Jeg kendte heller ikke SKIPPER KLEMMEN før jeg læste dette hefte.
Han er "født i 1484 i Vedsted i Vendsyssel. Han slog sig ned i Aalborg som Købmand, og rimeligvis har han selv ført sin Handelsskude." "Klemmen Andersen var nemlig, som Professor Arup skriver, en virkelig Revolutionsmand, der mente, at Herremændene simpelt hen maatte likvideres som Klasse." (p. 6).
Klemmen optræder i en historisk interessant tid. Som sædvanligt er der en strid mellem hansestæderne og de danske købmænd. Men der er også strid mellem adelen og Christian den anden [1481-1559] (ham svenskerne kalder Christian Tyran - og beskylder os for at kalde Christian Folkekær - hvad jeg kun har hørt til et studentermøde i Stockholm sidst i 1950erne). Men Kirks fremstilling viser, at adelen, svensk som dansk, kan opfatte ham som tyran, mens folket, inkl. handelsstanden må antages at tilslutte sig opfattelsen af en folkekær konge. Jeg læser Kirk således, at der også er strid mellem Lybeck og de andre Hansestæder, men det er nok rent taktisk (???).
I 1523 forjages Christian den anden (af adelen) og Frederik den 1. (1471-1533) indsættes. Frederik støttede sig til Holstenske lejetropper. Holland er også imod Hansestædernes Østersømonopol. Se også www.danmarkshistorien.dk , der redigeres af Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet, her findes Opsigelsesbrev til Christian 2 ca. 20. januar 1523 fra De jyske rigsråder. [Instituttet skriver yderligere: "Christian 2 havde forladt landet allerede 13. april for at søge militær støtte hos sin svoger, den tysk-romerske kejser Karl 5 (1500-1558; kejser 1519-1556)."] Det havde passet dårligt med Kirks hensigt med skriftet, om han havde haft den detalje med.
Kirks beskrivelse er af den revolutionære Klemmen. Om den beskrivelse holder historisk, kan man være i tvivl om. Men i 1941 læses den nok som en DANSK mod de tyske hansestæder - og sådan har Kirk nok også ment den. Hele historien er jo jævne danskere mod tyske soldater og danske herremænd (som sagtens kan støtte sig på en udenlandsk magt og som kan skifte side, hvis det lønner sig enten med øget magt eller økonomisk) - herremændene kan man roligt tage i udvidet betydning, så også socialdemokratiske samarbejdsfolk skal føle sig truffet. I 1941 var det nok så direkte en opfordring til modstand mod besættelsen, som man kunne håbe at slippe levende fra.
Det er de herskende Klasser, som bestemmer, hvad der skal staa i Historien, og den danske Historieskrivning, som noterer løst og fast om ligegyldige Personer, giver kun nødtørftige Oplysninger om Skipper Klemmen og hans Bønder. Samtidens Magthavere betragtede ham med samme skrækblandede Had som Gesandten fra den plutokratiske Handelsstad Danzig. Han var en Folkets Mand, og Mindet om ham levede igennem Aarhundreder videre i Folket, efter at Herremændene havde sat hans Hoved paa en 12 Fods Stage paa Viborg Landsting. Vi ved om Klemmen Andersen, at han var af en solid nørrejysk Fribondeslægt og blev født i 1484 i Vedsted i Vendsyssel. Han slog sig ned i Aalborg som Købmand, og rimeligvis har han selv ført sin Handelsskude. Senere opgav han Handelen og traadte i Kongens Tjeneste. I 1525 var han Viceadmiral i Flaaden. 6
Men mens Kong Frederiks Hær altsaa var en holstensk Besættelseshær, var Flaaden bemandet med danske Fiskere og Sømænd, som i deres Hjerter var mod det af Holstenerne støttede Adelsvælde. Christian den Anden, som havde prøvet at stække Adelen og befri de vornede Bønder, var deres Mand, og Skibsofficererne bestod ikke af Adelsherrer, men af jævne, begede Skippere som Klemmen Andersen selv. Ordren om at sejle ud for sammen med Hanseaterne at slaas med Christian den Andens Skibe, førte til et Mytteri i Flaaden. ... Det var Meningen, at Klemmen vilde slutte sig til den lille Eskadre, som Christian den Anden havde udrustet i Holland. 7
Kong Hans og Christian den Andens demokratiske Politik havde klogt spillet paa Modsætningsforholdet mellem hollandsk og hanseatisk Handelskapital, mens de samtidig indenrigspolitisk havde gjort, hvad de kunde, for at udvikle det danske Borgerskab til en saadan Dygtighed, at man kunde udnytte Danmarks efter de ændrede geopolitiske Forhold yderst gunstige Beliggenhed til at gøre Landet til basis for Østersøhandelen. Det var en klog og fremsynet Politik efter store Linjer, men den stødte haardt mod Adelens Klasseinteresser og førte til Christian den Andens Fald. 10
Efter Frederik den Førstes Død nægtede Hertug Christian - den senere Christian den Tredie - at tage mod Kronen paa Betingelser, som betød fuldstændig Afhængighed af Lübeck. Med ét slag stilledes Brikkerne paa skakbrættet om paa en helt ny Maade. Lübecks borgmester, Jürgen Wullenweber, fattede den dristige Plan at støtte Christian den Andens parti. Den afsatte Konge sad fangen paa Sønderborg Slot, men hans Navn var stadig uhyre elsket i de brede Masser. Stillingen var altsaa den, at Lübeckerne først havde støttet Adelspartiet, Overklassepartiet, men nu valgte at støtte det demokratiske Borger- og Bondeparti. Det var naturligvis ikke af Kærlighed til Demokratiet, men udelukkende fordi de fiffige, lübske Kræmmerpolitikere regnede med at kunne diktere en svag, demokratisk Regering sin Handelspolitik. 11
Adelens Optræden var karakteristisk. Der var nu Udsigt til, at det demokratiske Parti vilde sejre og Christian den Anden komme paa Tronen igen som lybsk Lydkonge. Det gjaldt altsaa om hurtigst muligt at affinde sig med de ændrede Magtforhold for ikke at sætte sine Besiddelser over Styr. Høvedsmanden over Sjælland, Anders Bille til Søholm, gik straks over til Hertug Christoffer og svor den fangne Konge Huldskab og Troskab. Kommandanten paa Københavns Slot, Johan Urne, overgav den 24. Juli uden nogen militær Nødvendighed Slottet til Lübeckerne. Store Mængder af Krigsmateriel samt Rigets Orlogsskibe kom i Grev Christoffers Hænder. Overalt modtog Grev Christoffer de sjællandske Herremænds og adelige Prælaters Hyldest, og han underlagde sig paa kort Tid Sjælland og Fyn. De adelige Lensmænd fik Lov til at blive siddende i deres Len, men der blev straks udstedt en Række provisoriske Love af demokratisk Karakter. Bønderne fik Sikkerhed for, at de ikke vilkaarligt kunne jages væk fra deres Fæstegaarde, og demokratisk Styre blev genindført i Købstæderne. Selv om det paa Sjælland og Fyn kom til spredte Rejsninger, var der paa Øeme kun Tale om et politisk Systemskifte, hvor det demokratiske Borgerparti tog Magten fra Adelspartiet. I Jylland var det Revolution. Den jyske Adel var mere sejg og modstandsdygtig end den sjællandske og fynske og ogsaa politisk klogere. I August indkaldte den i Horsens til en jysk Rigsdag, hvor Rigsraad og Adel nødtes med Repræsentanter fra Købstæderne og med nogle af de rigeste Bønder i hvert Herred. Denne af Adelen beherskede Stænderforsamling hyldede Christian den Tredie som Konge. Men denne Enighed var kun tilsyneladende. Adelsregimentet var ligesaa forhadt af Bønder og Borgere i Jylland som paa Sjælland, og da Klemmen Andersen rejste Oprøret i Nordjylland, flammede Branden hurtigt op. I Begyndelsen af September kom Klemmen til Vendsyssel, og med en straalende Organisationsdygtighed fik han Oprøret rejst. Paa Herredstingene stævnede Bønderne sammen og besluttede at kæmpe for deres Rettigheder. I Thy satte den gæve Bonde Jens Duus sig i Spidsen for Opstanden. Han stod frem paa Refs Herredsting, oplæste Skipperens Sendebrev og truede enhver, der ikke vilde følge ham, med at hænges i Galgen. Derpaa opfordrede han Tingalmuen til at splitte Tinget i Djævelens Navn« og følge ham til Vestervig Kloster, der blev svedet af. Den 14. September kom Skipper Klemmen til Aalborg. Byen tog vel imod ham, og Slottet blev stormet og erobret. Opstanden bredte sig som Ild i tørt Græs. Biskop Styge Krumpen skjulte sig i »Peder Ridemands Bageovn«, mens Bønderne plyndrede og brændte hans Gaarde Seglstrup, Vorgaard og Birkelse. 14-16
De voldsomme Begivenheder gjorde et stærkt Indtryk paa Adelen. Der sammenkaldtes til et Adelsmøde i Aarhus, og en Adelshær paa 600 Ryttere under Anførsel af Lensmanden paa Kalø Erik Banner og Holger Rosenkrantz til Boller drog mod Aalborg for at tugte de revolutionære Bønder. 16
16. Oktober 1534 drog de mod Aalborg, hvor Klemmens Bønder havde besat Højderne foran Svenstrup. .... Fjorten Adelsmænd blev dræbt, flere saarede eller fanget. Resten flygtede i Panik. ... Slaget ved Svenstrup fik sin enorme moralske Betydning. Det gav Bønderne Selvtillid og Kampmod, at de havde overvundet Adelshæren, og Opstandene flammede endnu hidsigere op. 17
Det smukke ved den jyske Revolution var for det første dens Klarhed, for det andet dens folkelig-nationale Karakter. Mens Bondekrigene Tyskland havde deres religiøse Præg, var den jyske Revolution ikke religiøst præget. 18 [min fremhævelse, OJ]
Reformationsrøret havde den Betydning i Danmark, at det nedbrød Autoritetstroen, men bondeopstanden udartede ikke til religiøst Sværmeri. De revolutionære Bønder vidste nøjagtig, hvad de vilde: De kæmpede for at afskaffe Adelsherredømmet, jævne Herreborgene med Jorden, udrydde Herremændene, skaffe sig Retten til Produktionsmidlerne: den Jord, som Adelen havde frarøvet dem, og den personlige Frihed, som Herremændene havde bastet og bundet. Bonderevolutionen havde sit ganske klare, primitive, realpolitiske Program. ... Den danske Almues Befrielse fra enhver Form for Herrevælde, hvad enten Herrerne var lybske Købmænd, holstenske Landsknægte eller dansk Adel. 19
Men selv om Klemmen blev slettet af Danmarkshistorien, staar hans Skikkelse med vældige, faste Konturer. Han er den første Mand i det danske Folks Historie, som ganske bevidst har rejst Klassekampen. 20
... den revolutionære Bevægelse blev, som Professor Arup udtrykker det, ramt af et Dolkestød bagfra. Det naturlige havde jo været, om Grev Christoffer havde sendt Klemmen Andersen Forstærkning. ... Det var ikke længere en Strid om Kongemagt og politiske Partier, men simpelt hen et Spørgsmaal om Adelens Ejenomsret til Jorden, om dens priviligerede, sociale Stilling. Der maatte handles hurtigt, hvis den danske Adel ikke skulde blive fuldstændig udryddet, og Christian den Tredie indledede derfor Forhandlinger med Wullenweber om en Ordning, saadan at Bonderevolutionen kunde knuses. 20-21
Selv Adelens Historikere indrømmer, at Byen [Aalborg] »værgede sig mandigt«. Men Kampen var for ulige. Efter to Timers rasende Kamp var Byen erobret. Og nu foranstaltede denne Johan Rantzau, som i Historiebøgerne den Dag i Dag nævnes med Hæder, et bestialsk Blodbad - den gamle Historiker C. F. Allen siger derom, at Rantzau »benyttede sig af Sejren med en Grusomhed, som man sjældent finder Eksempel paa uden i Borgerkrige". Det er undgaaet hans Opmærksomhed, at det jo faktisk var Borgerkrig for Alvor. 23
Og bagefter kom det sociale Opgør: den jyske Bonde maatte afstaa al sin Ejendom og sin Frihed. De faldne Bønders Ejendomme tilfaldt simpelt hen kronen og Adelen. .... Det var en Plyndring i den største Stil! [Som de amerikanske tvangsauktioner nu i 2010] 24
Den noble Adelsmand Tyge Krabbes Handlemaade er typisk. Allerede i Oktober havde Gustav Vasa Støttet sin Svoger Christian den Tredie ved at lade en svensk Hær rykke ind i Skaane. Den svenske Hær belejrede Hälsingborg, hvor den lybske Hærfører Markus Meyer og den demokratiske Borgerpolitiker Jørgen Kock vilde levere Svenskerne Slag. Befalingsmanden paa Hälsingborg, Tyge Krabbe, stod officielt paa det demokratiske Parti og var med til at lægge Slagplaner. Men midt under Kampen lod han i hemmeligt Ledtog med Svenskerne Kärnans Kanoner fyre Forsvarshæren i Ryggen. 25
[bogønsker findes i *.wpd]
Orla Jordal, 2007
Må gerne gengives - helt eller delvist - med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: