Boganmeldelse

Cederstrand, Ditte, Tillidsmanden

Vintens Forlag, København 1975 ISBN 87 414 8936 5

Den virker ægte. Det virker som om hun både kender de nødvendige sider af arbejdsretten og livet på arbejdspladsen. Det gør den værd at læse. Anton bliver et helt menneske. Problemstillingen er relevant. Klassesamfundet belyses godt i arbejdspladsens modsætninger. Ligeså Socialdemokratiets og fagbevægelsens evige svigten.

En af sidegevinsterne ved at læse den bog var, at jeg blev mindet om afholdsbevægelsens stærke stilling i den tidlige danske fagbevægelse.

 

Citater:

Nå, man ku' naturligvis være ligeglad, kendte det jo, de dukkede op og forduftede igen. Det gør den slags. Men det betød splittelse på arbejderfronten, svækkelse af kræfterne, vand på borgerskabets mølle. Desværre kunne han ikke jage dem væk, ikke herude foran porten. Fra kantinen, hvor de begyndelse hade vist sig og var gået om og solgt til folk, der kom tidligt og sad og fik en sludder, hade han smidt dem ud. For de snakkede jo osse, gjorde nar, kaldte fagforeningen fagforsteningen, Antons eget parti for socialfascister, vendte op og ned på begreberne. Næ tak, den slags bruger vi ikke her. Dengang han kørte dem ud, hade han kaldt dem studenterrøve. Det var de aldeles ikke, hade en lille vred en sagt, men arbejdere som kammeraterne her, - ikke en som dig, din pladshund! Frække, frække som bare satan, stå der og sige sådan noget til en mand i hans alder! Faneme for groft. 47

Jørgensen så igen overrasket ud. - Ja, når du siger det så. Men ellers kan en anden en jo ikke lade være med at spekulere på, hvordan man nu skal forklare konen, at det kan komme til at knibe med afdragene på huset, hvis at det går hen og trækker ud. - Vær nu lidt optimistisk, lo Anton og slog ham på skulderen.- Et pres, det er det altid, det ved vi, og som en af dem deroppe sagde før, så er det sgu ikke for sin fornøjelses skyld, os arbejdere begynder en strejke. Men trække ud. Hvorfor fan sku' det trække ud? To-tre dage højst. Og sku' det gå i hårdknude, ja, så er der kammerater på andre arbejdspladser, ikke? Vi plejer jo da osse at støtte, hvor det brænder. 62

Det var en temmelig indigneret Anton, som nede på den våde gade hoppede på cyklen og lagde kursen mod Østerbro, for med det resultat hastede det sgu ikke med at komme tilbage til fabrikken. - Jo. han var indigneret. Det var ikke, hva' man ku' ha' ventet sig af sit forbund. Nul støtte og nul forståelse for realiteter. Ganske vist hævdede en hel masse af kammeraterne, for ikke at sige snart alle og enhver efterhånden, at fagforeningen sku' man ikke vente sig noget af. Men Anton hade alligevel haft sin faste overbevisning, og når for eksempel sønnerne talte om fagforstening og påstod, at som de var nu, var fagforeningen ubrugelig som kamporganisation, plejede han at blive godt gal. 84

I Jennys tid hade han holdt stift på, at ugen over blev der kun drukket mælk, noget der sad i ham fra tredvernes reformbevægelser; i week-ender og ved festlige lejligheder smagte øllet så des bedre og der ku' fyldes bravt på. 86

De tre, der sad tilbage, så bestyrtet på hinanden. Anton var den det ramte hårdest. De fattede først ikke, at det var muligt, fattede simpelthen ikke, at det skete her og nu for øjnene af dem. Var det lovligt, kunne han det? spurgte Klausen, hvid i ansigtet, mens Laurits ville fare ind og protestere. Men Anton vidste bedre, der var en luskeparagraf i reglerne om faglig strid, paragraf 2, stk. 7 og 8. Skønt han ikke mindedes nogensinde at have set den brugt, så var den der og tillod det i undtagelsestilfælde. Men at det svin kunne være så lumpen at bruge den, Anton begreb det ikke! 138



Orla Jordal, 2007

Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.

This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner. 

Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk

 

Dokumentet er sidst redigeret: