er oversat af Marianna Debes efter Úti á leysum oyggjum. Bókadeild Føroya Lærarafélags 1997, Copyright Marianna Debes 1997, Dansk udgave © Forlaget Arvids 2008, ISBN 978-87-91450-31-0
Den bog har både charme og varme. Selvom jeg kun har været på Færøerne en uge - for længe siden - gav den gode minder.
Det er spændende med undere. I et frikvarter er jeg inde på et af de rene, lysegrønne toiletter. Da jeg skal lukke mig ud, sidder låsen fast. Det er noget, jeg har været bange for skulle ske, lige siden jeg begyndte på skolen. Der står jeg og ser forskrækket på den blanke lås med slå, der binder. Hvad skal jeg nu gøre? Skal jeg give mig til at råbe og skrige? Der er sikkert t en eller anden, der hører det. Men - hvordan med et under? Var det ikke værd at prøve? Hænderne bliver foldet, øjnene lukket i, og der bliver bedt inderligt til Gud om at klare det her. Derefter atter et forsøg. Jo, minsandten! Der er ikke længere noget, der binder. Slåen glider let op. Da jeg har skyllet mine hænder. skynder jeg mig ud på gangen, hvor min klasse allerede står i række parat til at gå ind i skolestuen efter frikvarteret. Søster sender et bebrejdende øjekast over mod mig, fordi jeg er lidt sen på den. Det ignorerer jeg pure, ranker ryggen og går stolt ind til timen - jeg og Bernadotte, vi to, ja, vi udrettede undere.
En dag forklarer Søster meget alvorligt, hvor stor betydning det har, at mand og kone går ind i ægteskab, før de får børn, for ellers er deres børn uægte. Vi forstår på det hele, at det er forfærdeligt for børn at være uægte. Djævelen svinger med halen, hvis han kommer i nærheden af sådan nogle, parat til at stikke treforken i dem og smide dem på bålet.
Som sædvanlig må der ved middagsbordet fortælles detaljeret om det, som Søster har sagt. Og i dag er det så dette om de takkels uægte børn, der kommer til verden.
Da ytrer min far, mens han sidder og gumler gæret sej: Du kan gå op til nonnerne og hilse dem fra mig og sige, at Jesus selv var et uægte barn. 72-3
Nede fra stuen lige under værelset kommer der smuk musik. Der er nogen, der har lagt en god plade på. Jeg vender mig væk fra vinduet og de drivende skyer, der får mig til at grunde, lægger mig på ryggen, lytter til musikken og nyder den. Det er i hvert tilfælde noget, jeg ved, at når jeg skal begraves, må jeg huske at bede dem sætte en pladespiller op ved min grav og altid spille plader på den, for så ville det måske slet ikke være så slemt at ligge i kisten nede i mørket. Der kunne jeg så ligge og fornøje mig med at lytte til smuk musik, mens jeg ventede på verdens ende, store bøger og engle, der rynkede brynene, mens de med pegefingeren læste de navne, der stod tæt sammen ned ad siderne. 107
[bogønsker findes i *.wpd]
Orla Jordal, 2007
Må gerne gengives - helt eller delvist - med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: