I Dansk Røde Kors blad nr 5, maj 2005, side 6 - 7 skriver oberst John Dalby, tidligere chef for de danske angrebs- og besættelsestropper i Iraq: "Vi må samtænke indsatsen".

Han mener, at forbedring af levevilkårene for den lokale befolkning ved hjælpeorganisationerne kan fremskynde den dag, da besættelsestropperne kan trækkes ud. Og at skillelinjen mellem det militære og det humanitære arbejde i dag er alt for skarp.

Hans Beck Gregersen skriver et svar og citerer Anders Ladekarl. Overskriften: "Vi har ikke berøringsangst" er vel ikke så velvalgt, men ellers er svaret klart og rigtigt. For Røde Kors er neutraliteten en vigtig arbejdsforudsætning.

Svaret er imidlertid meget venligt formuleret. Det er forståeligt, at et medlem af redaktionen svarer venligt - generelt er vi jo alle venlige mennesker. Men der består et behov for at sætte oberst Dalbys henvendelse ind i sammenhæng med gældende international ret.

I h.t. FNs Charter, artikel 1, er FNs formål at opretholde fred og sikkerhed ... at undertrykke angrebshandlinger ... at løse internationale uoverensstemmelser retfærdigt og fredeligt.

I artikel 2, 3.stykke står, at alle medlemmer skal løse sine internationale uoverensstemmelser med fredelige midler på en sådan måde, at international fred og sikkerhed og retfærdigheden ikke sættes i fare.

Går man til artikel 39, kan Sikkerhedsrådet beslutte hvad der skal gøres for at opretholde/genoprette freden og i.h.t artikel 42 kan Sikkerhedsrådet, hvis ikke fredelige midler løser problemet indsætte militær.

Efter artikel 51 har man ret til at forsvare sig mod et angreb indtil Sikkerhedsrådet vedtager foranstaltninger mod det.

I artikel 53 står at uden Sikkerhedsrådets godkendelse må der ikke iværksættes tvangsforanstaltninger af regionale organer eller efter regionale aftaler...

Sikkerhedsrådet har ikke godkendt en krig mod Iraq.

Derfor er krigen mod Iraq en ulovlig angrebskrig. Deltagerne heri er forbrydere mod freden.

"Principles of International Law. Recognized in the Charter of the Nuremberg Tribunal and in the Judgement of the Tribunal. Adopted by the International Law Commission of the United Nations, 1950." Fastlægger de gældende principper for behandling af forbrydelser efter international ret. For det første er enhver person, der deltager, individuelt ansvarlig for sine handlinger. Man kan ikke gøre sig straffri ved at vise, at man stod under kommando og fik en ordre til en ulovlig handling, statsoverhoveder er ikke straffrie. Strafbare handlinger under international ret er

a. forbrydelser mod freden, defineret som planlægning, forberedelse, igangsættelse eller gennemførelse af aggression...

Der er altså ingen tvivl om, at oberst Dalby, som person, kan straffes for sin indsats.

Og det ganske uanset, om tropper under hans kommando i øvrigt har begået krigsforbrydelser - og der har jo i hvert fald i dagspressen været omtale af en tortursag - så der kan komme andet oveni.

For Røde Kors må det være helt umuligt at gå ind i at "samtænke indsatsen" med en person/et organ, der umiddelbart fremstår som strafskyldig - udover det, der kræves for at gennemføre den tilsynsforpligtelse, som Røde Kors har i.h.t. til Geneve-konventionerne.

Selvom jeg respekterer jeres grund til ikke at gøre opmærksom på dette forhold, finder jeg det aldeles nødvendigt, at læserne - og øvrige danske borgere - gøres opmærksomme på, at vor regering og vort militær er "forbrydere mod freden".

Med venlig hilsen

Orla Jordal

Jeg ser helst, at i holder min adresse ude af bladet, men finder det rigtigst at underskrive med navn.

Adressen er: Greve Alfreds Väg 1, 275 96 Sövde, Sverige.

PS. jeg er ikke flygtet på grund af krigsdeltagelsen - man kan alligevel ikke unddrage sig et vist medansvar på den måde.