Bogen er Nexøs reaktion på hadske angreb i anledning af hans begejstrede skildringer fra Sovjetunionen. Den er præget af netop hans begejstring og tro på Sovjetunionens/kommunismens sejr. Et kampskrift. Trods Nexøs optimisme og mange kommunisters, SFeres, uafhængige socialisters og socialdemokraters ihærdige kamp i godt 70 år passer hans beskrivelse alt for godt på dagens Danmark (og USA m.fl.). Og der er stadig hårdt brug for at tænke, såvel alment kritisk som selvkritisk.
Hvorfor passer så meget af en beskrivelse af 1930erne og nazismen med dagens økonomiske situation og pressens situation og borgerrettigheder i USA i dag ? Marx forklarede, at kapitalismen går fra krise til krise. Keynes (1883-1946) beskrev, hvordan kapitalismen kan styre sig uden om (nogen af) kriserne ved at stimulere efterspørgslen, når den svigter (The economic consequences of the [Versailles]peace, 1919 & A treatise on money, 1930). Keynes var imod de krigserstatninger Tyskland idømtes efter 1. Verdenskrig. Man lyttede ikke til ham. Krisen i 1930erne blev derfor værre i Tyskland. Hvor tyskerne blev fattige og arbejdsløse af erstatningerne er årsagerne i dag dels globaliseringen af arbejdsmarkedet, dels "krisehjælp" til bankerne.
Et problem med en Keynes-stimulering af efterspørgslen er, hvad gør man med overskudsproduktionen ? Destruerer man oksekød bliver der politiske problemer. Hitler fandt med hjælp fra Krupp o.a. ligesindede løsningen. Bruger man overskudsproduktionen på militær er den på forhånd destrueret. Hitler fandt også måden at få befolkningen til at acceptere store udgifter til oprustning - noget Bush og Obama har perfektioneret - man skræmmer folk og udnævner en folkefjende. Afskaffelsen af arbejdsløsheden ved militærproduktion og ved at mange blev indkaldt bidrog også. Og har man så også en presse, der holder folk i uvidenhed, kan systemet køre en rum tid.
Det har moret mig at se, at Nexø har samme oplevelse med bønder, som jeg har.
Reagan "afskaffede Keynes". Han var for socialdemokratisk. (Som Roosevelt og Thorkild Kristensen !!)
FRA FORLAGET Hænderne væk! udkom første gang i 1934 på Arbejderforlaget, i en tid, da de tyske rustningskoncerner benyttede Hitler-fascismen til en feberagtig krigsforberedelse og en voldsom forstærkelse af ophidselseskampagnen mod Sovjetunionen. 5
Nå, siden har jeg holdt en række foredrag om min rejse, først i Norge og nu herhjemme og har haft lejlighed til at fastslå, i hvor ringe grad pressen i dag dækker læserne og er udtryk for deres tænkesæt. Den reaktionære forstokkethed, den danske presse med få hæderlige undtagelser lægger for dagen i sin indstilling til Sovjetunionen, søger man forgæves grunde for i befolkningen, der tvært imod viser en vågen interesse for alt, hvad der angår den ny verden. Når undtages enkelte radikale blade tjener pressen på dette område ikke sin læserkreds, men har stillet sig til rådighed for den lille gruppe af kapitalister, der er interesseret i, at alt går i den gamle skure. 8
... en opfordring til mig fra en fagforening eller fællesorganisation om at komme og tale om Sovjetunionen har ofte følgende ordlyd: Vi ved, at vor presse belyver os; kom Du og fortæl os noget! Anmodninger ud fra en lignende begrundelse har jeg forøvrigt også fået fra rene landbokredse. ... Efterhånden som krigens byrder sank nedefter, til de nåede alle byrders bund, underklassen, og lagde sig lammende over den. 9
Den rige høst ifjor skyldtes vejret, den i år hentedes hjem på trods af vejret. 12
... dér opbyggende livsvilje, her en gammelmandsforsagthed, der er ævneløs over for fredeligt arbejde, og som holder livet ved at foruddiskontere en ny verdenskrig. 15
Med en ensrettethed, som nazipressen måtte misunde os, og som klæder det frieste af alle lande storartet, hylede halvandet hundrede danske aviser i kor: Andersen Nexø rakker sit fædreland ned, ud af landet med ham! 16
Det er vanskeligt i en tid, hvor inderkredsen i løbet af et år kan øge sin gevinst med 600 millioner, mens det øvrige land sukker under byrden af et hundredtusind arbejdsløse, at holde fiktionen om fædrelanlet som en enhed oppe. 17
Den kulturfase, Berlingske Tidende repræsenterer, er allerede blå af
dødskamp, den sidste - den store - kulde har sit tag i den nedefra; og
socialdemokratiet, der skulle være i sin bedste alder, træffer alvorlige
forberedelser til at begå selvmord.
Kan hænde det bliver mig, der kommer til at følge begge parter til dørs.
.... Naturligvis betragter jeg ikke Danmark som det værste af landene, for det
ville være dumt. Men en ligefrem forbrydelse er det stadig at tude det danske
folk ørene fulde med, at det er det fremmeligste, mest oplyste osv., for det er
spekulation i fordummelse. De, der gør det, har deres tarvelige hensigt med det,
de vil forhindre folket i at tænke, og frem for alt i at
tænke selvkritisk, ved at lulle det ind i
selvglæde og selvgodhed. 18
Sandheden om Danmark af i
dag er, at det ikke er så lidt mere af en ravnekrog, end selv et så lille land
behøver at være. Udlændinge, der kommer hertil - ikke for at lave forretning,
men for at lære os at kende - finder, at
vi er selvglade,
madglade og åndeligt uhyre nøjsomme. For det sidste henviser de blandt andet
til vor presse. 21
Over troldens dør stod: I dag arbejde, i morgen æde! Er kapitalismens
væsensmærke, at den ikke under arbejderen føden, ikke genialt foregrebet i dette
træk? Ordet står der hver dag, når Stærke Hans kommer hjem, træt og udgået af
sult; og til sidst bliver han så desperat, at han slår trolden ihjæl.
Naturligvis tager han, hvad der er - han har jo selv slæbt det sammen! Store
rigdomme bliver han ejer af, og han har ærlig fortjent det, skønt det ikke var
derfor, han slog trolden ihjæl. Kan nogen være i tvivl om disse tilsyneladende
så uskyldige æventyrs tendens? 23
Er pressen lige så enfoldig ligeglad som dens læsere, eller er den sig sin rolle bevidst som afleder af folkets opmærksomhed fra alt det, der dybest angår os alle, og som enhver derfor burde vide besked med? Er det en tilfældighed, at vort største blad, demokratiets hovedorgan, i en række artikler lovsynger nazismens egentlige vugge, det stokreaktionære Finland, samtidig med, at der fra dette land udgår en politisk aktivitet, der har så lidt som muligt med demokrati at gøre og kan blive skæbnesvanger for det egentlige Skandinavien? 33
note 48: * Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg - revolutionære tyske arbejderledere, som den 15. januar 1919 myrderes af den socialdemokratiske rigsværnsminister Gustav Noskes bander. — Red. ["under flugtforsøg"]
I denne tid, hvor det trækker op til valg, begynder der at vågne noget i det såkaldte frisind herhjemme, en lidt sen tagen afstand fra destruktionen - (I 1930erne destrueredes med statsstøtte slagtekvæg for at holde priserne oppe.) 49
[bogønsker findes i *.wpd]
Orla Jordal, 2007
Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: