Guardian, 081204.
140505, The Times. MI6 beskyttede en nazi, der dræbte 100 engelske agenter ! Nyligt offentliggjorte dokumenter (fra Vera Atkins, SOE medarbejder, der efter krigen lavede sin egen undersøgelse af, hvad der var blevet af hendes agenter, der var forsvundet bag fjendens linjer) viser, at man simulerede Horst Kopkows død og brugte ham som agent mod russerne. Det mest ironiske er, at da han blev hyret, sad Kim Philby som chef for det russiske kontor i MI& - han blev afsløret som russisk spion 15 år senere. Man ved ikke hvor længe Kopkow arbejdede for englænderne. I 1996 døde han i Gelsenkirchen under navnet Cordes.
Efterretningstjenesterne tiltrækker en særlig ubehagelig type af mennesker, som Craig Murray beskriver det: 271005, The Independent. "The Security Services want us to be able to use information from torture. That should come as no surprise. From Sir Thomas Walsingham on, the profession attracts people not squeamish about the smell of seared flesh from the branding iron. That is why we have a judiciary to protect us. I pray the Law Lords do." - Det er et fromt ønske man kun kan dele.
081105, Deseret News. På en konference om efterretningstjenesterne oplyste CIAs Mary Margaret Graham, at budgettet for CIA nu er på 44 milliarder USD/år. Vi kender ellers kun tal fra 1997 (26.6 milliarder USD) og 1998 (26.7 milliarder USD).
se også CIA
Orla Jordal, 2004
Må gerne gengives med kildeangivelse.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: