Hvad har Bush ud af terrorangrebet ?

Afghanistan og Kina er de to brikker, der mangler for en total omringning af Rusland med USA-venlige regeringer. Bemærk her, at USA netop ikke støtter Afghanistans lovlige, anerkendte regering under præsident Rabbani, den som kæmper under betegnelsen Nordalliancen. Nordalliancens leder Ahmedshah Massoud blev - meget bekvemt - netop myrdet den 9. september. USA leder efter afghanere, der kan danne en tredje regering.

Anvendelse af fly og bomber, øgede forsvarsudgifter, kommer forsvarsindustrien (det militær - industrielle kompleks) til gode. The Carlyle Group, som fader Bush optræder for, er netop en del af dette kompleks. Der er altså direkte penge i kassen til familien.

De store amerikanske dagblade har foranstaltet en totaloptælling af stemmerne i Florida til præsidentvalget. Resultatet skulle offentliggøres i dagene efter terrorangrebet. Denne offentliggørelse blev forhindret. Tænk, hvis den viser, at Gore faktisk havde ret til Floridas valgmandsstemmer.

Den højesteretsvalgte præsident skiftede med terrorangrebet og statsterroren mod Afghanistan fra at være præsident med tvivlsom demokratisk ret til at have en folkelig opbakning på over 90 %. Det var den samme mekanisme, der fik Clinton til at angribe Jugoslavien, da han havde problemer med pigerne og en rigsretssag.

USAs økonomi har i år, indtil bombningen af Afghanistan begyndte, været på stadig nedtur. Krig er kapitalismens sidste udvej til at få gang i økonomien.

Bush fik et påskud til at ophæve de sanktioner mod Pakistan, som blev indført, da Pakistan (og Indien) åbent erklærede sig som atommagt ved en prøvesprængning. Læg vel mærke til, at det sker uden megen diskussion af ISIs - den pakistanske hemmelige tjenestes - indblanding i militære leverancer og uddannelse til talibanerne. Times of India hævder, at betalingen til Mohammed Atta gik via ISI og at chefen for ISI er gået af efter amerikansk pres.

(Denne dobbeltholdning til ISI/Pakistan hænger sammen med en uklarhed i USAs forhold til bin Laden. Det står fast, at bin Laden og al Queda fik den rolle, de har, ved USA/CIAs bistand. Af åbne midler er der gået 6 milliarder USD til talibanerne/de madrasas, der uddanner dem/ bin Laden. Sidst fik de 43 millioner USD i juni. Det står også fast, at hjemvendte mujahedins fra Afghanistan deltager/deltog i modstandsbevægelser/terroristaktiviteter i Tjetjenien, Algeriet, Kosova, Makedonien, Bosnien, Kashmir, Uzbekistan, Philippinerne, Indonesien.

Det åbner for to tolkninger:

1. bin Laden er stadig USAs mand. Krigen går ud på at styrke hans identitet som islamisk kæmper.

2. bin Laden er brudt ud af sin USA afhængighed og skal derfor bekæmpes af USA.

For den første hypotese taler, at USA ikke allierer sig med Nordalliancen, men tværtimod forsøger at forhindre, at de kommer til at indtage Kabul. For den anden taler, at den første er for uhyggelig i sine konsekvenser.)

Igennem nogen tid, har State Department forsøgt at få EU til at indføre regler, der påbød internetudbydere at bevare data, som tillader politiet, at efterforske, hvad den enkelte person, har arbejdet med på nettet i de sidste 3 måneder. Forslaget var dømt helt ud i USA, hvor man har et meget stærkt forhold til grundloven og til de frihedsrettigheder, denne giver den enkelte borger (på godt og ondt). Blev reglen indført for EU-udbydere ville det trods de formelle hindringer alligevel komme til at åbne for efterforskning i det meste af den amerikanske internettrafik. Det ser nu ud til, at denne regel kan indføres i USA, sammen med en stribe andre indskrænkninger af de borgerlige rettigheder, som de store virksomheder længe har ønsket. Det er samme tendens, der gør, at der indføres identitetskort i England.

Når virksomhederne gerne vil have indskrænket visse borgerrettigheder, så hænger det sammen med den stigende modstand mod den måde globaliseringen finder sted på. Specielt bekymrende for magthaverne er AFL-CIOs (fagbevægelsens) stigende engagement i sagen. At dette er et vigtigt aspekt, ses af de mange forsøg på at sætte lighedstegn mellem antiglobaliseringsdemonstranter og terrorister - og ved at den amerikanske handelsforhandler (USTR) Zoellick arbejder meget hårdt med at få "fast track" til Bush, senest med bistand fra udenrigsminister Powell. "Fast track" er en særlig bemyndigelse, som giver præsidenten ret til at forhandle en ny udvidelse af hvilke "varer" WTO skal omfatte (Det man især vil udvide med er en pligt til at behandle alle udbydere af service ens - det får især betydning indenfor sygehus og plejesektoren). Aftalen kan herefter kun godkendes/forkastes af kongressen. Clinton forsøgte at få denne bemyndigelse forud for WTO mødet i Seattle, men fik den ikke.

21.10.01

Orla Jordal

Dokumentet er sidst redigeret: