Men jeg tog lige Don Quixote Og Hamlet. på vejen ud. Den har vel et par pointer.
I betragtning af Brandes' status havde jeg forventet mig mere.
Spredte guldkorn:
"Men fælles baade for de Spørgende og de Svarende er den Barnlighed at tro, der gives hundrede Bøger, som for Alle og Enhver vilde være de bedste." p. 13 Det var lige en til Hårder og hans barnlige kanon.
"Der gives næsten Intet, som det til enhver Tid er godt for Alle at læse. Det mærkes kun af den Grund ikke synderligt, fordi der i vore Dage kun er yderst Faa, som overhovedet kan læse, gider læse og faar noget Udbytte af deres Læsning. Det at læse er næsten en uddøende Færdighed fra den Tid af at regne, da Alle kan det." p. 13
"Men paa den anden Side tør det ogsaa hævdes, at Bøger har deres Fortrin i Sammenligning med Mennesker: De tier, naar man ikke spørger dem; Menneskene er sjældent saa tilbageholdne." p. 17
"Der er iblandt Bøgerne en Bog, som i Almindelighed anses for være den til almen og stadig Læsning mest egnede af alle, den allerbedste Bog. Det er Bibelen. Faa Bøger beviser som den, at Menneskehorden overhovedet slet ikke kan læse. Det saakaldte gamle Testamente indbefatter som bekendt alt, hvad der er os levnet af gammelhebraisk Litteratur 800 Aar igennem tilligemed nogle Bøger paa Græsk. Det er Skrifter af det mest uensartede Værd og den mest uensartede Oprindelse, som er komne til os med sent ordnede, ofte forvanskede Tekster, desuden fordærvede ved uendelig Afskrivning, i Reglen tillagte Mænd, der aldrig har skrevet dem, Skrifter der næsten alle er vanskeligt forstaaelige, og som kræver en omfattende historisk Indsigt for at kunne læses blot med noget üdbytte." p. 19
"Bøger, der giver et barnagtigt og for saa vidt vildledende Billede af Menneskenaturen (som Ingemanns historiske Romaner f. Eks.), kan rimeligvis uden synderlig Fare lægges i Hænderne paa 8-10 Aars Børn; ældre Børn vil de let gøre mindre dygtige til Livet." p. 23
"(Hvad vi her kalde Værdighed, er i Virkeligheden slet ikke Andet end smaaborgerlig Pænhed, og ligesom Konsten overhovedet er et Portrait af Samfundstilstanden, saaledes er det Sippede i vor litterære Stil et Foster af vor Selskabstones ynkværdige og hykkelske Ufrihed." p. 33
"Shakespeare er paa dette som paa talrige andre Punkter mere folkelig og mindre boglærd, mere naiv og mindre metafysisk end boglærde Forskere har villet gøre ham til." p. 60 - og at det efter sammenhængen klart skal tages som ros, giver vel noget af forklaringen på Brandes' ry og betydning, hans rolle var vel at give dansk litteratur en mere naturlig drejning, væk fra boglærd, borgerlig sippethed. Og det næste citat er jo en stadig aktuel principerklæring: " Med Hensyn derimod til mine Grundanskuelser, mine ledende Principer og Ideer forlanger jeg ingen Overbærenhed som helst. Hvad der i denne Henseende maatte støde Dem, vil ikke blive forandret. Jeg anser det for en Pligt og for en Ære at hylde de Principer, til hvilke jeg bekjender mig, Troen paa den frie Forsknings Ret og paa den frie Tankes endelige Seir." p. 87
Det stemmer dårligt med den gang ordskvalder, som "Det store Menneske, Kulturens Kilde" udgør.
Også gyldig idag er: "..et Samfund, som indbildte sig, at naar det blot lukkede Øjnene, var alt det, som det ikke vilde se, ikke til." p. 254
Og Verden og USA savner jo idag den Quixote som beskrives således: " Han indsaa' selv det Latterlige i at fare rundt som de Uskyldiges og Undertryktes Ridder. Men hvad kunde han for, at under alle Forvandlinger og Forklædninger Spanieren fra Anno 1605 levede i ham endnu! Det kogte endnu i ham, naar han saa' landflygtige Ynglinge udleveres til Tortur, eller hørte et Inkvisitionens Offer kaldt en "forloren Martyr" og maatte være Vidne til, hvorledes selvvigtige Dumrianer opremsede Løgnene om de stakkels Brændte eller Hængte eller Skudte. Men nu begreb han det Haabløse i en Kamp for noget saa antikveret eller saa fremtidigt fjernt som Retten." p. 310 "Derefter havde han som ung Væhner fældet sin Lanse for store Menneskeklasser. Han havde taget Bøndernes Parti overfor Embedsmændene i de smaa og store Byer og Arbejdernes Parti overfor de Ørkesløse, som saa' ned paa dem og udnyttede dem...Han havde i sin Tid forsøgt en Dyst for Armenierne, da de slagtedes ned. Men hvem i al Verden brød sig om Armenierne! Ingen Stornagt, ingen Regering, neppe Armenierne selv en Gang." p. 311.
Og at Brandes selv kan leve op til den realisme han taler for ses her: " - Det er dog simpelt nok, svarte den unge Herre. Jeg er kun gal ved Nordnordvest, og Vinden er sydlig. Naar Menigmand har en Høne i sin Gryde, saa ordner hans Lod sig forøvrigt af sig selv. Saa kan I indstille Jer Kamp for de undertrykte Folkeslag og nyde en velfortjent Ro; thi saa er Menigmand ovenpaa, og han vil aldrig undertrykke fremmede Folkeslag, kun ærgre og klemme Landsmænd." p. 314 [det er Hamlet, der svarer don Quixote].
"Fik hverken de Raa eller de Dumme eller de Ondskabsfulde Ram paa Jer? -Aldrig. Jeg kæmpede jo ikke som I blot med blanke Vaaben men med slebne Tanker, og Kassen her er solid. (Han prikkede sig paa Panden)." [Hamlet] p. 316
"[Hamlet] Hvad Fremmede vanskeligt forsoner sig med er den ejendommelige
Fornemmelse af en let Kvalme ved det hele offentlige Liv, som betager den, der
betræder Landets Grund. Det er en Art Søsyge tillands. Dog man vænner sig til
den, som man vænner sig til Søen. ...- Er de Danske uden Lidenskab? spurgte
Ridderen. - Ingenlunde. Kun bruger de ikke Kniv eller Dolk som I Spaniere. Det
Vaaben, de anvender, er Ordet. I mine unge Dage tog de Danske Livet af hinanden
med Gift; de forgiftede Kaardespidser; de heldte deres Uven Gift i Øret. Naar
de nutildags vil ødelægge En, helder de giftig Sladder om ham i Øret paa
nogle andre." p. 318
Orla Jordal, 2007
Må gerne gengives - helt eller delvist -med kildeangivelse. Dog må teksten ikke ændres og der skal være en aktiv link til det oprindelige dokument. Dette web site er absolut non profit og anvendes materialet i anden sammenhæng end non profit, fair use, så forudsætter det skriftlig tilladelse fra Jordal Samfundskritisk.
This document may contain copyrighted material whose use has not been specifically authorized by the copyright owner. I am making this article available in my efforts to advance the general understanding. I believe that this constitutes a 'fair use' of the copyrighted material. If you wish to use this copyrighted material for purposes of your own that go beyond 'fair use,' you must obtain permission from the copyright owner.
Rettelser og andre forslag til forbedringer modtages meget gerne - også meddelelse om døde links - på e-mail: orla@jordals.dk
Dokumentet er sidst redigeret: