Alexandra Marinina (Pseudonym for Marina Aleksejeva) er jurist med speciale i retsvidenskab, kriminolog og analytiker ved det juridiske fakultet i Moskva. Har været ansat i Moskvas politi.
Udover en rimelig god historie giver bogen et indblik i både sovjetisk og post-sovjetisk Ruslands samfundsforhold. Hun drager nytte af sin baggrund. Selvom hun hverken er så bidsk eller humoristisk som Leif G.W. Persson er der ligheder.
Der er en ubetalelig dialog mellem Anastasia - forfatterens alter ego - og en politidirektør fra Indenrigsministeriet, p. 190-5.
Det var noget andet end i Brezjnevs tid, hvor alle enten stjal eller blev bestjålet, men hvor det var lige så let at ødelægge ens renomme. I vore dage blev man betragtet som en hæderlig mand, indtil domstolene havde afsagt en dom, og man kunne frit fortsætte med sit arbejde, selv med politiske aktiviteter. Der var sågar folk, der stillede op til parlamentsvalg, selv om de sad i Lefortovofængslet, og politiet efterforskede en sag imod dem. Så indtil kriminalfolkene havde indsamlet alle beviserne, var der ingen problemer, og man kunne roligt blive ved med at smugle værdier ud af landet og sætte pengene ind på en bankkonto i Vesten. Det vidste både kriminalfolkene og konkurrenterne Men så snart en amatør begyndte at holde på sin ret og råbe op om ulovligheder, blev den spinkle balance brudt, og det kunne undertiden gøre det nødvendigt at skaffe sig af med amatøren. Hvad der altid gav problemer: For politiet ville begynde at undersøge, hvem der havde myrdet vedkommende og hvorfor. 150 - 1
Vi har vænnet os til, at svaret 'for at få flere penge' er så udtømmende, at der ikke behøves yderligere forklaringer. At ønsket om at få mange penge altså er noget fuldkommen naturligt, ligesom lysten til at leve eller trangen til frihed.«
»Men det er det ikke?« spurgte politidirektøren ironisk.
»Nej, selvfølgelig ikke. Ønsket om at leve er noget, vi er født med, et normalt, sundt instinkt. Men drømmen om at få mange penge er noget meget mere kompliceret. Hvad har et menneske tænkt sig at gøre med disse mange penge? Bruge dem på mad? Eller på at rejse? Sørge for beskyttelse? Bruge dem på kvinder? Investere dem? Eller gemme dem under sengen som en psykisk trøst, så millionerne pludselig antager en værdi i sig selv? Det her er vigtigt. For det er alle disse grunde, der får folk til at begå et mord, men pengene er faktisk sekundære i den forbindelse.«
»De mener altså i fuld alvor, at der kan ligge andet end økonomiske interesser bag mordene på Tarasov og Agajev?«
Jeg betragter det i alt fald som en mulighed. Og hvis jeg skal være ærlig, vil jeg foretrække, at det viser sig at være sådan. At pengene ikke har noget med det at gøre.«
»Hvorfor det?«
»Fordi det vil gøre opklaringsarbejdet mere interessant for mig. Mennesker er jo meget mere interessante end alt det økonomiske pjat.«
225
»Det er jo derfor, de kalder dig Lokomotivet - fordi du kan trække alle med op. Det er dit gamle speciale. Men bortset fra det, så er jeg dig stor tak skyldig, Vitalij, for det var dig, der dengang fik mine øjne op for fordelene ved at sætte folk til at løse de opgaver, de hver for sig er bedst til. Den ide har jeg stor glæde af i mit daglige arbejde. Det er en meget produktiv ledelsesform. Så i en vis forstand står jeg i gæld til dig.«
278
Orla Jordal, 2007
Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: