Referat af Ha-Joon Chang: Du protectionisme au libre - échangeisme, une conversion opportuniste, Monde Diplomatique, juin 2003, 26 - 27.
...
Tilhængerne af frihandel tror sig at handle i historiens retning. I henhold til dem har denne politik været begyndelsen til de udviklede landes rigdom; Deraf deres kritik af de udviklingslande som nægter at antage denne velprøvede recept. Intet er dog fjernere fra realiteten. De historiske kendsgerninger er definitivt: mens de nuværende udviklede lande endnu var under udvikling, fulgte de praktisk taget ingen af de politikker som de nu går så varmt ind for. Og intetsteds er kløften mellem myten og den historiske virkelighed så iøjnefaldende som i tilfældene Storbritannien og De forenede Stater.
...
(Note: Henry VII og Elisabeth I skaffede ved velovervejede statsindgreb England verdens kraftfuldeste uldindustri, efter at man i lang tid havde været tilfreds med at eksportere ulden til Nederlandene)
...
Mellem 1721 og 1846 praktiserede det Forenede Kongerige en særdeles vilkårlig handelspolitik. 1721 er datoen for den første britiske premierminister Robert Walpole's handelspolitiske reform og 1846 er året for afskaffelsen af kornlovene. I hele denne periode udnyttede man aktivt høj toldbeskyttelse og lave tariffer for den del af importen, der indgik i eksportvarer og en statskontrol med kvaliteten af eksportvarer, alle de metoder, som man i dag almindeligvis forbinder med Japan og andre østasiatiske lande.
...
Det er derfor, at den tyske 1800-tals økonom Friedrich List, som fejlagtigt betragtes som fader til argumentationen for beskyttelse af "industrier i barndom" gav den vurdering af de britiske prædikener for frihandel, at de fik en til at tænke på sådanne, som efter at de har nået op på toppen af en bygning, sender stigen til jorden med et spark for at forhindre andre i at komme op til dem (kicking away the ladder).
...
Mellem 1830erne og 2. verdenskrigs slutning lå USAs middeltoldsatser på importen af industriprodukter blandt verdens højeste. Hertil kan man føje, at dette land allerede havde en høj grad af "naturlig" beskyttelse på grund af transportomkostningerne, man kan sige at fra 1870 og til 1945 var USAs industrier de mest beskyttede i verden.
...
Det er kun efter 2. verdenskrig, hvor den amerikanske industrielle overlegenhed er veletableret, at USA liberaliserer sin handel.
...
Det er interessant at notere sig, at det er de to angelsaksiske magter - som almindeligvis vurderes som frihandelsbastioner - og ikke Frankrig, Tyskland eller Japan, lande som eller vurderes som forsvarere af statsindblanding, som mest aggressivt har udnyttet toldbeskyttelse.
...
Hvis frihandelen var så effektiv, som det siges, skulle den økonomiske vækst have accelerert i gennem de sidste 20 år i takt med handelsliberaliseringerne. Men kendsgerningerne er: i 1960erne og 1970erne, mens der eksisterede godt med beskyttelser og andre reguleringer, voksede verdensøkonomien meget hurtigere end i dag. I disse "heldigvis svundne tider" voksede verdensindkomsten pr hoved ca. 3 % pr år, mod kun 2,3 % gennem de to sidste tiår. I de udviklede lande er væksten pr hoved faldet fra 3,2 % i 1960-1980 til 2,2 % fra 1980-1999, og den er faldet til det halve fra 3% til 1.5 % i udviklingslandene. Og gennem denne sidste periode bliver middelvæksten endnu svagere, hvis man ser bort fra den kraftige udvikling i Kina og Indien, to lande som absolut ikke har fulgt de liberale opskrifter.
...
Gennem disse år har væksten pr hoved været praktisk taget nul i Latinamerika: 0,6 % mod 3,1 % fra 1960 til 1980. Det samme styrtdyk i Mellemøsten og i Nordafrika (-0,2 %/år) og i Afrika syd for Sahara (-0,7 %/år, mod respektive 2,5 % og 2 % fra 1960 til 1980).
...
SLUT
I maj 2003 strejkede
franske transportarbejdere og skolelærere
100000 østrigske lærere
Histadrut lammede lufthavne, havne, jernbaner, regeringskontorer, banker, og børsen i Israel
svenske elektrikere
strejkerne handlede ikke om højere løn men om de sociale nedskæringer, pensions"reformer" og arbejdsvilkår.
Dokumentet er sidst redigeret: