Han sammenligner den med en cancer. Den skaber usikkerhed og elendighed for det meste af verdens befolkning. Han sammenligner den med de engelske koloniselskaber, som USA blev skabt i oprør mod.
Borgerkrigen betragtes som et opgør med "røverbaronerne", de berømte, grådige, velhavende, hensynsløse, amerikanske industrialister. De havde i de godt 100 år siden uafhængigheden skaffet sig betragtelig juridisk magt og immunitet og i 1886 forsøgte de at få højesteret til at give firmaerne næsten alle borgerrettigheder.
Nu kontrollerer de store foretagender alle det amerikanske politiske systems 3 grene og de væsentligste medier. Med det resultat, at USA ikke længere fungerer som demokrati.
1 % i toppen ejer lige så meget som 95 % i bunden. Og borgerne får kun lov at beholde de rettigheder, som det behager Corporate America at lade dem beholde. Corporations vælger og kontrollerer reelt USAs regering, skriver lovene og kontrollerer politi, retsvæsen og militær.
Ja faktisk kontrollerer de gennem deres udenlandske afdelinger og Verdensbanken, IMF og WTO hele verden.
Han undrer sig over at forsvaret intet gjorde 11.9.
Han konstaterer, at udover krigen i Afghanistan, blev der sendt tropper til Filippinerne, Georgien og Indonesien. Ligesom han betragter den nye Nuclear Posture Review, som styret af corporism.
Der må gøres noget ved den kendsgerning, at America regerer verden gennem væbnet magt, handelsaftaler til fordel for corporations og ved amerikansk kontrol med verdens olieforsyning gennem forbindelsen til de dynastiske regenter i Saudi Arabien og den persiske golf. En America First hegemoni med markedsprofit som mål i stedet for folks velbefindende vil sætte alle menneskelige samfund på kanten af eksplosion og revolte.
Corporismens opretholdelse af magten i USA og verden ville ikke kunne lade sig gøre, hvis det amerikanske folk vidste besked.
Han gennemgår nogle fundamentale retsafgørelser, der tildeler corporations rettigheder, som i The Constitution er tildelt borgerne, og opfatter det som dommerskabte regler, der er roden til corporismen. Corporations er gennem disse regler undsluppet statens kontrol.
Han er selv ingeniør, fabrikant og "entrepreneur" og meget i argumentationen er i overensstemmelse med Galbraith's i "The New Industrial State" - se Galbraith om forholdet mellem "management/technostructure" og "entrepreneur". Eksempler gives. Også på fattiggørelsen af bymiljøets forretningsliv. Skattebasis bliver mindre, fordi de store MNCer er bedre til at unddrage sig skat. (Enron betalte ingen skat i 4 af sine 5 sidste år).
Han skriver: "En corporations fundamentale karakter, dens natur, er at udvide konstant, at gro i det uendelige. Dette træk er dominerende fra første færd og gør corporationen til et ukontrollerbart element i samfundet, et element med evnen til at ødelægge sine modstandere - og ultimativt, samlet set, vor civilisation og det økosystem vi eksisterer i".
Corporationen arbejder på profitmaksimering og ser ganske bort fra samfundsmæssige eller menneskelige konsekvenser. Friedman citeres for, at en corporation kan ikke være etisk, dens eneste pligt er at skaffe profit.
En vares pris har ikke længere nogen relation til, hvad der forlanges for den. Benzinselskabernes priskrige nævnes her som eksempel. Han beskriver MNCs store profitmargin som en skjult beskatning. (Og citerer Adam Smith for at høje profitter en en absurd skat). Men corporations værste indflydelse er deres nedbrydning af etiske standarder, som smitter, fordi ingen kan konkurrere med dem, der ingen regler overholder. Og samtidig så forsømmer regeringen - på grund af corporations indflydelse på lovgivningen - at sikre "a level playing field" altså at opretholde rimelige konkurencevilkår.
Se også Kalle Lasn: The Unofficial History of America™.
Dokumentet er sidst redigeret: