Kemiske hævemidler.





En vigtig betingelse for vellykkede bageresultater er ofte et virksomt hævemiddel. Det, der sker under bagningen, er at hævemidlet ved fugtighed og varmepåvirkning udvikler gasser, der hæver dejen.



Formål:

Ved nogle kvalitative og kvantitative forsøg vil vi nøjere undersøge kemien bag nogle hævemidler.



Kvalitativ analyse af »Hjortetaksalt«.



Teori:

Hjortetaksalt er trivialnavn for forskellige salte, der alle sønderdeles til gasser ved opvarmning. I hjortetaksalt kan således forekomme:



Ammoniumcarbonat, (NH4)2CO3

Ammoniumhydrogencarbonat, NH4HCO3

Ammoniumcarbamat, NH2COONH4



Apparatur:

Tørt reagensglas, reagensglasklemme og bunsenbrænder.



Kemikalier:

Hjortetaksalt og universalindikatorpapir.



Forsøgsbeskrivelse m.m.:

Ca. 1 g hjortetaksalt hældes i et reagensglas og opvarmes (tørt) med bunsenbrænder. Et stykke fugtet indikatorpapir holdes ind over reagensglassets åbning. Ligeledes lugtes forsigtigt til reagensglasset under opvarmningen. Vift lugten til næsen med hånden; stik ikke næsen hen over glasset. Opvarmningen fortsætter, for at det kan konstateres, hvad der sker med hjortetaksaltet.



I rapporten skal indgå observationer samt reaktionsskemaer for sønderdeling af de tre ammoniumsalte (NH4)2CO3, NH4HCO3, NH2COONH4. Hjortetaksalt benyttes mest til småkager. I større kager, som f.eks. sandkage, kan hjortetaksalt give en kedelig bismag. Giv en kemisk begrundet forklaring herpå.





Kvantitativ analyse af »Natron«.



Teori:

Natron er trivialnavn for natriumhydrogencarbonat, NaHCO3. Ved opvarmning vil natriumhydrogencarbonat sønderdeles efter reaktionsskemaet:



2 NaHCO3 pil.gif (892 bytes) Na2CO3 + CO2(g) + H2O



Det er CO2(g)-udviklingen, der giver hævevirkningen.



Apparatur:

Tørt reagensglas, prop m/hul, glasrør, slange, 250 mL måleglas, vandfad og bunsenbrænder.



Kemikalier:

Natron



Forsøgsbeskrivelse:

Ca. 0,5 g natron afvejes nøjagtigt, hvorefter det hældes på et tørt reagensglas. Reagensglasset anbringes skråt stillet i et forsøgsstativ og forsynes med prop, glasrør og slange med glasrør. Et stort måleglas på 250 mL fyldes med vand og anbringes omvendt i et vandfad med vand, beregnet til opsamling af den ved reaktionen udviklede CO2.



Medens den ene opvarmer reagensglasset kraftigt med bunsenbrænder (bevæg flammen frem og tilbage og ryst reagensglasset lidt en gang imellem), sørger den anden for, at al den udviklede CO2 opsamles i måleglasset. Når CO2-udviklingen er gået helt i stå, fjernes slangen med glasrøret fra vandfadet (undgå tilbagesug af vand), inden opvarmningen ophører. Volumenet af den uddrevne CO2 aflæses på måleglasset, idet vi dog skal fratrække 10 mL fra det aflæste, for derved at modregne at luften i reagensglasset har udvidet sig ved opvarmning.



Beregninger mm: