1. frem til side 155 har det hele handlet om Panagoulis’ fængselsophold
og tortur. Den slags holder jeg ikke til. Jeg kan nøjes med de 2 ord. Desværre
handler jo alt for meget i virkeligheden om netop det. Der er et eksempel på
klar, præcis - men dog tålelig beskrivelse af tortur hos Frei
Betto.
2. beskrivelsen er udpræget andenhånds. Fallaci skriver om sin ven,
Panagoulis’ oplevelser. Derved taber beskrivelsen i oprigtighed. Panagoulis
bliver for fjern og ideal.
Fallaci er journalist og ikke forfatter !!
2. del er en gennemgang af alle de fanger hun har besøgt, før hun mødte
Panagoulis. Altså samme sag.
På side 169-170, hvor hun møder Panagulis, bliver sproget pludseligt levende,
nærværende.
Det er en lise, selv om det i øvrigt er en gang romantisk pladder - der kun
sætter vand i øjnene.
Fallaci har for megen tro på skæbnen, forudanelser o. l.
På side 197 opgav jeg håbet om en udvikling til det bedre.
Orla Jordal, 2007
Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: