Jeg har aldrig begrebet jeres nationalisme og hjemve - som kommer fremragende frem i bogen - der er jo altid småkoldt, tåget og vådt på jeres små øer. Længselen efter frisk luft, fred, ro, grønt, dyr kan jeg forstå, til nød også længselen efter folk du kender og som ikke har så travlt. Jeg har altid værdsat jeres individualisme, kombineret med behovet for at se andre færinger. Og jeg vil gerne igen hilse på storkjoven på Skuvoy.
Debes Dahl har en poetisk og ligefrem beskrivelse af den første flytten hjemmefra - til Tórshavn og noget senere til København.
De unge mennesker er forskellige i deres følelser over at skulle forlade øerne. De har dog alle et behov for at bo sammen med andre færinger. En ting, de alle irriteres over, er nødvendigheden af at passe tiden ! [Men jeg troede da, at postbåden også havde en køreplan ?!]
Hun beskriver også Færingekrogen på Kannibalen og Færøsk Forening.
Leyvoys vaklen mellem Osvald, der er genert, sjusket klædt, men sød og han kan lide hende, og Torleif, der er hjemmefra og også småforelsket. Hun vil hellere have Føroya end Osvald og jager ham i land fra Tjaldur.
Dem, der ikke klarer det og alligevel ikke flytter hjem igen. I det lille samfund er nederlaget ikke til at bære. Det besværlige i at forstå de hurtigttalende danskere. Så meget større respekt for Torleif, der vælger ikke mere at lade sig koste med.
Var det godt at være rolig? Var det så godt, at hun mere og mere kom til at ligne alle andre i dette menneskehav? Det var egentlig uhyggeligt. 34
»Er du tosset?« svarede Elsa. »Hvad tænker du på, jeg kan da ikke bare flygte på den måde. Ser du, det sværeste, det værste er at være utilfreds, når man ingen grund har til at være utilfreds. Det får én til at føle sig urimelig, krævende. Du ved ikke, hvor ked jeg er af at gå rundt og være misfornøjet helt ud til hårrødderne. Jeg forsøger at bekæmpe den følelse, den længsel. Men Leyvoy, jeg er ved at kvæles af hjemve.« 46-7
Klæmint så op:
»Nej du,« svarede han, »er du rejst hjemmefra, så er du rejst hjemmefra, og så er det bare at forsøge at få det bedst mulige ud af det, og helst hurtigt.« 51
Torleif var forbavset. Han vidste, at det var den sædvanlige reaktion, og at flere ældgamle studerende gik i gaderne og på værtshusene i København. 52
Ingen fjelde, intet hav, ingen horisont. Åh, linien mellem himmel og hav, som hele tiden forandrede sig både i størrelse og farve hvor han savnede det. 55
Pludselig blev han klar over, at her ville han ikke blive længere. Han ville rejse, så snart han kunne. Han stod der, løftede spørgende øjenbrynene op i panden. Det var mærkehgt, at han aldrig havde forstået så soleklart som nu i dette øjeblik, at han burde tage af sted. Den byrde, alt det tunge og betydningsløse, som byen lagde på hans skuldre og især længslen, som tit var ved at kvæle ham, alt dette kunne han bare smide af sig som en gammel f rakke, han ikke brød sig om. 61
Da hun kom til gadedøren, havde hun ikke meget lyst til at gå ind. Mens hun tog i døren og lukkede op til trappeopgangen, vidste hun bestemt, at her ville hun ikke blive længe, det var hun helt sikker på. Hun følte det som en stor lettelse og opmuntring, mens hun langsomt gik op ad trappen. 62
»Torleif, du er modig,« sagde Pætur, »i grunden er du modig, at du tør gøre sådan noget, der er fuldkommen skørt.«
»Modig? Du vrøvler, Pætur,« mumlede Torleif. »Du burde sige fræk, for egentlig er det jo en temmelig fræk opførsel. Jeg burde have dårlig samvittighed, men det har jeg ikke, overhovedet ikke.«
»Hvorfor?« spurgte Pætur.
»Jo, det skal jeg gerne sige dig. Lige fra den første dag er jeg blevet sendt frem og tilbage. Læreren hjemme i bygden mente, at jeg burde fortsætte i skolen. Han talte med mine forældre, og jeg blev sendt til Tórshavn. Her gik alt godt, desværre måske, og jeg fortsatte, ja, jeg rejste endda herned som et andet fæ. Hvad havde jeg tænkt mig? Hvad ville jeg? Ingenting. Jeg har aldrig virkelig gjort mig klart. hvad jeg ville, har bare ladet mig flyde videre med strømmen, selv om hjemlængslen tit har fået mig til at standse. Først nu indser jeg fuldstændig klart, at ingen, overhovedet ingen, kan ændre på min f jollede livsretning, undtagen mig selv.«
»Men Torleif,« fortsatte Pætur, »hvorfor tager du ikke bare den sidste eksamen, så har du gennemført studiet, i stedet for at komme hjem som vraggods, uden nogen eksamen?«
»Det skal jeg sige dig,« svarede Torleif, »det er netop det, at jeg ikke er helt færdig endnu, som har stor betydning for mig. For hvis jeg var færdig er jeg bange for, at let havde været værre at slide sig løs fra det. Jeg mener. hvis jeg var færdig og fik et godt arbejde og gik i gaderne med mappe under armen, havde det sikkert været værre at rive sig løs fra det, end det er nu. Jeg er glad for, at det for alvor er gået op for mig nu, netop nu.« 65-6
Ganske langsomt nærmede de sig kajen. Der var sort af mennesker derinde.
Og der stod hornorkestret.
Nu kunne hun høre julesalmerne. Hendes øjne blev varme, øjenlågene sved. Hun havde næsten glemt, at det snart var jul. I al søsygen havde hun også næsten glemt, at nu var hun hjemme. 80
Han føle sig varm om hjertet og tænkte på, at vinteren snart var forbi og foråret på vej. Foråret. Fuglene. Lammene. Livet.
Nu gik døren bag ham op, og den ældre mand kom hen til ham for at snakke igen. Torleif følte det, som om han aldrig havde været væk fra Færøerne, men bare et ærinde i Tórshavn. Nu stod han her som bonde og talte med en anden mand om mange ting. Det føltes godt. 83
Marianna Debes har skrevet en erindringsroman: "Der hvor øerne giver slip" på Forlaget ARVIDS 2008.
Orla Jordal, 2007
Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: