"Nationens liv er kun sikkert, når nationen er ærlig, sandfærdig og retskaffen" Frederick Douglass.
Af Carolyn Baker, 4.maj 2004, på Information Clearing House, http://207.44.245.159/article6140.htm.
[let forkortet]
Den 3. maj 2004 sagde den californiske indenrigsminister nej til al elektronisk afstemning i staten og forlangte en retslig undersøgelse af firmaet Diebold. For de, der har undersøgt firmaets tvivlsomme virksomhed og mulighederne for manipulation med den elektroniske stemmeafgivning (www.blackboxvoting.com og www.wired.com/news/evote/0,2645,63191,00.html) synes Californiens beslutning at være en sejr for det amerikanske demokrati. Men den giver ikke umiddelbart anledning til at håbe på "rene" valg i november, eftersom det meste materiale peger på, at interessekonflikter er dominerende i forholdet mellem de firmaer, der leverer stemmemaskiner over hele nationen og det republikanske parti. For eksempel:
ved valget i 2000 gav 5 af Diebolds 12 direktører 94.750 USD til fortrinsvis republikanske politikere
den tidligere indenrigsminister i Florida, Sandra Mortham (R) og den tidligere stats valgudvalgsformand i California, Lou Dedier (R) har begge bånd til Election Systems and Software (ES&S) en anden leverandør af valgmaskiner. Floridas amtsrådsforening fik 300.000 USD i kommission på salget af ES&Ss stemmemaskiner.
Det kan nedsætte risikoen for snyd at stemme pr post, men det er ikke snydet, der er det væsentlige problem for mig her. I det meste af mit voksne liv, har jeg stået overfor "valg", hvor der ikke var noget valg ved afstemningen om politiske ledere. Endnu mere ekstremt end nogensinde før i USAs historie gælder det, at præsidentkandidaterne i 2004 ikke giver nogen valgmulighed, de er kloner. Og hvordan kan det være anderledes, når partierne er kloner af hverandre, der som gale hunde springer mod centrum som de multinationales skødehunde må gøre ? Denne gyselige nedværdigelse af det amerikanske politiske system udrydder klart et virkeligt valg, fyldt som det er med interessekonflikter, gennemblødt af kloakvandet fra firmaernes bidrag og en veldokumenteret narkopengerørledning, som hjalp med at finansiere både demokraternes og republikanernes valgkamp i 2000 ( http://www.fromthewilderness.com/free/politics/demo_party_prez.html )
Begge politiske partier med deres mainstream-medie-tjenerinder beskrev den ikke-særligt-alternative Howard Dean som en skør kugle (er der nogen der mindes deres beskrivelse af Al Gore som en træmand ?) og den mere føleligt alternative Dennis Kucinich som "ikke-nogen-tv-figur" og som "en splitter". Jeg skynder mig at tilføje, at jeg følger Kucinich nøje for at se, om han kan lade være med at give sin velsignelse til Bushklonen Kerry. Hvis han kapitulerer må jeg slutte den sag. Imidlertid står vort "valg" nu mellem cowboyen og liget - begge marinerede i zionisme og særinteresser (tillige med en uoversættelig henvisning til, at de begge er medlem af samme hemmelige studenterselskab på Yale "Sculls and Bones" - en slags hemmeligt Soransk Samfund for de meget få meget privilegerede). Den afskyelige kendsgerning, at sådan en som Kerry, kunne blive nomineret af det demokratiske parti, illustrerer klart den dybde af lastefuldhed, hvortil partiet er sunket.
Derfor afskyr jeg det hjerneløse mantra "Alt andet end Bush". Selvom John Kerry ikke er neokonservativ eller medforfatter til Project for a New American Century (PNAC), så støtter han USAs globale økonomiske overherredømme. Og videre på næsten ethvert væsentligt spørgsmål er Kerry et ekko af neo-con galskab: Han støtter krigen mod terror, inklusive at sende flere tropper til Iraq, han stemte for invasionen af Iraq, han stemte for Patriot Act, han fastslår, at Israels sag skal være USAs sag (http://www.counterpunch.org/kerry02172004.html); han er imod den demokratisk valgte modstander af den amerikanske imperialisme i Venezuela, Hugo Chávez, han ser ikke noget problem i det nylige USAstøttede kup i Haïti eller militariseringen af rummet: (http://kerry.senate.gov/bandwidth/cfm/record.cfm?id=180035).
I 2000 da senator Barbara Boxer (D, California) foreslog en mærkningslov, der ville have givet amerikanerne lov til at vide, hvorvidt den mad de spiste indeholdt genmodificerede organismer, nægtede Kerry at støtte den lov. Hvorfor ? Det skulle vel ikke være fordi Monsantos sagførere generøst havde støttet hans valgkampagner til Senatet fra 1997 til 2000 ? ( http://www.mindfully.org/Reform/2004/Kerry-Monsanto-Notmilk2feb04.htm ) Kerrys nationale sikkerhedsrådgiver Rand Beers, har været dybt involveret i de giftige afløvningskampagner i Colombia (med Monsantos gift); også et af de lande Bush administrationen planlægger at invadere og besætte i sin såkaldte krig mod terrorismen (det kan bedst oversættes: ikke-krig mod narko, men for olie) (http://www.counterpunch.org/donahue01262004.html).
Selv om jeg kunne fortsætte med at fremføre beviser på Bush - Kerry klon syndromet, til du kom til at brække dig, så er heller ikke det min sluttelige grund til at nægte at stemme i 2004. "Alt andet end Bush" (AB) entusiaster siger, at selv om Kerry er et ekko af den bushske kakofoni, så vil han give os en mulighed for abort og udpege mere rimelige dommere til Højesteret, som Bush har i sinde at fylde med kloner af Scalia. At ABtilhængere kan have en sådan usvigelig tiltro til, at deres kosmetisk forbedrede Bushkopi skulle styre statsskibet i en væsentlig mindre fascistisk retning, specielt med alle beviserne på det modsatte, er på engang forbavsende og selvindlysende. Tag ikke fejl, John Kerry er, som sin demokratiske forgænger, Bill Clinton, en tilhænger af de multinationales globalisering. En benægtende neo-con ? En imperialist i en indpakning, der gør ham lettere at markedsføre ?
Og så er det endda ikke den inderste grund til, at jeg ikke vil stemme i november. Som resten af min generation, blev jeg flittigt skolet i det gode i at udføre sin borgerpligt - at stemme på valgdagen eller slæbe rundt på 4 års skyldfølelse og skam, endda med en cliche tilføjet om ikke at have noget at klage over, fordi jeg ikke stemte. Jeg lærte også, at min stemme er hellig, fordi jeg har en hellig ret til rene, ærlige, demokratiske valg. Mine lærere både i folkeskolen og i gymnasiet indprentede deres propaganda om Sovjetunionens fejl og 3. verdens lande, hvor der som det værste slet ikke var valg, eller hvor de var frygteligt korrupte eller slet ikke gav noget rigtigt valg som det bedste.
Hvor heldige vi var med at bo i Amerika !! Hundreder af tusinder af amerikanske soldater havde givet deres liv, for at vi kunne stemme frit i et valg, der havde et legitimt udvalg af kandidater. Feminist "hunhelte" som Margaret Sanger og Alice Paul marcherede og lavede utrættelige kampagner, for at kvinder kunne stemme på lige fod med mænd. Der var intet, blev jeg formanet, som var mere helligt eller dyrebart, end min stemme. Trods nationalistisk viften med flag og æblekage gik jeg trofast til valg hvert 4. år gennem hele mit voksne liv, markerede med stolthed på min stemmeseddel og følte mig taknemmelig over at kunne stemme i frie valg, selvom udvalget hvert 4. år blev stadig mere absurd.
Alt dette ændrede sig for mig i 2000 og det har fortsat med at ændre sig i årene efter. Pludselig blev den forfærdelige udstrækning, hvori stemmeprocessen var blevet en grusomt manipuleret leg, klart for mig, så jeg blev sparket ud af min teddybjørneopfattelse om frie, fair og gyldige valg i Amerika. Sørgeligt, men indiskutabelt, blev jeg uvillig til at lege med i den manipulere leg - ikke længere i stand til at gå ind for "valget mellem mindre onder". Min stemme er nemlig altfor hellig for mig. Men værre endnu - og det er det jeg vil sige - så ved jeg, at i Amerika er vi ikke på vej mod fascismen, ikke lige ved at komme til fascismen, ikke på nippet til fascismen - vi LEVER UNDER fascismen.
I dag er det uomtvisteligt klart for mig, at min stemme har lige så stor betydning, som tyskernes under Hitler, russernes under Stalin og mexicanernes under 7 årtier med PRI partiet. Kernen er, der var engang, hvor det ikke at stemme ville være en helligbrøde for mig; i dag ville det at stemme, specielt "at vælge det mindste onde" være lige så umådeligt frastødende. Skulle jeg stemme for Nader, som "har fuld ret til at stille op" eller Kucinich for "at protestere" ? Skulle jeg ikke simpelthen forstå, at ingen regering er fuldendt - det har de aldrig været - og simpelthen holde mig for næsen og stemme for en af de 2 kloner eller for en kandidat, der ikke har en chance for at vinde ? Skulle jeg lade gå med at afgive en "symbolsk" stemme ? At svare "ja" til disse spørgsmål, er at give sin accept til den katastrofe, som den amerikanske stemmeproces har udviklet sig til. At svare "ja" er fortsat at lukke øjnene for den totalitære regering, jeg ved, jeg lever under nu.
Som amerikaner er det min guddommelige ret at stemme i et rent valg med et stykke papir, som bekræfter min stemme for en gyldig kandidat, som giver et reelt valg for ledelsen af min regering. Derfor, hvis jeg stemte, så ville jeg svigte min forpligtelse overfor den type af Amerika, som vore grundlovgivende fædre skabte, den type af Amerika som mænd og kvinder kæmpede for og døde for, og marcherede og sloges for siden 1776. Derfor er den mest patriotiske amerikanske handling, jeg kan foretage mig de 4. nov. 2004, at holde mig så langt væk som muligt fra stemmestederne og at informere så mange amerikanere som muligt om de faktiske forhold i den totalitære stat, de bor i.
Og så er jeg nået til den forståelse, at hvis amerikanske borgere har noget håb om at omdanne deres regering, så kan de ikke nøjes med at stemme hvert 2., 4. eller 6. år ved afstemningerne, men de må stemme hver dag, med deres tid og penge ved at nægte at konsumere de medier, der lyver for dem, nægte at støtte forretninger som gør dem til slaver og nægte at deltage i det komiske valgparadenummer som driver deres nation dybere ind i fascismen. Med andre ord, boykot systemet på så mange måder, som det er menneskeligt muligt, og fremfor alt, slug ikke den løgn at nogen enkelt del af det skulle arbejde på dine vegne !!!
Oversat og forkortet af Orla Jordal, www.jordals.dk som en public service.
Orla Jordal, 2004
Må gerne gengives med kildeangivelse.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: