Datidens hvide sydafrikanere havde samme holdning som zionisterne i dag.
Der er i hvert fald 3 noter af generel og blivende betydning:
1. En note om forholdet mellem den varetægtsfængslede og forhørslederen 319-22
2. En note om sydafrikanske fængsler 323-6
3. En note om tortur i sydafrikanske celler og afhøringslokaler 327-30
Jeg havde det held, at læse bogen parallelt med Allens Tutu-biografi. Sammen giver de en bredere beskrivelse af Apartheidsystemet
Breytenbach beskriver også banderne uden- og især indenfor fængselsmurene, p. 260-4, kannibalisme omtales p. 261-2.
Breytenbach kommenterer også det besynderlige forhold, der bestod mellem Sydafrika og Israel - og ligheden mellem de to lande.
Den fine lægeetik afsløres som en skueret.
Og Amnesty's hykleri får også et "slav med sleven".
Udover Israel, hjalp også Bonn Sydafrika til atomvåben.
Breytenbach kunne også spå om fremtiden (vor nutid). Hvordan totalitært styre - vist under dække af demokratiske former (dem havde man også i datidens Sydafrika) - blev stadigt mere udbredt. Hans brug af ordene terrorist og statssikkerhed illustrerer dette. Og hans dedikation til skiderikkerne viser er dejlig bred humanisme.
På denne måde kan de bevise, at hele verden er imod dem, og
at de er de eneste der har ret og er tapre og rene. Gud taler til dem om
søndagen. Gud talte til dem gennem Calvin, der ifølge dem sagde: „Eftersom vi
har magten, har vi ret!" 39
(Besynderligt som boerne
identificerer sig med Israel. Der har jo altid været en stærk strømning af
antisemitisme i landet - de nuværende herskere er jo resultatet af og de direkte
efterkommere af pro-nazistiske ideologer. Og alligevel nærer de den største
beundring for Israel, der er blevet - lad det blive sagt til evig skam for
visse israelske politikere - det hvide Sydafrikas politiske og militære partnere
i „alliancen af pariastater". De identificerer sig med Israel - som det bibelske
af Gud udvalgte folk, og som en moderne kampberedt stat omgivet af et hav af
fjender....) 44
Jeg tror, mere end nogen sinde, at det system, der eksisterer i Sydafrika, strider imod alt, hvad der er smukt og lovende og værdigt i menneskehedens historie, at det er en fornægtelse af menneskelighed, ikke alene hos flertallet, der bliver undertrykt, men også hos mindretallet, der gennemfører denne undertrykkelse, at det er helt igennem uretfærdigt at det er totalt fordærvet og fordærvende, og at det er et system, ingen burde have lov at leve med. 70 [I smuk overensstemmelse med Desmond Tutus opfattelse].
Lad mig for hvad det nu er værd, ikke desto mindre indrømme. at vi i de få år, vi eksisterede, havde held til blandt andet at trænge ind i den sydafrikanske ambassade i Vesttyskland og få fat i tilstrækkeligt hemmeligt materiale til at bevise, at de to regeringer - Bonn og Pretoria - tilsidesatte de internationale beslutninger om at forholde sydafrikanerne resultater fra kerneforskningen. 75-6
I de år jeg sad i fængsel blev adskillige værker oversat. Der var digtsamlinger til et par europæiske sprog, og der var A Season In Paradise til engelsk og hollandsk. 154
Der var lægerne, en gruppe mennesker, som - må det nødvendigvis forudskikkes - når de arbejder for staten, sådan som de gør, ikke synes at være meget plaget af deres professionelle samvittighed. I realiteten er de blevet en „stemplende", det vil sige accepterende instans i straffesystemet. 182
Han var meget ung og uerfaren. hvorfor alt, hvad han foretog sig, var efter reglementet. Han lod mig gennemgå hele raden af forældede prøver: Rorschach-figurer med tilhørende krimskrams og diverse intelligensanalyser. Jeg fik selvfølgelig aldrig resultaterne af alt dette at vide. Jeg var bare hans forsøgskanin. Disse perverterede udøvere af den fup-videnskab, der hedder psykologi, betragter det ikke som det vigtigste at hjælpe den fange, der måske har brug for den. De er systemets lakajer. Deres opgave ér ganske klart at være den psykologiske komponent i den almindelige strategi, der går ud på at bringe den politiske fange ud af balance og desorientere ham. Deres kundskaber er til rådighed for - undersøgere og forhørsledere. 186
Jeg kan forestille mig, sir, at forholdet mellem hvide fangevogtere og hvide fanger er langt mere dobbeltbundet (kompliceret) end det åbenbart enkle herre-slave hierarki, man ser mellem hvid og ikke-hvid. På dette niveau er forholdet boer-bandiet voldeligt. Boere praktiserer gerne deres med stolthed tillærte karate-slag på de ikke-hvide. 254-5
Det, jeg forsøger på at sige. er, at min fremmedgørelse som statsfjendtlig forbryder er permanent; intet kan nogen sinde bygge bro over svælget mellem mig og afrikaner-stammens autoriteter. Dette accepterer jeg og ville ikke være glad, hvis det forholdt sig anderledes, for jeg betragter ikke mig selv som afrikaner. At være afrikaner på den måde, på hvilken de definerer begrebet, er at være en levende fornærmelse mod alle de bedre instinkter, vi mennesker muligvis har og søger at bevare. 268
Man må altid huske den enkle sandhed: at benægter man menneskeligheden hos den person, man står overfor, er det en brandsikker måde, på hvilken man kan reducere sig selv. 271
(Iblandt os var også en kort tid - fordi de pågældendes straf ikke var andet end fup - nogle af lejesoldaterne fra det totalt mislykkede statskup på Seychellerne. ...) 279
Frederick van Zyl Slabbert besøgte mig. .. Han er en taktfuld og effektiv personlighed, der altid i følger de initiativer op, han tager. 289
Den politiske baggrund var tydelig, men lige så tydelig var den fanatiske modstand fra efterretningstjenesten og sikkerhedspolitiet. ... Hvad gør man, når éns egne hunde gør det vanskeligt for én at foregive, at man er deres herre? Jeg kan godt fortælle Dem, hr. forhørsleder, at der blandt politikerne består en håndgribelig frygt for det uhyre, de selv har skabt. 295
Tillad mig her at pege på, at Amnesty International intet havde at gøre med min frigivelse eller vilkårene under mit fængselsophold. Venner og kolleger i Holland og i Paris havde dannet komiteer til støtte for mig; da de henvendte sig til A.I. om hjælp, blev de afvist med den begrundelse, at jeg "ikke var overensstemmende med organisationens definition på en person, der er fængslet for sine anskuelser og sin tro". 295-6
[vort århundrede] Tolerancen er mindre, totalitarianismen er tiltagende. Aldrig før har det været så afgørende vigtigt for os alle - navnlig for en „almindeligste" borger - med al den opfindsomhed, der er til vor rådighed, at kæmpe mod umenneskeliggørelsen af mennesket. Det mindste, vi kan gøre, er, at vi alle - menneskene i marginalgrupperne, de udstødte, de tvangsforflyttede, fremmedarbejderne. som borgere i vore respektive lande - bør forene os om at blotte, afsløre alle efterretningstjenester og spionageorganer, sikkerhedspolitiet (det politiske politi) og verdens hemmelige selskaber. En utopi! Så vidt universaliteten. Alligevel: Hvis det, jeg var nødt til at skildre, har nogen dokumentarisk værdi, kan det kun være, fordi jeg som hvid afrikaner, der har haft det privilegium at indtræde i en verden, der er kendt kun alt for godt af flertallet af sydafrikanere, har forsøgt så fuldstændigt som muligt at beskrive mit syn på dette samfund, sådan som det eksisterer nu.
Jeg vil ikke dedicere denne bog til hr. forhørslederen, men til den store masse af mennesker, der er berøvet friheden og underkastes tortur, samt fanger i mit fædreland, og ikke kun til de politiske fanger, men også de „gemene kriminelle" - og med en venlig tanke sendt til nogle af de stakkels skiderikker, der tilbringer deres forkvaklede liv med at besmitte menneskeheden ved at afpresse og undertrykke og straffe og herske i „statssikkerhedens" navn. 318
Det må gentages, at fænomenet ikke kun er bundet til visse lande eller kulturer eller politiske systemer - Afrika kender det, man møder det i Chile og Vietnam og Italien og Rusland og i Nordirland - overalt hvor der er politiske afvigere og „terrorister". Processen - anvendt i „statssikkerhedens" navn - der involverer den gensidige ødelæggelse af menneskelig værdighed, synes at være en integrerende del af de fleste landes politi- og specielle efterretningstjenesters metoder. For de virkeligt mægtiges vedkommende er forkastelsen af denne rendestens-etik kun mundsvejr: kompromis'er og korruption har ført til, at man de facto ser gennem fingre med den. Det er, som om de gerne vil sige: „Hvilken ret har du til at appellere om renhed, når vi er blevet tvunget til at tilsmudse vore hænder! Livet er ikke rosenrødt!" Det ser desuden ud til, at ingen religion eller offentlig sædvanestruktur er stærk nok til at udslette eller blot læmme op for skikken. Det er en virulens, der intet har at gøre med underudvikling og uvidenhed; en stedse højere udviklet teknologi har kun gjort de anvendte metoder endnu mere raffinerede. 320
Forhørslederens magt er absolut, og at lade fangen vide dette er hans virksomste våben, men i sidste instans fordærver det ham selv totalt. 321
Orla Jordal, 2007
Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: