Erik Knudsen

SKAL VI AFLÆGGE EN VISIT

Skal vi aflægge en visit

på ideernes torv

og sikre os et par anskuelser

til resten af ugen?

 

(Det store prisfald er sat ind.

For en billig penge

kan man erhverve prima sandheder

og solmodne overbevisninger)

 

Eller skal vi slå os ned

på fortovsrestauranten

Og drukne vore anfægtelser

 i kolde pilsnere?