Oversat af Henrik Stamer Hedin
Forlaget Tiden 1988
ISBN: 87 579 0394 8
Der er tale om 4 forelæsninger holdt i Managua i marts 1986.
Den femte frihed: For en stor del af den tredje verden betyder alt dette, for nu at udtrykke det brutalt, men præcist, at amerikansk udenrigspolitik først og fremmest går ud på at sikre friheden til at udplyndre og udbytte. p. 13
Denne opfattelse falder helt i tråd med Perkins beskrivelse.
"Lad os nu søge at danne os et overblik over nogle af systematiske mønstre i amerikansk udenrigsolitik. Det første princip er, at amerikansk udenrigspolitik har til formål at skabe og opretholde en international orden, inden for hvilken amerikansk business kan trives og blomstre." (p.12).
Sådan som ordet »demokrati« bruges i amerikansk retorik, betegner det et regeringssystem, hvor eliteelementer med basis i erhvervslivet kontrollerer staten i kraft af deres dominerende stilling i det borgerlige samfund, mens befolkningen ser passivt til. (p. 13)
Det blev den 5. frihed fordi Roosevelt havde formuleret 4 friheder, som allierede mål under 2. Verdenskrig: ytringsfrihed, trosfrihed, frihed for nød og frihed for frygt.
De 4 officielle friheder blev betonet og vidtgående omsat til international ret (se Sands) og det er der al grund til at være begejstret over. Nogen af os fandt dog nok, at de i lidt høj grad blev brugt til at slå Sovjetunionen og de officielt kommunistiske lande i hovedet med - og at den hjertelige tilslutning til dem i praksis var lidt mere tvivlsom. Det fik vi desværre kun alt for klart illustreret - i storskrifttegn, så alle skulle kunne se det - under Bush den mindre.
Den 5. frihed forblev uudtalt - men er, som Chomskys bog viser, den virkelige begejstrede basis for USAs udenrigspolitik - og det gælder fortsat under Bush II. Og også den er omsat til international ret, (se Sands kap. 5 og 6). Den ret håndhæves mest ved hemmelige tribunaler under IMF/Verdensbank/WTO systemet. Og endnu har ikke engang Bush II tænkt på at sætte spørgsmålstegn ved det - men det kommer nok - og der kan det såmænd være helt ok.
Folkelig indblanding i udformningen af et lands politik betragtes af USA som en alvorlig trussel. (p.13).
"Hovedfjenden er er den indfødte befolkning, som forsøger at stjæle vore ressourcer, fordi de tilfældigvis befinder sig i deres lande, som interesserer sig for vage og urealistiske målsætninger som menneskerettigheder, højere levefod og demokratisering, og som i deres tilbageståenhed og dårskab finder det vanskeligt at forstå, at deres »funktion« er at »knytte sig til vestens industrilande« (herunder Japan) og stå til tjeneste for de privilegerede grupper, som hersker over disse samfund. Den største trussel fra disse indfødte fjender er, at hvis de ikke stoppes i tide, kan de komme til at sprede uafhængighedens, frihedens og de sociale hensyns virus og smitte andre regioner ' med den; de må forhindres i at gøre deres samfund til rådne æbler, der ved at fordærve hele tønden kunne true Storterritoriets stabilitet. Som andre politiske strateger har udtrykt det, må USA »hindre råddenskaben i at brede sig«. USA må forhindre, hvad man somme tider - under andre begreber for, hvad der er ret og rimeligt - kalder »det gode eksempels trussel«. Truslen om råddenskab og fordærv er alvorlig og kræver alvorlige modforholdsregler, magtanvendelse om nødvendigt, altid efter det klassiske mønster fremstillet som forsvar for de højeste værdier." p. 43 - 44, se også p. 55.
I efterkrigstiden blev truslen om en demokratisk politik imødegået på den mest naturlige måde, nemlig ved at indlede et verdensomspændende program for tilintetgørelse af den antifascistiske modstandsbevægelse og de folkelige organisationer, der havde tilknytning til den, ofte således, at fascister eller fascistkollaboratører blev favoriseret i stedet. Dette er i realiteten et af hovedtemaerne i den tidlige efterkrigstids historie. p.45.
Marginalisering eller om nødvendigt tilintetgørelse af den antifascistiske modstandsbevægelse, ofte til fordel for fascistsympatisører og kollaboratører, var et temmelig generelt og udbredt mønster i efterkrigsårene. Men som det var til at forudse, indeholder vor filtrerede historieskrivning ikke noget kapitel om denne verdensomfattende kampagne, omend kendsgerningerne stikker hovedet frem i specialstudier over individuelle lande. Når denne politik omtales i forbindelse med et konkret land, skildres den i reglen som et fejlgreb, en følge af uvidenhed eller naivitet hos en velmenende amerikansk ledelse eller af efterkrigstidens forvirring. p. 48.
Jeg tror, at det, vi bør gøre, er at prøve at forstå sandheden om den verden, vi lever i. Og den sandhed er for det meste ret så ubehagelig. p. 78
"Man skal huske, at ifølge de Orwell'ske principper, som gælder for vestlig logik, er det et definitionsspørgsmål, ikke et spørgsmål om kendsgerninger, at USA aldrig driver undergravende virksomhed eller begår aggression; det følger derfor logisk, at hvis USA's fjender optræder på en måde, som mishager Vor Fælles Overherre, og kommer i konflikt med hans planer, så gør de sig dermed skyldige i aggression og undergravende virksomhed i deres eget land." p. 136.
"Disse betragtninger løfter sløret for en lille beskidt hemmelighed: Sikkerhed er ikke noget, som i særlig grad interesserer dem, der er ansvarlige for sikkerheden." p. 145
Citaterne giver et rimeligt indtryk af, hvorfor Chomsky har den velfortjente status, som det intellektuelle USAs fremmeste tågrhorn. (Læs det ord som mere kærligt end kritisk - det han siger er væsentligt).
Indholdsfortegnelse:
Forord
Første forelæsning Den overordnede ramme 11
Anden forelæsning Om at dæmme op for indenlandsk aggression 43
Diskussion 78
Tredje forelæsning Vores lille region herovre 85
Fjerde forelæsning National sikkerhedspolitik 135
Diskussion 165
Femte forelæsning Den hjemlige skueplads 168
Diskussion 196
Bibliografi 201
Orla Jordal, 2006
Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: